Nu foreligger konklusionen: Gråt skum udgør en sundhedsrisiko trods Københavns Kommunes afvisning

Det grå skum, der spredte sig i foråret i Margretheholm Havn, var ikke giftigt, lød det. Men nu har Styrelsen for Patientsikkerhed undersøgt sagen og konkluderer, at skummet kan udgøre en sundhedsrisiko.

Det grå skum fra Lynetteholm-projektet dækkede vandoverfladen omkring Refshaleøen og Margretheholms Havn. Billedet er fra 28. april. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Borgerne var bekymrede, men kommunen afviste.

Men nu viser det sig, at borgernes frygt var berettiget.

Det grå skum, der i april og maj bredte sig ved Margretheholm Havn i København som et resultat af Lynettebyggeriet, udgør rent faktisk en sundhedsrisiko.

Det slår Styrelsen for Patientsikkerhed fast i en ny sundhedsfaglig udtalelse, som Københavns Kommune har bedt styrelsen om at udarbejde på baggrund af en prøve af sandskummet.

»På det foreliggende grundlag vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at det kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for borgere at komme i kontakt med sandskum, indeholdende høje koncentrationer af problematiske stoffer, i forbindelse med badning og andre rekreative aktiviteter såsom kæntringsøvelser, roning eller fiskeri,« skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsens konklusion om farligheden af sandskummet går imod kommunens tidligere vurdering.

I foråret afviste selskabet By & Havn, der ejes af Københavns Kommune, at skummet var giftigt eller havde en miljøpåvirkning. Argumentet var, at skummet stammede fra sand, der var rent.

Flere beboere i området udtrykte i april i Berlingske deres bekymring over, om skummet kunne være til fare for folks sundhed. Håbet gik på flere undersøgelser, og nu har myndighederne altså undersøgt det sundhedsmæssige aspekt.

Styrelsen skriver, at problemet kan opstå ved indtag eller hudkontakt med sandskummet. Derfor er anbefalingen, at man bør vaske huden grundigt, hvis man kommer direkte i kontakt med sandskummet.

Langt fra badevandskvalitet

Styrelsen kalder det »afgørende«, at havnens brugere frarådes kontakt til sandskum. Og det vil kommunen nu gøre.

Kommunen opfordrer Sejlklubben Lynetten og lokale grundejerforeninger til om at understrege, at brugerne undgår at komme i kontakt med sandskummet, hvis det ses i havnen.

Københavns Kommune understreger, at badning i Margretheholm Havn er forbudt, men havnens brugere har alligevel kunnet komme i kontakt med vandet ved kæntringsøvelser, roning, fiskeri eller ved at bryde badeforbuddet.

Rapporter har tidligere slået fast, at sandskummet indeholdt »overraskende høje« niveauer af oliestoffer og tungmetaller. Det er disse rapporter, som kommunen efterfølgende sendte til sundhedsfaglig vurdering hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vandet indeholder for meget af en lang række stoffer, fremhæver styrelsen. Det gælder eksempelvis fosfor, bly, arsen, cadmium, krom og nikkel.

En analyseret vandprøve indeholder eksempelvis 17 milligram bly pr. liter vand. Det er 170 gange højere end de kriterier for badevandskvalitet, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) arbejder med, og som styrelsen læner sig op ad, viser Berlingskes udregning. Regnestykket bygger på, at styrelsen skriver, at badevandskvalitetskriterierne ligger 20 gange højere end kriterierne for drikkevand, og drikkevandskriteriet ligger for bly på 0,005 milligram pr. liter.

Niveauet af oliestoffer i prøven er endnu længere væk fra badevandskvaliteten.