Regeringen var tæt på at sende uberettigede millioner til Christianias husleje: Nu trækker de i land

Indenrigs- og Boligministeriet ville sende tre millioner kroner til nødstedte virksomheder på Christiania, der ikke kunne søge hjælpepakker. Men det kunne de godt, og flere virksomheder i fristaden har allerede fået dem. Nu lægger minister sig fladt ned.

Fonden Fristaden Christiania kunne angiveligt ikke søge de »normale« coronahjælpepakker. Men nu viser det sig, at det kan de godt, og flere virksomheder på Christiania har allerede modtaget penge fra hjælpepakkerne. Derfor var det en fejl, da Indenrigs- og Boligministeriet var indstillet på at anmode Bygningsstyrelsen om tilskud på tre millioner kroner til blandt andet huslejen for virksomhederne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen var i sidste uge tæt på at sende et økonomisk rygstød til Christiania, fordi flere virksomheder i fristaden havde svært ved at betale deres husleje under coronakrisen. Årsagen var baseret på, at Fonden Fristaden Christiania, som ejer, lejer eller på anden måde råder over Christiania-området, ikke kunne søge de »normale« coronahjælpepakker.

Der er bare et problem. Det kan de godt, og flere virksomheder på Christiania har allerede modtaget penge fra hjælpepakkerne.

I alt tre millioner kroner ville Indenrigs- og Boligministeriet give til blandt andet huslejen for virksomhederne, og derfor anmodede ministeriet i et aktstykke om Finansudvalgets tilslutning til, at Bygningsstyrelsen giver et tilskud til virksomhedernes husleje på i alt tre millioner kroner i 2021.

Nu har regeringen tilsyneladende tjekket op på sagerne, da de skulle besvare spørgsmål sendt fra Venstre via Finansudvalget.

Først fremgik det, at Fonden Fristaden Christiania ikke havde mulighed for at søge eksisterende hjælpeordninger – dem, der populært kaldes coronahjælpepakkerne.

Nu viser det sig, at Erhvervsstyrelsen allerede har godkendt og udbetalt i alt 8,4 millioner kroner i kompensation. Derudover er der for ansøgninger, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse, ansøgt for 1,6 millioner kroner i kompensation.

I alt har 36 virksomheder ansøgt om kompensation gennem coronahjælpepakkerne. Heraf har 34 fået godkendt mindst én ansøgning, mens kun to virksomheder har fået deres ansøgninger afvist.

Nu bliver aktstykket om refusion af husleje derfor trukket tilbage, skriver indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) i et udvalgssvar.

Tog Christiania på ordet

I søndags undrede Venstres boligordfører, Heidi Bank, sig gevaldigt i Berlingske over, at regeringen stod til at skride ind. Hendes undren er nu ikke blevet mindre.

»For mig at se er det her en tilståelsessag fra regeringens side. Man har valgt at lade et aktstykke gå igennem, uden, at man overhovedet har fået et budget fra fonden. Man gør det ad bagdøren og uden overhovedet at have fået dokumentation,« siger hun:

»Det her er jo skattekroner, der kunne bruges på andre ting. Det kan ikke være rigtigt, at nogle kan få dobbeltbetaling, mens andre skal ansøge.«

Indenrigs- og Boligministeriet bliver gennem Finansudvalget bedt om at redegøre for budgettet, som Christiania bygger sin anmodning på.

Her er svaret fra ministeren kort og godt:

»Der er ikke udarbejdet et budget.«

I stedet er anmodningen om huslejerefusion baseret på Fonden Fristaden Christianias egen vurdering af behovet.

»Det er jo ikke ligefrem sådan, at regeringen har gjort sig umage i den her sag. Det står jo sort på hvidt, at det er fondens egen vurdering af behovet. Hvis man kunne gøre det sådan, ville mange erhvervsdrivende nok synes, det var fedt,« siger Heidi Bank:

»Det er hele princippet om, hvordan man yder hjælp. Det vil vi helt sikkert følge op på. Det er vigtigt, at der føres kontrol, og at man behandles ens, og regeringen har jo lagt meget vægt på, at man skal kunne være sikker på, at der ikke kan snydes.«

Minister: Jo, vi burde have vidst det

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) er hurtig til at afmystificere over for Berlingske.

Spurgt, om der er tale om en »tilståelsessag«, siger han:

»Nå, men det er sådan set rigtig nok. Den præmis for, at vi gav det tilskud, viste sig ikke at holde efter, at vi fik nye oplysninger i sagen. Det er ret ligetil.«

Burde I ikke have vidst det, da I sendte aktstykket?

»Jo, det kan du sige, men når folk skriver noget til os, går vi som udgangspunkt ud fra, at det er rigtigt. Nu er vi så blevet gjort opmærksom på nogle nye forhold, og så har vi trukket det, fordi det ikke stemmer overens.«

Der er jo mange, der skal gennem vigtige processer, når de skal søge hjælpepakker. Så har vi en fond, der skriver til jer og spørger, om de ikke må få penge til halvdelen af deres husleje, og så siger I ja …

»De første henvendelser, vi fik, var nok fra den første nedlukning i foråret, så det er ikke bare, fordi de har sendt et papir ind, og så stempler vi det. Det har været en lang proces. Det er ikke noget med, at de bare har fået stemplet papiret og fået tre millioner i udsigt. Nogle af de oplysninger, som de har givet, synes vi ikke stemmer overens.«

Var I blevet opmærksom på det, hvis ikke Venstre havde spurgt jer?

»Det er et svært spørgsmål. Vi blev gjort opmærksom på det, og vi tjekkede tingene, og det kan godt være, at vi havde gjort det alligevel, men hvis det er Venstres skyld, er det jo bare godt. Så viser det, at Folketingets arbejde fungerer.«

Regeringen har jo selv lagt vægt på, at det skal foregå ordentligt, og at der ikke skal kunne ske snyd – er der ikke noget principielt i, at det er tre millioner skattekroner, som stod til uberettiget at gå til Christianias huslejer?

»Helt generelt gælder det jo, at hvis man får udbetalt penge, som man ikke er berettiget til, så skal man betale pengene tilbage. Hvis det havde vist sig at være tilfældet med Christiania, så skulle de selvfølgelig også betale dem tilbage.«

Så du er bare glad for, at I blev opmærksomme på det?

»Jeg er glad for, at vi fik trukket den sag. Jeg er først lige blevet gjort opmærksom på det, men hvis det er på grund af Venstre, så skal de da have anerkendelse for, at de har været opmærksom på det.«

Kunne det være et tegn på, at der er huller i systemet, hvad angår, hvilke skattekroner I giver og til hvem?

»Nej. Der er jo kun ét Christiania, og deres rolle over for staten er anderledes end mange andres. Men der er ikke noget med, at vi favoriserer Christiania i nogen voldsom grad.«

Men selvom der er tale om Christiania, skulle I så ikke have været mere opmærksomme?

»Jo, det kan du sagtens sige. Men det er altid svært, for der kommer kritik af, at vi udbetaler hjælpepakker for sent, fordi vi bruger for lang tid på at tjekke tingene, og i andre sammenhænge kommer der kritik, fordi vi tjekker for lidt og udbetaler for hurtigt. Vi prøver at finde balancen,« siger Kaare Dybvad.