Den såkaldte menighedsrådslov er formentlig blevet brudt i sagen om overgreb og krænkelser begået af en centralt ansat i Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke.
Det vurderer to eksperter med indsigt i menighedsrådsloven, der regulerer arbejdet og beføjelserne i landets menighedsråd.
De baserer deres vurdering på, at ledelsen i domkirken – herunder daværende formand for menighedsrådet, Ole Ehlers – i 2014 blev bekendt med, at en ansat var beskyldt for at have krænket en 12-årig dreng for år tilbage. En sag, Berlingske kunne afdække søndag.
Men Ehlers samt domprovst Anders Gadegaard, der ligeledes sidder i domkirkens menighedsråd, viderebragte dengang ikke oplysningen til resten af menighedsrådet.
Kun et fåtal af rådets medlemmer var derfor dengang orienteret om sagen vedrørende den ansatte, der fortsat arbejder i kirken, samt om den politianmeldelse, der blev indgivet af vedkommende. Sagen blev dengang aldrig bragt op på møder i menighedsrådet, erfarer Berlingske fra flere kilder.
Kristeligt Dagblad har ligeledes citeret flere medlemmer af rådet for, at de ikke var informeret om sagen dengang.
Og en sådan lukkethed om en alvorlig sag er ifølge eksperter på kant med menighedsrådslovens paragraf 30 stk. 2, der angiver, at menighedsrådsformandens handlinger og afgørelser skal »forelægges menighedsrådet til efterretning på næste møde«.
»Jeg vil mene, at menighedsrådsformanden har brudt loven ved ikke at orientere rådet om sagen og den beslutning, der blev truffet om at indgive politianmeldelse,« siger Rasmus H.C. Dreyer, der er adjunkt og ph.d. i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.
»En menighedsrådsformand kan godt træffe en selvstændig beslutning, men den skal efterfølgende forelægges menighedsrådet,« siger han og forklarer, at beslutningerne vil skulle fremgå af referatet efter menighedsrådsmødet.
I sådan en sag vil det typisk være under et lukket punkt.
Kunne have grebet ind
Også Ulla Schmidt, der er professor mso med kirkeordning og organisation som forskningsområde ved Aarhus Universitet, peger på, at menighedsrådsformanden ved Vor Frue Kirke kan have brudt loven.
»Mit skøn vil også være, at der kan være tale om en overtrædelse af reglerne. Når menighedsrådsmedlemmer har givet udtryk for, at de aldrig har hørt om sagen, så giver det i hvert fald indtryk af, at sagen ikke har været behandlet, som den skal i et fuldt menighedsråd,« siger Ulla Schmidt, der også er medlem af Selskab for Kirkeret.
Ifølge Ulla Schmidt bør overgrebssagen ved domkirken være en anledning til at se på, om kirkens ledelsesstruktur er egnet til at behandle så alvorlig en sag:
»Men velkendte udfordringer med folkekirkens ledelsesstruktur kan ikke være en undskyldning for ikke at have gjort noget. Der er præster i menighedsrådet, en menighedsrådsformand og en biskop, der ikke har gjort noget. De har kendt til sagen, og de kunne have grebet ind. Men de har ikke levet op til deres ansvar.«
Den daværende formand – og nuværende menige medlem – i menighedsrådet, Ole Ehlers, vil ikke udtale sig, men henviser til næstformand i rådet, Hanne Sundin. Berlingske har forelagt alle spørgsmål for Ehlers i en sms. Dem har han ikke svaret på.
Den nuværende talsperson og næstformand, Hanne Sundin, siger til Berlingske, at hun »ikke ved«, om menighedsrådet blev orienteret om sagen og politianmeldelsen tilbage i 2014. Hun indtrådte først i rådet senere.
Berlingske har også spurgt domprovst Anders Gadegaard, der sad i menighedsrådet dengang, om sagen burde være forelagt hele rådet. Han medgiver, at han dengang var orienteret om sagen fra en kollega, men han »ønskede ikke« at fortælle menighedsrådets om kollegaens henvendelse.
»På det tidspunkt havde jeg ingen anelse om, om der kunne være noget om sagens indhold,« siger Anders Gadegaard, der i stedet opfordrede kollegaen at gå videre til biskoppen samt politiet.
»For mig at se var det eneste rigtige at lade politiet undersøge, om der var hold i oplysningerne,« siger Anders Gadegaard, der tilføjer, at han ikke var bekendt med, at sagen viste sig at være forældet, hvorfor politiet ikke kunne rejse sigtelse.
Berlingske kunne i går beskrive, at biskop Peter Skov-Jakobsen i en mail til en kollega direkte afviste at gå ind i sagen og tage affære. Biskoppen beklager i dag, at han ikke reagerede »kraftigere« på oplysningerne dengang.
Som Berlingske kunne fortælle søndag, har den pågældende mand også krænket flere unge mænd seksuelt tilbage i 00erne, fortæller ofrene. Berlingske er ikke bekendt med, at ledelsen skulle være blevet orienteret om disse sager.
Berlingske har valgt at anonymisere den pågældende mand, der ikke vil udtale sig om forholdene.
Lyt til dette afsnit af »Pilestræde«, der handler om sagen i Københavns Domkirke.
