Alkohol spillede rolle i sager om overgreb: Halvdelen af domkirkes vinlager forsvandt

Et »afslappet forhold« til alkoholindtag – også i arbejdstiden – var ifølge kilder medvirkende til sager om overgreb i Københavns Domkirke. Ifølge ekspert er sagen udtryk for et fundamentalt ledelsesproblem i folkekirken.

Flere ansatte i Vor Frue Kirke – også kendt som Københavns domkirke – havde i en årrække et lidt for »afslappet forhold« til alkohol – også i arbejdstiden, fortæller kilder. Søren Bidstrup

Et uhensigtsmæssigt indtag af alkohol var ifølge flere kilder en medvirkende årsag til, at en central ansat i Københavns Domkirke udviste grænseoverskridende adfærd over for unge mænd med tilknytning til kirken.

Og det store alkoholforbrug var den pågældende mand tilsyneladende ikke ene om:

Ifølge både tidligere og nuværende medarbejdere havde man i domkirken, Vor Frue Kirke i København, i en længere periode et »meget afslappet« forhold til alkoholindtag – også i arbejdstiden – blandt medarbejdere og de mange frivillige, der færdedes i kirkens lokaler.

Berlingske har søndag beskrevet, hvordan den pågældende ansatte, der i årevis har haft en central, ledende stilling i kirken, krænkede en 12-årig dreng seksuelt for år tilbage. Også to yngre mænd har oplevet seksuel grænseoverskridende adfærd fra den pågældende.

Sagen førte i går til skarp kritik fra politisk side, og kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil have sagen undersøgt.

Svind fra vinlager

I alle de tre episoder om overgreb har alkohol spillet en rolle, fortæller ofrene til Berlingske. De betinger sig anonymitet. Også den pågældende mand har Berlingske valgt at anonymisere. Han ønsker ikke at udtale sig.

»Det er velkendt, at alkohol spiller en rolle i overgrebssager,« siger professor emerita og ekspert i krænkelser, Anette Borchorst.

»Det ser vi blandt andet i sager fra hotel- og restaurationsbranchen. Alkohol svækker folks evne til at læse, hvor andres grænser går.«

I 2019 blev alkoholforbruget i kirken ifølge Berlingskes oplysninger for meget for flere ansatte, der krævede, at der blev taget hånd om problemet. Derfor blev der vedtaget en alkohol- og rusmiddelpolitik i Vor Frue Kirke for at »normalisere området«, og fordi »registrering af vinforbrug ikke fungerer optimalt i kirken«, som det fremgår af et referat fra et medarbejdermøde i 2019.

En overgang var der således et svind fra kirkens eget lager af vine på 50 procent, fortæller kilder, der betinger sig anonymitet af hensyn til deres job.

Næstformand i kirkens menighedsråd, Hanne Sundin, medgiver over for Berlingske, at der var problemer med alkoholforbruget tilbage i tiden:

»Den tidligere ledelse indførte i 2019 en alkoholpolitik, fordi man vurderede, at der var behov for at gribe ind over de problemer, der var. Jeg kan ikke sige præcis, hvad det var af problemer. Men det er helt afgørende med en alkoholpolitik, der ret tydeligt angiver, hvornår det er passende, at man drikker alkohol i kirken.«

Ansvar hos ledelse

Sagen om overgrebet på barnet er særligt prekært, fordi ledelsen – herunder biskop Peter Skov-Jakobsen – i 2014 blev orienteret. Peter Skov-Jakobsen ærgrer sig i dag over, at han dengang ikke reagerede kraftigere, siger han til Berlingske.

Man valgte dengang at lade politiet efterforske sagen, men forholdene var forældede efter daværende lovgivning, og manden har siden beholdt sin stilling i kirken.

Dette har skabt bekymring blandt flere ansatte i kirken, da der færdes et stort antal unge i kirken i form af konfirmander, medlemmer af drengekoret og unge i samfundstjeneste.

»Man er selvfølgelig bekymret, når man kender hans grænseoverskridende adfærd. Man spørger sig selv: Hvem kan det ellers gå ud over?« siger en ansat i kirken.

En anden ansat siger:

»Vi er flere, der over årene har forsøgt at tage det op med vores overordnede. Det er min opfattelse, at bekymringerne er blevet ignoreret af ledelsen,« siger vedkommende.

»Jeg forstår bestemt godt deres bekymring. Men ansvaret ligger hos ledelsen,« siger Anette Borchorst.

»På mange andre arbejdspladser tilskynder ledelsen medarbejdere til at råbe op, hvis de er bekymrede over krænkende adfærd. I dag er det ligefrem en pligt mange steder. Men i domkirken lader det til, at man i stedet har forsøgt at begrave det.«

Hun mener, at kirkens »uklare ledelsesstrukturer« er en medvirkende faktor til, at »man ikke får reageret på sagerne«.

»Det er alt for uklart, hvem der har ansvaret, og hvem man går til. Det lader til at være et mere fundamentalt problem, der skal løses, for sådanne sager kan man naturligvis ikke have i folkekirken.«

Ingrid Hartelius Dall, juridisk seniorrådgiver ved Børns Vilkår, er »ikke overrasket« over, at episoderne har fundet sted i en af de største danske kirker:

»Vi har tidligere set lignende forhold i lukkede miljøer – både politiske, men også religiøse. Steder, hvor man sætter en ære i at beskytte og være loyale over for organisationen. Kirken skal ikke sværtes til eller kastes under bussen. Og derfor har man nok haft sværere ved at få håndteret problemerne og få dem frem i lyset,« siger hun.

Næstformand i menighedsrådet, Hanne Sundin, understreger, at hun – som såkaldt kontaktperson i kirken – er til rådighed for de bekymrede ansatte.

»Jeg håber, at alle ansatte i domkirken føler, at de kan komme til mig med de bekymringer, de måtte have. Ingen har nævnt de bekymringer for mig, så det har jeg ikke kunnet handle på. Men vi er fuldstændig klar til at handle på det nu,« siger hun.

Lyt til dette afsnit af »Pilestræde«, der handler om sagen i Københavns Domkirke.