Rapport fra kirkeledelse har alvorlige fejl: Formand fik direkte besked om overgreb på barn

Redegørelse fra menighedsrådet ved Københavns Domkirke indeholder forkerte oplysninger. Menighedsrådet hævder blandt andet, at man ikke var bekendt med, at en ansat for år tilbage delvist erkendte seksuelle overgreb på barn. Men nye oplysninger viser, at formanden modtog direkte information om netop dette. Menighedsrådet beklager og retter.

Menighedsrådet i Vor Frue Kirke i København kritiseres for at bringe forkerte oplysninger om sagen om overgreb på et barn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sagen om overgreb på et barn begået af en ansat i Københavns Domkirke fortsætter med at kaste mørke skygger over kirken.

Nye oplysninger viser, at den redegørelse, som kirkens menighedsråd har afleveret til Kirkeministeriet efter Berlingskes afsløring af sagen i maj, indeholder vildledende og forkerte oplysninger om ledelsens kendskab til sagen.

I redegørelsen hævder menighedsrådet blandt andet, at rådet ikke var orienteret om, at den pågældende mand delvist havde erkendt overgrebet under en afhøring hos politiet i 2015.

Men denne helt centrale oplysning i redegørelsen er ikke korrekt:

Tværtimod blev den daværende formand for menighedsrådet i 2015 i en mail direkte informeret om, at den ansatte »i det store og hele har erkendt forholdet« til den mindreårige dreng, som han betragtede sig som »seksualvejleder« for.

De nye oplysninger får eksperter til at rette hård kritik af især menighedsrådets ageren.

»Det er naturligvis alvorligt, at helt centrale oplysninger er udeladt for Kirkeministeriet. Det tyder på et ledelsesmæssigt svigt fra hele domkirkens ledelse,« siger professor mso Ulla Schmidt, der forsker i kirkeordning og organisation ved Aarhus Universitet.

Frederik Waage, professor mso i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, supplerer.

»Et menighedsråd er, ligesom alle andre offentlige myndigheder, bundet af sandhedspligten,« siger han med henvisning til reglerne om, at offentligt ansatte er forpligtede til at give korrekte og retvisende oplysninger:

»Hvis der er tale om en bevidst overtrædelse af sandhedspligten, har jeg meget svært ved at se, hvordan de personer, der har afgivet urigtige oplysninger, kan forblive medlemmer af menighedsrådet.«

Overgreb og krænkelser

Berlingske kunne i maj bringe historien om, at den centralt ansatte i domkirken, Vor Frue Kirke, for år tilbage ved flere lejligheder havde krænket et dengang 12-årigt barn seksuelt. Også andre unge mænd fortalte, hvordan de ved enkelte lejligheder havde været udsat for grænseoverskridende adfærd fra mandens side.

Sagen vakte især opsigt, fordi kirkens ledelse – menighedsrådets daværende formand, Ole Ehlers, domprovst Anders Gadegaard samt biskop Peter Skov-Jakobsen – var blevet advaret om overgrebet på barnet i forbindelse med en politianmeldelse af manden sidst i 2014.

Under en politiafhøring i 2015 erklærede manden sig ifølge sagens materiale »delvist indforstået med noget af indholdet af anmeldelsen«, men da forholdene var forældede efter daværende lovgivning, måtte politiet henlægge sagen. Manden fik lov til at beholde sit job i kirken, hvor der færdes et stort antal børn og unge.

I kølvandet på Berlingskes afsløring bad Kirkeministeriet menighedsrådet udarbejde en redegørelse, som blev afleveret sidst i maj. Og det er altså denne redegørelse, der ifølge Berlingskes materiale indeholder ukorrekte oplysninger.

I redegørelsen, Berlingske har fået adgang til, står blandt andet, at menighedsrådet »ikke har haft viden om anklager, eller hvordan den anklagede har forholdt sig hertil, førend oplysningerne blev fremlagt af Berlingske«.

Og videre:

»Menighedsrådet var således heller ikke bekendt med, at den anklagede over for politiet skulle have anført, at han var »delvist indforstået med noget af indholdet af anmeldelsen«.

Men disse oplysninger stemmer ikke overens med indholdet i en mail, der i 2015 blev sendt fra præst Christian Monrad til menighedsrådets daværende formand, Ole Ehlers, samt biskop Peter Skov-Jakobsen.

Det var Christian Monrad, der nogle måneder forinden havde politianmeldt den pågældende kollega og derfor varetog kontakten til politiet. I mailen, Berlingske har fået adgang til, skriver Monrad, at den politianmeldte kollega »i det store og hele har erkendt forholdet« til drengen.

»Han har opfattet sig selv som ven og seksualvejleder til (navnet på barnet udeladt, red.) i de år, forholdet stod på, fra (navnet på barnet udeladt, red.) var 9-14 år,« skriver Monrad og fortsætter:

»Han har videre forklaret, at han ikke selv har opfattet det som et overgreb (...), og at han i øvrigt ikke er til børn.«

Husker ikke mail

Berlingske har forelagt oplysningerne for Ole Ehlers, der i dag er menigt medlem af menighedsrådet. Han »har slet ikke så gamle mails« og har »ingen erindringer om forløbet«, skriver han i en kort besked til Berlingske.

Menighedsrådets næstformand og talsperson, Hanne Sundin, skriver i en kortfattet mail, at »menighedsrådets redegørelse er skrevet på baggrund af den tilgængelige viden, idet et medlem af menighedsrådet ikke kan huske at have fået den mail, som Berlingske henviser til, og to andre medlemmer ikke har fremkommet med deres oplysninger«.

Hun ønsker ikke at svare på, om menighedsrådet fortsat har tillid til Ole Ehlers eller de øvrige to omtalte medlemmer. Men »rådet beklager og berigtiger selvfølgelig over for ministeriet«.

Er du enig i, at det er en helt central oplysning, som nu er præsenteret forkert i jeres redegørelse?

»Vi har videregivet noget, der ikke er korrekt, det berigtiger vi nu.«

Kan du se, at redegørelsen nu giver et forkert billede af det faktiske forløb?

»Selvfølgelig kan jeg se det. Derfor retter vi det,« siger Hanne Sundin.

Det ene af de to andre, unavngivne medlemmer af menighedsrådet, Hanne Sundin omtaler, er ifølge Berlingskes oplysninger førnævnte præst Christian Monrad. Han oplyser til Berlingske, at han forsøgte at erklære sig inhabil under arbejdet med menighedsrådets redegørelse, fordi han hellere ville redegøre for sine »egne handlinger og beslutninger«.

Ifølge Christian Monrad ville menighedsrådets øvrige medlemmer imidlertid ikke acceptere, at han erklærede sig inhabil, og derfor fremstår det i redegørelsen blot, som om han ikke har bidraget. Han vil nu aflevere sin egen redegørelse til Kirkeministeriet.

»Eksempelvis er jeg selvfølgelig nu meget opsat på at dokumentere, at biskop, domprovst og daværende menighedsrådsformand var fuldt ud orienteret, fordi de pågældende fremlægger sagen, som om de aldrig hørte noget fra mig efter anmeldelsen,« skriver Christian Monrad til Berlingske.

Upræcis info om biskops viden

De nye oplysninger om advarslerne til ledelsen er helt centrale for sagen.

Menighedsrådet har hidtil fastholdt, at enkelte medlemmer dengang kun var bekendt med selve politianmeldelsen, men fordi man ikke vidste, om der overhovedet var hold i anklagerne, foretog man sig ikke yderligere.

Men mailen fra 2015 viser nu, at Christian Monrad i hvert fald delte sin detaljerede viden med menighedsrådets formand samt biskoppen.

»Umiddelbart er det svært at finde en god forklaring på den uoverensstemmelse, der er imellem redegørelsen og det skriftlige materiale, I har fået adgang til,« siger professor mso Ulla Schmidt.

»Siden det drejer sig om centrale oplysninger om, hvilke personer der på hvilket tidspunkt havde hvilken information om overgrebene, er det naturligvis problematisk, at de ikke er med i redegørelsen,« konstaterer hun.

Også flere andre steder i den seks sider lange redegørelse fra menighedsrådet er der bragt upræcise oplysninger om ledelsens kendskab til sagen dengang.

Eksempelvis nævnes det, at Christian Monrad efter politianmeldelsen blev orienteret af politiet om, at man ikke gik videre med sagen. Men »denne meddelelse er ikke videregivet til domprovst, biskop eller den daværende formand for menighedsrådet, hvorfor de pågældende indtil Berlingskes forelæggelse havde en opfattelse af, at man ikke havde hørt videre fra politiet«, står der om forløbet i 2014 og 2015.

Dette er ikke korrekt, viser Berlingskes materiale: I førnævnte mail til menighedsrådets formand samt biskoppen skrev Monrad tværtimod, at »politiet har meddelt mig, at min anmeldelse af (navn på krænker udeladt, red.) nu er henlagt, efter han har været til afhøring«.

Menighedsrådet forsvarer desuden i redegørelsen, at man dengang ikke forsøgte at afskedige manden fra jobbet – et job, der blandt andet indebærer kontakt til unge i samfundstjeneste.

»Med udgangspunkt i opfattelsen af, at politiet ikke har fundet substans i sagen, går man ikke videre med sagen,« skriver menighedsrådet, hvilket altså også er en upræcis oplysning: Som førnævnte mails viser, var menighedsrådets formand tværtimod gjort bekendt med, at der var substans i sagen, idet manden havde erkendt dele af anklagerne.

Endelig fremstår redegørelsens oplysninger om biskoppens daværende viden upræcise:

Som Berlingske tidligere har beskrevet, modtog biskop Peter Skov-Jakobsen i en særskilt mail, ligeledes fra Christian Monrad, endnu mere detaljerede oplysninger om sagen. Her blev biskoppen blandt andet specifikt orienteret om, at henlæggelsen af sagen skyldtes, at overgrebet på barnet var forældet efter de daværende regler, der siden er blevet ændret – og altså ikke eksempelvis manglende beviser.

Det stik modsatte indtryk giver redegørelsen: Ifølge redegørelsen stod det »ikke klart for de pågældende, at sagen, (således som det nu er fremkommet), skulle være henlagt på grund af forældelse«.

Direkte adspurgt om denne upræcise formulering skriver næstformanden for menighedsrådet, Hanne Sundin, at man har sendt en berigtigelse af rådets opfattelse til ministeriet.

Berlingske har også bedt kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om en kommentar. Men ministeriet bekræfter blot i en skriftlig kommentar, at »menighedsrådet har berigtiget sin oprindelige redegørelse, og at alle oplysninger indgår i ministeriets videre behandling af sagen«.

Den pågældende mand er efter Berlingskes afsløring blevet fritaget for tjeneste, og der er indledt en personalesag mod ham. Han er desuden politianmeldt – for anden gang. Samtidig har Kirkeministeriet bestilt en advokatundersøgelse af sagen. Berlingske har valgt at anonymisere ofrene samt krænkeren, der ikke har ønsket at kommentere sagen.

Chikane er uacceptabelt

Sagen fik i går landets ti biskopper og godt 1.700 menighedsråd til at udsende en fælleserklæring om, at krænkende handlinger ikke tolereres i folkekirken.

»Krænkende og grænseoverskridende handlinger og seksuel chikane er uacceptabelt, og den åbne samtale er nødvendig for, at vi kan få fat om problemerne,« lyder det blandt andet i erklæringen, hvor ofre for krænkelser tilskyndes til at henvende sig til nærmeste leder eller menighedsrådet.

»Alle henvendelser håndteres med stor alvor,« garanteres det i erklæringen.

Lyt til dagens afsnit af »Pilestræde«, der handler om sagen i Københavns Domkirke.