Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, modtog i 2014 detaljerede advarsler om, at en centralt placeret ansat i domkirken i København, Vor Frue Kirke, for år tilbage havde forgrebet sig på et barn.
Men Peter Skov-Jakobsen afviste at gribe ind og tage affære. Det fremgår af interne mails, Berlingske har fået adgang til.
»Vi holder ikke selvjustits,« svarede biskoppen blandt andet i en mail til en bekymret ansat i kirken, der i 2014 orienterede biskoppen om kollegaens overgreb på en 12-årig dreng.
En sag, Berlingske kunne beskrive søndag.
»Vi lever i en retsstat, og her er alle beskyttede,« skrev Peter Skov-Jakobsen videre i mailen med henvisning til, at den pågældende mand dengang var meldt til politiet.
Ifølge Berlingskes oplysninger blev sagen om overgrebet desuden bragt op af bekymrede ansatte i kirken på møder og under samtaler med biskoppen i 2014 og 2015. Alligevel undlod Peter Skov-Jakobsen at gribe ind – eksempelvis ved at tage ansættelsesforholdet op med menighedsrådet eller tage initiativ til at få sagen undersøgt.
Med de nye oplysninger trækkes den øverste leder i Københavns stift dermed direkte ind i sagen om krænkelser i domkirken, der har mødt forargelse blandt politikere og nu skal undersøges af advokathuset Kromann Reumert på vegne af Kirkeministeriet.
Ifølge professor emeritus i kirkeret Ditlev Tamm lyder det i formuleringerne i mailen, som om »biskoppen helt har misforstået, hvad sagen drejer sig om«.
»Kirken skal jo netop holde selvjustits og har et klart ansvar for, at de ansatte lever op til den tillid, som deres embede kræver. Det har intet med en folkedomstol at gøre,« siger han, mens retsteolog og forfatter Kristine Garde mener, at »biskoppen burde have reageret på de bekymringer, han fik forelagt, og eksempelvis have bedt om, at anklagerne blev undersøgt til bunds«.
Ud over overgrebet på barnet fortalte to ofre i søndagens Berlingske, at de som unge mænd i 00erne var udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd fra den pågældende mands side.
Den pågældende er – som Berlingske kunne fortælle søndag – fortsat ansat i kirken, hvor han har ledelsesansvar for flere medarbejdere. Her er hans færden blandt konfirmander og unge i samfundstjeneste en kilde til bekymring blandt kolleger, fortæller kilder til Berlingske under betingelse af anonymitet af hensyn til deres job. Berlingske kender deres identitet.
Manden, Berlingske har valgt at anonymisere, er som følge af sagen nu fritaget for tjeneste, mens sagen undersøges. Berlingske har valgt at anonymisere manden, der ikke ønsker at udtale sig om forholdene.
Fik oplysning om forældelse
Overgrebet på barnet blev i 2014 meldt til politiet, men fordi forholdene efter daværende lovgivning var forældede, kunne politiet ikke rejse sigtelse. Straffeloven er siden ændret, så seksuelle krænkelser af børn ikke forældes.
I mailudvekslingen fra december 2014 mellem biskoppen og den ansatte, som Berlingske er i besiddelse af, orienterede den ansatte biskoppen om, at børnesagen var forældet, og at politiet derfor ikke kunne gå videre med den.
Den ansatte mente dog, at kirken alligevel burde reagere over for den pågældende mand.
»Vi har stadig et problem. Jeg er bekymret for, hvad (navnet på krænkeren udeladt, red.) ellers kan have på samvittigheden nu eller i fremtiden,« skrev kollegaen i mailen til biskoppen.

Men Peter Skov-Jakobsen – stiftets øverste leder – mente altså ikke, at kirken skulle gøre mere.
»Retssystemet bærer resten af ansvaret. Vi holder ikke selvjustits,« konstaterede han.
I mailen erklærede biskoppen sig endvidere »glad for at politiet tog sagen ud af vores hænder for selv at bedømme, hvor gammel sagen er«.
»Et menneske kan ikke forfølges for en evt. kriminel handling, der ikke er idømt. Det er heldigvis ikke folkedomstol,« skrev biskoppen og konstaterede desuden:
»Vi lever i en retsstat, og her er alle beskyttede.«
Beskytter den voksne
Professor emerita og ekspert i seksuelle overgreb, Anette Borchorst, finder det »påfaldende, at biskoppen beskytter den voksne og stærke part og ikke den svage part, som oven i købet er mindreårig, og som også har krav på retlig beskyttelse«.
»Som minimum kunne han være startet med at undersøge, om der stadig var problemer – enten i fortrolige samtaler med andre ansatte i kirken eller ved at sætte en egentlig undersøgelse i gang,« siger hun.
Den pågældende ansatte refererer formelt ikke til biskoppen, men til kirkens menighedsråd, og Peter Skov-Jakobsen ville derfor ikke direkte have kunnet afskedige ham.
Til gengæld har biskoppen såkaldt tilsynspligt med menighedsrådene og har dermed ansvaret for at kontrollere, om menighedsrådet overholder love og retningslinjer. Herunder om rådet reagerer korrekt på mistanker om ulovligheder eller upassende og problematisk adfærd fra ansattes side. Derfor kunne biskoppen sagtens have valgt at gå ind i sagen dengang, mener eksperter:
»Biskoppen har ikke udvist tilstrækkelig forståelse for den ansattes bekymring, og derved har han svigtet sin tilsynsforpligtelse,« mener retsteolog Kristine Garde.
»Biskoppen skal som indehaver af et tilsynsembede ikke kun sørge for at varetage folkekirkens teologisk-kirkelige interesser. Han har også et ansvar for, at menighedsrådet overholder gældende regler.«
»Det er svært som biskop at løbe fra det ansvar, han er sat til at varetage som den øverste leder for Københavns Stift og den, der skal rådgive menighedsrådene,« siger Ditlev Tamm, professor emeritus.
»Særligt på grund af den specielle struktur i folkekirken, hvor et ikkeprofessionelt menighedsråd håndterer personalesager. Netop i den type sager har biskoppen et ansvar for, at sagerne håndteres korrekt og på en for kirken værdig måde.«
Professor emerita Anette Borchorst fremhæver især, at biskoppen var orienteret om, at sagen faldt for forældelsesfristen – og altså ikke eksempelvis manglende beviser.
»Der er tale om et eklatant ledelsesmæssigt svigt, hvor den øverste ansvarlige ved at undlade at handle har gjort det muligt, at krænkeren kan fortsætte. Det er så meget desto alvorligere, når der er tale om mindreårige, og når det er i kirkelig sammenhæng. Set i en bredere sammenhæng skader han kirkens omdømme,« siger hun.
Berlingske har forelagt de nye oplysninger samt en række konkrete spørgsmål for biskoppen og bedt om et interview. Dette har han gennem sin pressekonsulent afvist. I en skriftlig kommentar siger Peter Skov-Jakobsen:
»Der må aldrig herske tvivl om, at det skal være sikkert at komme og arbejde i kirken, og det er med min største beklagelse, at jeg som biskop ikke har formået at skabe den sikkerhed. Efter min opfattelse skulle politiet dengang i 2014 inddrages for at undersøge sagen, og om den pågældende havde begået kriminelle handlinger.«
Han tilføjer, at »Kirkeministeriet har bedt om en redegørelse af min håndtering af sagen, og jeg har ikke yderligere kommentarer, mens det arbejde pågår«.
Lyt til dette afsnit af »Pilestræde«, der handler om sagen i Københavns Domkirke.