Den øverste ledelse i folkekirken i København har i flere år været advaret om, at en centralt placeret ledende medarbejder i Københavns Domkirke – Vor Frue Kirke – for år tilbage krænkede et barn seksuelt.
Den pågældende mand har alligevel beholdt sin stilling, hvilket vækker bekymring blandt flere ansatte i kirken, der er bekendt med sagen. Der færdes dagligt et stort antal børn og unge i kirken i skikkelse af konfirmander, medlemmer af drengekoret og unge i samfundstjeneste.
Foruden sagen om overgrebet på barnet har den pågældende mand efterfølgende ved to lejligheder i 00erne udvist seksuelt krænkende eller grænseoverskridende adfærd over for yngre mandlige ansatte eller frivillige i kirken i form af intime berøringer og uønsket seksuel opmærksomhed, fortæller ofrene.
Det kan Berlingske fortælle på baggrund af interne dokumenter og samtaler med en lang række personer, der er eller har været tilknyttet kirken.
Berlingske har valgt at anonymisere den pågældende mand, da han ikke er kendt i offentligheden og ikke har en højtplaceret chefstilling i organisationen. Han ønsker ikke at udtale sig til Berlingske om forholdene.
Talsperson og næstformand for kirkens menighedsråd, Hanne Sundin, erklærer sig »forfærdet« over oplysningerne, mens Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, kalder grænseoverskridende adfærd »helt uacceptabelt« i kirken. Han siger til Berlingske, at han i dag ærgrer sig over, at han ikke reagerede kraftigere, da han i 2014 blev advaret om en af sagerne.
»Med overgreb på mindreårige er det straffeloven, der er i spil. Dermed er vi i den alvorligste kategori af krænkelser,« siger Anette Borchorst, professor emerita ved Aalborg Universitet og en af landets mest erfarne forskere i overgreb.
»Det er en virkelig, virkelig dårlig sag for en kirke, der har masser af konfirmander og mange unge. At ledelsen har været bekendt med sagen i flere år, men tilsyneladende har siddet på hænderne, er helt uacceptabelt. At han fortsat er ansat, er i mine øjne det største svigt,« siger hun.
Ingrid Hartelius Dall, juridisk seniorrådgiver i organisationen Børns Vilkår, betegner børnesagen som »anklager om alvorlige og grænseoverskridende handlinger, som for de fleste vil have store og alvorlige konsekvenser, som forfølger dem langt ind i voksenlivet«.
»Jeg forstår godt, hvis det giver anledning til en utryghed blandt kolleger, der kender til sagen, at den ikke er blevet håndteret af ledelsen,« siger hun.
Bekymrede ansatte
Berlingske har talt med to ansatte i kirken, der blandt andet er bekendt med sagen om overgrebet på barnet. Begge ønsker anonymitet af hensyn til deres job, men Berlingske kender deres navne.
Begge udtrykker bekymring over, at den pågældende mand fortsat har sin daglige gang i kirken, hvor han blandt andet har tæt kontakt til unge i samfundstjeneste og unge frivillige.
»Man er selvfølgelig bekymret, når man kender hans grænseoverskridende adfærd. Man spørger sig selv: Hvem kan det ellers gå ud over,« siger en ansat i kirken.
En anden ansat siger:
»Jeg er ikke tryg ved, at vedkommende er i nærheden, når vi har unge eller skoleelever i kirken. Jeg er bekymret for, om han kunne finde på at begå overgreb på en person, som ikke tør sige fra, fordi vedkommende er i et underlegent magtforhold i forhold til ham. Det er en bekymring, der ikke er blevet mindre over årene.«
Har du selv gjort nok for at orientere ledelsen?
»Vi er flere, der over årene har forsøgt at tage det op med vores overordnede. Det er min opfattelse, at bekymringerne er blevet ignoreret af ledelsen,« siger vedkommende.
Biskop blev orienteret
Som domkirke i Københavns Stift er Vor Frue Kirke en af landets største, mest velbesøgte og traditionsrige kirker.
Det er her, det kendte Københavns Drengekor giver koncerter, kirken har løbende aktiviteter for unge og hjemløse og lægger hus til natlige arrangementer i den såkaldte Natkirke. Gennem tiden har det ofte været i Vor Frue Kirke, medlemmer af kongefamilien er blevet viet af stiftets øverste leder, Københavns biskop.
Netop biskoppen, Peter Skov-Jakobsen, blev i 2014 – ligesom stiftets domprovst, Anders Gadegaard, og menighedsrådets daværende formand, Ole Ehlers – advaret om, at den pågældende mandlige ansatte, der i årtier har bestredet et vigtigt administrativt og praktisk embede i domkirken, tilbage i 1990erne havde forgrebet sig på et barn.
Sagen blev politianmeldt i 2014, men kort efter henlagt, da forholdene efter den daværende lovgivning var forældede.
Berlingske har været i kontakt med offeret. Han fortæller, hvordan han i 1990erne gennem flere år jævnligt boede hos den pågældende mand i dennes lejlighed i København. Den dengang 12-årige dreng havde netop mistet sin far, og den pågældende mand, der kendte familien i forvejen, tog drengen »under sine vinger«, forklarer offeret til Berlingske.
Offeret fortæller, at den pågældende mand over de efterfølgende år jævnligt udsatte drengen for seksuelle krænkelser. Manden onanerede nøgen foran drengen, berørte drengen på kønsdelene og forsøgte at onanere på drengen, husker offeret.
Han sov nøgen sammen med drengen – ofte med erigeret lem – og de så pornofilm sammen ved flere lejligheder. Ofte skete overgrebene, efter at de begge på mandens initiativ havde indtaget alkohol.
Som 14-årig valgte drengen helt at afbryde forholdet til manden.
»Episoderne gav mig en frygt og en rædsel for andre mænd, som det tog mig mange, mange år at komme af med. Det tog mig årtier bare at lære at kunne være komfortabel i enrum med andre mænd,« siger offeret, der ikke selv er homoseksuel.
»Jeg har da været bekymret for, om han har gjort det samme ved andre børn,« siger han til Berlingske.
Som voksen opsøgte offeret den pågældende mand og konfronterede ham med overgrebene – blandt andet for at få ham til at betale for psykologhjælp. Dette indvilgede manden i, fortæller offeret.
»I dag kan jeg se, at det har skadet mig for livet. Jeg må leve med, at jeg eksempelvis aldrig kommer til at få et normalt sexliv,« fortæller offeret.
Berlingske har valgt at imødekomme hans ønske om anonymitet, men redaktionen er bekendt med hans identitet. Hans beskrivelser af forløbet baserer sig på hans egne udsagn, og Berlingske har ikke kunnet få udsagnene bekræftet af andre kilder.
Men Berlingske er i besiddelse af dokumentation, der viser, at overgrebet i 2014 i detaljer blev anmeldt til Københavns Politi af en tredjepart, der ligeledes havde hørt om sagen fra offeret.
Afhørt af politiet
Politianmeldelsen nævner blandt andet »tidligere begåede seksuelle overgreb mod et barn« på 12-14 år samt »årelang optakt« med »berøringer« og episoder, hvor krænkeren sov »i samme seng« som offeret.
På baggrund af anmeldelsen blev den pågældende mand indkaldt til afhøring hos Københavns Politi, hvor manden ifølge Berlingskes dokumentation erklærede sig »indforstået med noget af indholdet i anmeldelsen«, som manden dog »ikke havde opfattet på samme måde« som offeret.
Manden oplyste til politiet ifølge sagens materiale, at han »ikke var til børn, men at han mere havde opfattet sig som en seksuel vejleder« over for drengen.
Københavns Politi rejste aldrig en sigtelse mod manden, da forholdene efter den daværende lovgivning var forældede. Først i 2018 blev straffeloven ændret, så seksualforbrydelser mod børn ikke længere forældes.
Oplysninger om overgrebet og politianmeldelsen tilgik imidlertid ifølge Berlingskes oplysninger både biskop Peter Skov-Jakobsen, domprovst i Københavns sogn, Anders Gadegaard, samt menighedsrådets daværende formand, Ole Ehlers.
Alligevel fik sagen ingen ansættelsesmæssige konsekvenser for manden, der fortsat bestrider jobbet, hvor han blandt andet har ledelsesansvar for flere andre ansatte.
Ifølge professor emerita Anette Borchorst er sagen udtryk for et »ledelsesmæssigt svigt«.
»Uanset om sagen juridisk har været forældet eller ej, burde man som minimum have sat en undersøgelse af problemerne i gang. Ledelsen kunne sagtens have besluttet, at man ikke ville have ham ansat længere. Man har en særlig forpligtelse til at beskytte børn og unge,« siger hun.
Juridisk seniorrådgiver ved Børns Vilkår, Ingrid Hartelius Dall, understreger, at hun ikke kender detaljerne om, hvordan sagen er håndteret internt. Men, siger hun.
»Hvis man har unge mennesker i sin varetægt på den ene eller anden måde – eksempelvis konfirmander eller andre, der kommer i kirken – så har man et særligt ansvar. For en ledelse er det altafgørende, at de børn, den har i sin varetægt, aldrig må være udsat for nogen som helst risiko for krænkende handlinger. Og i dét lys er det bekymrende, at ledelsen, trods kendskab til sagen, fortsat har denne person ansat.«
Berørte kønsdele
Den pågældende mand beskrives som en i øvrigt imødekommende og hjælpsom person, der er vellidt i kirken. Men også som en person, der – især efter alkoholindtag – ofte bliver løssluppen og grænseoverskridende.
Berlingske er bekendt med flere andre episoder, hvor den pågældende mand har udvist grænseoverskridende eller krænkende adfærd over for unge mandlige kolleger. Det fortæller ofrene uafhængigt af hinanden.
Én af episoderne fandt sted under en fest i domkirken i 2007, hvor den pågældende mand i aftenens løb gjorde tilnærmelser til en ny kollega.
»Vi havde en sommerfest, som udartede sig. Sent på aftenen blev den pågældende mand meget nærgående – helt uden foranledning,« fortæller kollegaen, der ønsker anonymitet. Berlingske er bekendt med hans identitet.
Pludselig stak den pågældende mand sin hånd ned i underbukserne på den nye kollega og befamlede hans kønsdele. Samtidig spurgte han, om de to skulle sove sammen.
»Jeg frøs til is. Blev helt perpleks. Det var en meget ubehagelig oplevelse,« siger kollegaen, der trak sig fra situationen.
Selvom han efterfølgende fik en undskyldning fra den pågældende mand, påvirkede forløbet kollegaen så meget, at han kort tid efter blev sygemeldt. Han orienterede aldrig ledelsen eller menighedsrådet om sagen.
»I sidste ende var episoden medvirkende til, at jeg sagde jobbet op og rejste væk,« siger kollegaen. Berlingske har ikke kunnet få hans beskrivelser af sagen bekræftet af andre kilder.
Våde slik
En anden, dengang yngre, mandlig frivillig medarbejder i domkirken, fortæller, at han til en privat fest med andre ansatte i kirken for omkring 15 år siden var udsat for grænseoverskridende adfærd fra den pågældende mand.
»Det var en sjov fest, hvor der blev drukket alkohol og danset. I løbet af aftenen blev den pågældende mand meget nærgående. Han gramsede på mig og begyndte pludselig at slikke mig i nakken. Han gik for tæt på, og jeg måtte sige stop,« fortæller manden, der ønsker at være anonym. Berlingske er bekendt med hans navn og daværende stilling i kirken.
»Det var upassende og grænseoverskridende. Jeg husker det som gramseri og lidt for våde læber. Det er formentlig kærligt ment, men det skete på en grænseoverskridende måde, hvor han fortsatte, til jeg måtte sige stop,« fortæller han.
Festen fortsatte, og den unge mand havde det efterfølgende efter eget udsagn »fint«. Han har heller ikke tænkt over episoden siden.
»Bagefter var der dog nogle, der spurgte mig, om jeg var okay, så det var klart blevet bemærket,« siger han om episoden. Berlingske har ikke kunnet få den bekræftet af andre øjenvidner.
»At dømme ud fra beskrivelserne er der helt klart tale om seksuel chikane. Og det har åbenlyst været uønsket,« siger professor emerita Anette Borchorst om krænkelserne af de to yngre mænd.
Hun er ikke overrasket over, at sagerne ikke er blevet anmeldt til politiet eller ledelsen af ofrene.
»Det er ekstremt tabubelagt for mænd at tale om, at de er blevet seksuelt krænket af andre mænd,« siger hun.
Alkohol i kirken
Flere kilder i og omkring domkirken vurderer over for Berlingske, at en medvirkende årsag til episoderne har været den pågældende mands store alkoholforbrug – også i arbejdstiden. Et forbrug, der jævnligt kunne føre til løssluppen og grænseoverskridende adfærd fra den pågældende mands side.
Det store forbrug var han imidlertid ikke ene om i kirken. Ifølge både tidligere og nuværende medarbejdere havde man i kirken tidligere et »meget afslappet« forhold til alkoholindtag blandt medarbejdere og de mange frivillige, der færdedes i kirkens lokaler.
I 2019 blev det for meget for flere ansatte, der krævede, at der blev taget hånd om alkoholforbruget. Derfor blev der vedtaget en alkohol- og rusmiddelpolitik i Vor Frue Kirke for at »normalisere området«, og fordi »registrering af vinforbrug ikke fungerer optimalt i kirken«, som det fremgår af et referat fra et medarbejdermøde i 2019.
En kilde fortæller således, at der op til den indførte alkoholpolitik var 50 procent svind på alkohollageret.
»Det er velkendt, at alkohol spiller en rolle i overgrebssager,« siger Anette Borchorst.
»Alkohol svækker folks evne til at læse, hvor andres grænser går.«
Professor mso. Peter Lodberg, der forsker i kirke, politik og magt ved Aarhus Universitet, kalder sagen for »enestående i dansk kirkehistorie«.
»Det er opsigtsvækkende, at sådanne forhold omhandler Københavns Domkirke, der bliver brugt ved nationale mærkedage og nationale begivenheder, og derfor indtager en helt særlig rolle i folkekirken.«
Peter Lodberg peger på, at folkekirken »er gået relativt fri i forbindelse med de sager om seksuelle sager, der ellers har ramt andre samfundsgrupper«, siger han med det forbehold, at andre sager ikke endnu er blotlagt.
Eksperter ser sagen som udtryk for, at Folkekirken er langt bagefter en udvikling, som har fundet sted mange andre steder på de danske arbejdspladser.
»I kølvandet på #metoo-bølgen er der sket så mange positive ting i rigtigt mange virksomheder, sportsforeninger og lignende for at forebygge krænkelser. Det lader til, at kirken slet ikke er fulgt med,« siger Anette Borchorst.
Ingrid Hartelius Dall fra Børns Vilkår er »ikke overrasket« over, at episoderne har kunnet finde sted i en af de største danske kirker:
»Vi har tidligere set lignende forhold i lukkede miljøer – både politiske, men også religiøse. Steder, hvor man sætter en ære i at beskytte og være loyale over for organisationen. Kirken skal ikke sværtes til eller kastes under bussen. Og derfor har man nok haft sværere ved at få håndteret problemerne og få dem frem i lyset.«
Biskop: Helt uacceptabelt
Berlingske har forelagt sagens oplysninger detaljeret for kirkens ledelse, herunder domprovst Anders Gadegaard, biskop Peter Skov-Jakobsen samt menighedsrådet.
I en skriftlig kommentar siger biskop Peter Skov-Jakobsen, at »grænseoverskridende adfærd over for ansatte og frivillige i folkekirken er helt uacceptabelt«.
»Det skal være trygt at komme og arbejde i kirken, og jeg ser selvfølgelig alvorligt på de beretninger, som Berlingske fremlægger. Konkret kan jeg sige, at det gør mig trist at høre den unge mands historie,« siger han.
Biskoppen medgiver, at han i 2014 af en medarbejder blev gjort bekendt med en krænkelsessag. Ifølge Berlingskes oplysninger var der tale om børnesagen. Dengang opfordrede han medarbejderen til at melde sagen til politiet, »så den kunne blive grundigt undersøgt af de rette myndigheder«.
Peter Skov-Jakobsen var dengang ikke selv i kontakt med politiet og gik ud fra, at menighedsrådet ville blive orienteret og drage de nødvendige konklusioner, hvis der faldt dom, oplyser han. Det gjorde der imidlertid ikke, da sagen ifølge Berlingskes oplysninger var forældet efter daværende lovgivning.
»Retrospektivt ville jeg ønske, at jeg havde reageret kraftigere på det, jeg dengang hørte, og havde talt indgående med menighedsrådet om sagen, og om den burde være forfulgt yderligere,« siger han i en skriftlig kommentar, hvor han også oplyser, at han »ikke haft kendskab til andre krænkende eller grænseoverskridende oplevelser« før Berlingskes henvendelse.
Også kirkens daværende menighedsrådsformand, Ole Ehlers, var ifølge Berlingskes oplysninger informeret i 2014. Næstformand i kirkens menighedsråd, Hanne Sundin, udtaler sig på menighedsrådets vegne og »tager skarpt afstand« fra beskrivelserne, hun personligt ikke har hørt om tidligere.
»Jeg er forfærdet over at høre om det. På den baggrund må vi træde et skridt tilbage og vurdere, hvad der skal ske fremadrettet.«
Ligesom biskoppen mente den tidligere ledelse i rådet, at en politianmeldelse var tilstrækkelig i 2014:
»Den daværende ledelse gik til politiet, der håndterede det. Men ingen i ledelsen havde kendskab til sagen i det omfang, I nu beskriver det. Det er nyt for os, hvordan det nu er foldet ud.«
Hvorfor forsøgte I ikke selv at afklare, hvad der var op og ned?
»Man stolede på, at politiet håndterede sagen. Vi har ikke haft det indblik i sagen, som I nu bringer frem.«
Mener du, at forløbet i forbindelse med politianmeldelsen blev håndteret korrekt?
»Ud fra de informationer, der var tilgængelige for menighedsrådet dengang, og de var få, gik den daværende ledelse til politiet med en forventning om, at politiet afklarede, hvad der var op og ned. Det må jeg bakke op om.«
Var det en fejl, at det ikke fik konsekvenser for den pågældende?
»Vi kan ikke håndtere sagen med tilbagevirkende kraft. Men nu må vi kigge på de ting, der kommer frem, og så vurdere, hvad der skal ske,« siger Hanne Sundin.
Flere af de ansatte i domkirken, vi har talt med, udtrykker bekymring over, at den pågældende mand fortsat har sin daglige gang i kirken og har ansvaret for blandt andet unge i samfundstjeneste. Hvad er din reaktion på det?
»Jeg håber, at alle ansatte i domkirken føler, at de kan komme til mig med de bekymringer, de måtte have. Ingen har nævnt de bekymringer for mig, så det har jeg ikke kunnet handle på. Men vi er fuldstændig klar til at handle på det nu.«
Hanne Sundin tilføjer, at stiftet har udarbejdet en handlingsplan for at modvirke seksuelle krænkelser, og at kirkens nye alkoholpolitik »tydeligt angiver, hvilke retningslinjer der er for indtag af alkohol, herunder at det selvfølgelig er uacceptabelt med alkohol i arbejdstiden«.
Domprovst Anders Gadegaard skriver i en e-mail, at det er korrekt, at han i 2014 blev gjort bekendt med børnesagen, men »dog ikke i de detaljer«, som Berlingske har præsenteret ham for.
»Sagen blev politianmeldt, og dermed var den helt og holdent i politiets hænder. Jeg hørte aldrig mere til sagen og regnede derfor med, at den var henlagt,« skriver han.
De øvrige sager ønsker han ikke at forholde sig til, »eftersom jeg som domprovst udelukkende er foresat for kirkens præster og ikke det øvrige personale«.
»Men grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen er naturligvis aldrig acceptabel,« skriver Anders Gadegaard, der vil lade de personaleansvarlige ved domkirken tage stilling til, om sagen skal have konsekvenser.
Lyt til dette afsnit af »Pilestræde«, der handler om sagen i Københavns Domkirke.
