Overblik: Her er hvad vi ved om den spektakulære sag med den fængslede spionchef

Det er danmarkshistorie uden fortilfælde, det der i øjeblikket foregår i den danske efterretningsverden med varetægtsfængslingen af den øverste chef for FE, Lars Johan Findsen. Berlingske har samlet et overblik over det, vi foreløbigt ved – og mangler svar på – i sagen.

Mandag kom det frem, at det er den øverste chef for Forsvaret Efterretningstjeneste, der er varetægtsfængslet i en lækagesag. (Arkiv) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) anholdt fire nuværende og tidligere medarbejdere fra de to efterretningstjenester PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) 8. december.

Tre af de fire medarbejdere blev fremstillet i grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre dagen efter. Den fjerde af de anholdte efterretningsfolk blev løsladt før grundlovsforhøret.

Udover de dobbeltlukkede døre afsagde retten også kendelse om navneforbud i sagen – derfor har pressen hidtil været forhindret i at beskrive anholdelsen.

Men mandag røg noget af sløret af i den spektakulære sag.

Berlingske har samlet et overblik over dét, vi ved indtil videre, og nogle af de spørgsmål, der fortsat står ubesvaret:

Hvem er fængslet?

Mandag kom det frem, at en af de fire anholdte efterretningsfolk var ingen andre end den øverste chef for FE, Lars Johan Findsen.

FE-chefen har været hjemsendt i snart halvandet år, og han blev altså om formiddagen 8. december anholdt, sigtet og mistænkt for angiveligt at have lækket »højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne« til pressen, som det lyder.

Navneforbuddet mod FE-chefen blev ophævet mandag formiddag ved et retsmøde, der handlede om forlængelse af Findsens varetægtsfængsling. Det skete efter en begæring fra hans advokat.

Ganske uventet vendte Lars Findsen sig efterfølgende mod fremmødte journalister med ordene:

»Jeg vil gerne have sigtelserne frem, og jeg nægter mig skyldig. Det er fuldstændig vanvittigt det her, og det må I gerne citere mig for.«

Hvorfor blev de anholdt?

DR kunne mandag fortælle nærmere om dele af det spektakulære forløb med anholdelsen af FE-chefen.

Ifølge DR var en række afsløringer i forskellige medier skyld i, at Lars Findsen pludselig endte i PETs søgelys.

Og efter længere tids efterforskning blev Lars Findsen og tre andre altså anholdt 8. december og sigtet for at have lækket tophemmelige oplysninger.

Da sagen som nævnt kører bag dobbeltlukkede døre, er det endnu uvist, hvad spionchefen præcist er mistænkt for.

Vi ved, at han er sigtet efter paragraf 109 i den hårdeste del af straffeloven – kapitel 12 om forbrydelser mod staten – som med op til 12 års fængsel straffer »den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror.«

Hvilken rolle spiller FE-skandalen i det her?

Vi ved endnu ikke, hvilken rolle den såkaldte FE-skandale spiller i denne sag.

Men man kan konstatere, at det er påfaldende, at FE-chefen i snart halvandet år har været hjemsendt i forbindelse med sagen, og at han nu er varetægtsfængslet og mistænkt for angiveligt at lække fortrolige oplysninger fra efterretningstjenesterne.

I sommeren 2020 afleverede Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) en rapport med en række alvorlige mistanker om blandt andet:

At der ved »centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere, at FE uberettiget har behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet, at FE har tilbageholdt oplysninger for tilsynet, og at der i FEs ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur«.

Forsvarsminister Trine Bramsen havde allerede hjemsendt FE-chef Lars Findsen og yderligere to ledende medarbejdere i tjenesten, da tilsynet udsendte den opsigtsvækkende pressemeddelelse.

Som Berlingske og andre medier siden sommeren 2020 har afdækket, handlede kritikken fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne om et dybt hemmeligt samarbejde med den amerikanske tjeneste, National Security Agency, om at tappe data fra søkabler, som i Danmark forbinder Øst- og Vesteuropa.

Folketinget med forsvarsminister Trine Bramsen i spidsen nedsatte derfor den såkaldte FE-Kommission, som bestod af tre landsdommere fra Vestre Landsret, som fik til opgave at efterprøve kritikpunkterne fra TET. Resultatet kom 13. december, og ifølge resumeet af den hemmelige beretning fra kommissionen bliver FE frikendt på alle punkter.

De hjemsendte efterretningschefer kunne frit vende tilbage til deres arbejde, lød det fra Forsvarsministeriet.

Ifølge DRs oplysninger var det artiklen i Berlingske under overskriften »Hemmeligheden i pengeskabet«, der blev startskuddet på en usædvanlig efterforskning, som har strakt sig over det følgende år.

Der blev ifølge mediets oplysninger nedsat en særlig efterforskningsgruppe, der har haft til opgave at finde ud af, hvem der lækkede spionsamarbejdet til medierne.

Men det er ikke kun disse læk af oplysninger, der er blevet efterforsket, ifølge DR.

Efterforskningsgruppen har også arbejdet på at finde ud af, hvem der lækkede oplysninger til Berlingske angående sagen om den danske statsborger Ahmed Samsam, som blev dømt i Spanien for at tilslutte sig Islamisk Stat på rejser til Syrien – men som ifølge Berlingskes oplysninger i virkeligheden var sendt på mission af danske efterretningstjenester.

Samtidig kunne Ekstra Bladet i marts 2020 afsløre, at de danske efterretningstjenester var bekymrede for regeringens beslutning om ikke at hente danske børn til Danmark fra to syriske fangelejre for tidligere og nuværende Islamisk Stat-sympatisører.

Afsløringerne fra Ekstra Bladet, der for nylig sikrede avisen og journalisterne bag en Cavlingpris, er ifølge DRs oplysninger også indgået i efterforskningen.

Hvad kommer der til at ske nu?

Tirsdag i sidste uge – 4. januar – blev journalister fra en række medier indkaldt til afhøring hos politiets nyoprettede efterforskningsafdeling, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), i sagen om lækage af fortrolige oplysninger fra efterretningstjenesterne.

Lars Findsen blev mandag varetægtsfængslet frem til 4. februar. FE-chefens advokat, Lars Kjeldsen, gav i et interview efterfølgende udtryk for, at efterforskningen af lækagerne fra FE og PET endnu ikke er afsluttet. Advokaten bemærkede i samme ombæring, at hans klient ønsker »størst mulig åbenhed« i sagen:

»Vi har fuld forståelse for, at der skal være fortrolighed om efterretningstjenesternes arbejde. Men dette er en meget speciel sag, der jo efterfølger undersøgelseskommissionen, hvor Lars Findsen i en længere periode har været hjemsendt og undersøgt i en sag uden mulighed for at kommentere på denne eller for at forsvare sig offentligt.«