FE-chef varetægtsfængslet: Mistænkt for at lække fortrolige oplysninger

En af de fire nuværende og tidligere ansatte i de to efterretningstjenster, PET og FE, som 8. december blev anholdt for lækage af statshemmeligheder, er den øverste chef for FE, Lars Johan Findsen.

Lars Findsen, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) på Kastellet i København, blev i starten af december anholdt og sigtet i et spektakulært drama uden fortilfælde i dansk efterretninghistorie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En skandale af nærmest uoverskuelige dimensioner har i ugevis boblet i den danske efterretningsverden.

Nu ryger låget af:

Den øverste chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Johan Findsen, som har været hjemsendt i snart halvandet år, blev om formiddagen 8. december anholdt, sigtet og mistænkt for angiveligt at have lækket »højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne« til pressen.

Lars Johan Findsen blev dagen efter varetægtsfængslet i et grundlovsforhør for dobbelt lukkede døre, hvor retten også afsagde kendelse om navneforbud i sagen, viser rettsdokumenter fra Københavns Byret.

Medier har derfor - før nu - været forhindret i at beskrive den spektakulære anholdelse.

Men ved et retsmøde mandag formiddag - som egentlig handler om forlængelse af varetægtsfængsling af Findsen - er forbuddet mod at nævne FE-chefens navn i forbindelse med sagen, blevet ophævet efter en begæring fra hans advokat.

Anklagemyndigheden havde ingen bemærkninger dertil.

Anholdelsen af Lars Johan Findsen er uden fortilfælde. Nok blev den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Jakob Scharf, tiltalt for at tale over sig i en bog om sin tid i tjenesten, men Scharf blev tiltalt efter en markant mildere paragraf i straffeloven.

Risikerer 12 års fængsel

Lars Johan Findsen – en af Danmarks øverste spionchefer – er sigtet efter paragraf 109 i den hårdeste del af straffeloven – kapitel 12 om forbrydelser mod staten – som med op til 12 års fængsel straffer »den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror«.

I alt blev fire nuværende og tidligere ansatte i de to efterretningstjenester, FE og Politiets Efterretningstjeneste (PET), anholdt samme dag, 8. december.

Dagen efter blev Lars Johan Findsen og yderligere to mænd fremstillet i grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre.

Dermed er væsentlige detaljer i sagen skjult for offentligheden: Hvad er de tre mænd hver især præcist mistænkt for at have gjort? Hvilke af de sager, danske medier de seneste år har beskrevet på basis af anonyme kilder i efterretningstjenesterne, mener anklagemyndigheden, at de mistænkte har videregivet oplysninger til pressen om? Hvilke beviser er mistankerne baseret på?

Den fjerde af de anholdte efterretningsfolk blev løsladt før grundlovsforhøret.

Hjemsendt, anholdt, frikendt

Lars Johan Findsen havde, da han blev anholdt i lufthavnen 8. december, været hjemsendt fra sit arbejde som FE-chef i knap halvandet år.

I sommeren 2020 afleverede Tilsynet med Efterretningstjenesterne en rapport med en række alvorlige mistanker om blandt andet:

At der ved »centrale dele af FEs indhentningskapaciteter »er risici for, at der uberettiget kan foretrages indhentning mod danske statsborgere«; at FE uberettiget har behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet; at FE har tilbageholdt oplysninger for tilsynet; og »at der i FEs ledelse og dele af tjenesten eksisterer en uhensigtsmæssig legalitetskultur«.

Forsvarsminister Trine Bramsen havde allerede hjemsendt FE-chef Lars Findsen og yderligere to ledende medarbejdere i tjenesten, da tilsynet udsendte den opsigtsvækkende pressemeddelelse.

Som Berlingske og andre medier siden sommeren 2020 har afdækket, handlede kritikken fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne om et dybt hemmeligt samarbejde med den amerikanske tjeneste, National Security Agency, om at tappe data fra søkabler, som i Danmark forbinder Øst- og Vesteuropa.

I lyset af den amerikanske whistleblower Edward Snowdens tidligere afsløringer af NSAs masseovervågningsprogrammer, var det heller ikke utænkeligt, at der kunne være hold i mistankerne fra TET.

Folketinget med forsvarsminister Trine Bramsen i spidsen nedsatte derfor den såkaldte FE-kommission, som bestod af tre landsdommere fra Vestre Landsret, som fik til opgave at efterprøve kritikpunkterne fra TET.

Resultatet kom 13. december, og i det fire sider-lange offentlige resumé af den hemmeligtstemplede beretning fra kommissionen bliver FE frikendt på alle punkter.

De hjemsendte efterretningschefer kunne frit vende tilbage til deres arbejde, lød det fra Forsvarsministeriet:

»På baggrund af konklusionerne vil  kritikken i Tilsynets særlige undersøgelse ikke længere være til hinder for, at de kan gøre tjeneste ved FE og – efter aftale med Udenrigsministeriet for en af de pågældendes vedkommende – som ambassadør i det omfang, de måtte ønske det.«

På det tidspunkt havde FE-chef Lars Johan Findsen siddet fængslet i en uge.