Regeringen kan godt skyde en hvid pind efter planerne om endnu en forhøjelse af folkepensionsladeren. Det fastslog Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, da hun og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, lørdag mødtes til den efterhånden traditionsrige partilederdebat ved De Radikales nytårsstævne i Nyborg.
»Der er ikke flertal for regeringens politik, og krumtappen i regeringens og statsminsiterens nytårstale er faldet fra hinanden i det her øjeblik,« sagde Mette Frederiksen.
Forud var gået en debat, hvor de tre partiledere havde diskuteret politiske alliancer og behovet for reformer, og hvor De Radikales Morten Østergaard havde slået til lyd for, at de stærkeste skuldre skal yde lidt mere, f.eks. ved at blive længere på arbejdsmarkedet.
»Vi synes ikke, pensionsalderen skal hæves ud over det, der allerede er aftalt. Danskerne har problemer nok med at finde ud af, hvad deres pensionsalder er, fordi der er blevet rodet rundt nogle gange,« sagde Kristian Thulesen Dahl, som også mente, at det først og fremmest vil ramme dem med de laveste lønninger og laveste pensionsopsparinger, som også er dem med de mest nedslidende arbejdsområder.
Og Mette Frederiksen var enig:
»Hvem er det, der dør først? Det er de ufaglærte, der har haft de dårligste job og brugt deres krop mest. Men alle bør have ret til at se deres børnebørn vokse op,« sagde hun. »Derfor må kristian og jeg se hinanden i øjnene og blive enige om, at vi ikke vil være med til at hæve pensionsalderen. For hvis vi er enige om det, så bliver det ikke til noget.«
Lige nu står pensionsalderen til gradvist at blive hævet til 67 år frem mod år 2022, og i 2030 hæves den yderligere til 68 år. Herefter vil den hæves med maksimalt et år hvert femte år.
Både Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl ville derimod godt – i hvert fald et stykke ad vejen – være med til at diskutere Morten Østergaards forslag om at åbne for, at folk, der har lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet, kan hæve deres efterlønspenge, som beskrevet i Berlingske lørdag, mod til gengæld at fraskrive sig retten til efterløn.
»Vi skal ikke underkende, at der er rigtig mange, der formelt set når pensionsalderen, men faktisk gerne vil arbejde videre. Og der kan det være bedre at finde metoder til positivt at få dem til at blive hængende på arbejdsmarkedet end bare skematisk at hæve folkepensionsalderen,« sagde Kritian Thulesen Dahl.
Lige nu står pensionsalderen til gradvist at blive hævet til 67 år frem mod år 2022, og i 2030 hæves den yderligere til 68 år. Herefter vil den hæves med maksimalt et år hvert femte år.
Mette Frederiksen slog fast, at et eventuelt råderum ikke skal bruges på topskattelettelser, og hun fik – efter lidt tovtrækkeri – også Morten Østergaards håndslag på, at de penge, man kan få ud af at ændre på tilbagetrækningen, skal investeres i børn, ældre og uddannelse – og, hvis der bliver råd til skattelettelser, skal de gives i bunden.
