Forfatter og blogger Jaleh Tavakoli og hendes mand modtog onsdag et brev i mandens e-boks, som efter deres eget udsagn sendte parret i en tilstand af chok.

De måtte læse det elektroniske brev fem gange, før de forstod ordlyden.

»Jeres godkendelse som plejefamilie ophører,« fremgår det i brevet fra Socialtilsynet, der på to en halv A4-side begrunder, hvorfor Jaleh Tavakoli og hendes mand ikke længere er egnet til at have deres otteårige plejebarn, som de har haft lige siden barnets fødsel.

»Vi kunne hverken tro det eller tage det seriøst. Det var et chok for os. Det var rigtig hård læsning,« siger Jaleh Tavakoli.

Det fremgår af brevet, at socialtilsynet torsdag 7. marts gennem pressen blev bekendt med, at Jaleh Tavakoli er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 264 d, stk. 2, fordi hun har delt en video på Facebook, der viser drabet på danske Louisa Vesterager Jespersen i Marokko i december 2018. Oplysninger, som tilsynet har fået bekræftet hos politiet, og som Jaleh Tavakoli selv bekræfter.

Tilsynet vurderer, at den 36-årige Jaleh Tavakoli og hendes mand ikke »har den fornødne kvalitet til at have børn i døgnpleje«, og derfor har tilsynet truffet en foreløbig afgørelse om at fjerne barnet.

»Som generelt godkendt plejefamilie påtager man sig en særlig opgave i forhold til at tage vare på børn med særlige behov, hvorfor der ikke i væsentlig grad må kunne stilles spørgsmålstegn ved familiens moral eller etik,« lyder det blandt andet i brevet.

En dårlig rollemodel

Socialtilsynet begrunder i brevet, at det kan være problematisk for det pågældende plejebarn, at Jaleh Tavakoli er sigtet for »en alvorlig lovovertrædelse«, som kommer i kølvandet på Tavakolis deling af videoen og hendes »deltagelse i den offentlige debat«.

»Det er en diskussion og nogle overvejelser, som et barn ikke har glæde af at være involveret i – og ved, at du gør det offentligt, vurderer vi, at du tvinger dit plejebarn ind i spørgsmålet. Når dit ansigt og dine perspektiver tydeligt vises på f.eks. dr.dk og andre medier, kan det ikke undgås at plejebarnets venner, forældre og andre er vidende om dette. Vi vurderer, at du bringer dit plejebarn i en alvorlig situation, da barnets loyalitet overfor dig og den grænseoverskridende handling, du er sigtet for, ikke er foreneligt,« står der i brevet.

Derudover lyder det, at Tavakolis ageren på de sociale medier kan skabe »alvorlig tvivl hos et barn om, hvordan man agerer i det digitale univers«, og Tavakoli fungerer derfor ikke som »digital rollemodel« for sit plejebarn.

Ligesom det i forbindelse med Jaleh Tavakolis politiske engagement i den offentlige debat er »en skærpende omstændighed« at hun har delt en video, der ifølge tilsynet kan »skabe tvivl i forhold til din (Tavakolis, red.) dømmekraft i forhold til din rolle som generelt godkendt plejefamilie«.

En anden skærpende omstændighed er, at familien allerede bor på en beskyttet adresse, som efter tilsynets oplysninger skyldes trusler og chikane, og at Tavakoli til trods derfor fortsætter med »en massiv offentlig eksponering, indebærende en deling af den pågældende video, hvilket uvægerligt kan føres tilbage til jer og eventuelt jeres plejebarn. Dette forhold vurderes som uforeneligt med opgaven som plejefamilie,« lyder det.

I offentlighedens interesse

Jalah Tavakoli er endnu ikke dømt for at have delt drabsvideoen og forklarer selv, at hun fandt linket til drabsvideoen på det sociale medie Reddit, hvor der blev linket til en artikel fra mediet Newsspeak, der indeholdt linket, som hun derefter delte på en af sine Facebook-profiler. Ifølge eget udsagn uden at have set indholdet, som hun først så senere efter delingen.

Hun vidste dog godt, at der var tale om en drabsvideo, da dette fremgik på Newsspeak.

»Jeg hader at se sådant materiale, og jeg hader at dele det. Men for mig at se var videoen i offentlighedens interesse. Jeg følte mig tvunget til at dele den, fordi jeg flere steder blev omtalt som konspirationsteoretiker. Der var ting i videoen, som vi ikke fik at vide i de danske medier. Vi vidste, at kvinderne blev fundet halshugget, men det blev ikke beskrevet,« siger Jaleh Tavakoli og påpeger, at danske medier »i øvrigt viser lignende materiale i alle mulige forskellige formater, som også kan udstille mennesker i svære situationer.«

»Jeg forstår ikke forskellen. Jeg forestillede mig ikke, at jeg ville overtræde nogen som helst lovgivning, eller at det ville have nogle konsekvenser. Man har også bragt andre lignende billeder af Holocaust og Vietnamkrigen for at kunne dokumentere, hvad der skete her,« siger hun

Jaleh Tavakoli håber, at »de ansvarlige politikere i Københavns Kommune og i Folketinget, og også socialministeren, vil gå ind i sagen og for alvor sikre vores barns tryghed og kontinuitet i opvæksten.«

Kvalitetssikring af plejefamilier

Tilsynschef Henriette Lindberg hos Socialtilsyn Øst, der fører tilsyn med sociale tilbud for udsatte børn og voksne i den kommune, hvor Jaleh Tavakoli, hendes mand og deres otteårige plejebarn bor, »kan ikke kommentere konkrete sager« som denne, men påpeger, at tilsynet ikke fjerner plejebørn, men den generelle godkendelse som pågældende plejefamilie har, og som dermed sikrer, at de må have plejebørn.

»Vi fører hele tiden tilsyn og sikrer, at kvaliteten er i orden, når en familie har en generel godkendelse udstedt af os. Man kan opretholde sin godkendelse, når vi vurderer, at man har den fornødne kvalitet. Vi har en kvalitetsmodel, hvor vi går syv temaer igennem, som vi måler på. Nogle gange kan de gøre os bekymrede, og andre gange tænker vi »fantastisk.« Det handler ikke om, hvorvidt man er godkendt til et specifikt barn, men hvorvidt man kan tage alle børn ind, der har den rette alder og udfordringer i overensstemmelse med deres generelle godkendelse. Når vi bliver bekymret, sender vi typisk en agterskrivelse. Det kan være et påbud, et skærpet tilsyn eller i værste tilfælde, at den generelle godkendelse ophører,« siger Henriette Lindberg.

Henriette Lindberg påpeger, at der i 14 dage efter en agterskrivelse er en høringsperiode, hvor bemærkninger om tilsynets påtænkte afgørelse modtages. Herunder eventuelle nye oplysninger, der kan ændre tilsynets afgørelse. Herefter eller i høringsperioden vil der være et dialogmøde mellem plejefamilie og relevante medarbejdere og ledere i socialtilsynet, hvorefter socialtilsynet træffer en endelig afgørelse i sagen.