Nu er de i offensiven: Mens du sov, leverede asiatisk stormagt tre markante nyheder

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, som fortsat står i coronavirussens tegn.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, ved åbningen af Den Nationale Folkekongres i Kina. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carlos Garcia Rawlins/Reuters/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til fredagens nyhedsoverblik.

I dag er en stor dag for Berlingskes læsere, for det er i dag, at vi har premiere på vores helt nye sektion, Metropol, som udelukkende fokuserer på historier fra hovedstadsområdet. Fra i dag og de næste fredage frem til og med kommunalvalget vil vi over 16 sider i avisen sætte fokus på hovedstadsområdet. Historierne vil selvfølgelig også blive udgivet her på b.dk i løbet af ugen.

I dagens avis har vi på forsiden af Metropol-sektionen en historie om, at flere vælger at flytte fra København. Den skal vi vende her i overblikket. Vi skal også forbi en historie om, at erhvervslivet nu kommer med en konkret plan for at få landets elever tilbage på skolebænken, genstartet de liberale erhverv og åbnet restauranter. Og så skal vi vende de seneste reaktioner på statsministerens besøg i Israel i går.

Men først skal vi se på dagens coronatal:

Og så skal vi videre til dagens historier.

De blev trætte af forurening og larm og rykker nu ud af København. Det samme gjorde rigtig mange andre sidste år

Vi begynder med en Metropol-historie på en stegende varm sommerdag i juli sidste år. Mikkel Liechti kiggede på sin kæreste, Nina Madsen, og sagde:

»Jeg synes, at vi skal flytte ud af byen.«

Parret var netop kommet hjem fra Rigshospitalet. Med sig havde de deres nyfødte søn, Pelle. Da de på ny kom hjem til den 62 kvadratmeter store lejlighed på den trafikerede H.C. Ørsteds Vej, så de boligen i et andet lys.

Familien er langtfra den eneste, der er rykket ud af hovedstaden. Således flyttede flere borgere ud af Københavns Kommune i 2020, end tilfældet var i årene forinden. Indflytningen er dog stigende, men i alt var den såkaldte nettoudflytning på 3.412, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det vil sige, at 3.412 flere flyttede ud af Københavns Kommune end til den. Samme tendens ses for kommunerne Frederiksberg og Gentofte.

Ifølge eksperter, som Berlingske har talt med, skyldes tendensen flere ting. Blandt andet har pandemien ændret vores måde at bo og arbejde på. Arbejdspladsen har været derhjemme, og derfor er vi ikke afhængige af at bo tæt på vores arbejde. Derudover er boligpriserne i øjeblikket enormt høje i København. Og så er vi også blevet mere vilde med naturen under pandemien og søger derfor naturområdet i stedet for byen.

Læs hele historien her.

Erhvervslivet kommer politikerne i forkøbet: En konkret plan vil sætte fart på genåbningen

Mens statsminister Mette Frederiksen (S) har indledt længerevarende drøftelser med de øvrige partiledere om en langsigtet plan for genåbningen, kommer dansk erhvervsliv nu med en konkret plan for at få landets elever tilbage på skolebænken, genstartet de liberale erhverv og åbnet butikker, storcentre, restauranter, biografer samt fitnesscentre.

Det skriver Berlingske i dag.

Dansk Erhverv lancerer således en detaljeret og konkret plan for en genåbning af Danmark. Planen er bygget op over en særlig model, hvor forskellige dele af samfundet åbnes hver 14. dag under forudsætning af, at tallene for coronasmittede og indlagte holdes på bestemte niveauer.

Allerede 15. marts lægger planen fra Dansk Erhverv op til, at skoleelever over hele landet skal tilbage i skole, de liberale erhverv genåbne, ligesom storcentre og stormagasiner skal slå dørene op.

Tiltagene skal føres ud i livet under forudsætning af, at der er færre end 650 smittede om dagen samt færre end 350 indlagte.

»Vi står i vores optik et sted, hvor vi er tæt på grænsen for, at kuren er værre end sygdommen. Med udrulningen af vaccinen og de mange test er der behov for hurtigt at planlægge, hvordan vi kommer i gang med en kontrolleret genåbning, så danskerne og virksomhederne får bedre mulighed for at planlægge fremtiden,« siger direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

Læs historien her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Israel

Vi skal selvfølgelig også runde statsministerens besøg i Israel i går.

Der er ikke vacciner eller konkrete planer om en fabrik med hjem i bagagen for statsminister Mette Frederiksen (S). I stedet en række erklæringer om et strategisk samarbejde med Israel og Østrig, oprettelsen af en fond og en hel del kritik og undren fra støttepartier og opposition. Læs Berlingskes Michael Alsens historie om rejsen her.

Derimod rejste der sig sent i aftes kritik af statsministeren. Ikke kun af selve af rejsen, men af det faktum, at hun havde indgået en udenrigspolitisk aftale. Ifølge en række partier har Mette Frederiksen nemlig stik mod sædvane ikke taget Folketinget med på råd om en international aftale.

»Jeg er ekstremt forundret. Det står i Grundloven, at før en regering laver større, udenrigspolitiske aftaler, så skal man rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn,« siger Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen.

Den danske statsministers aftale med Israel og Østrig er da gået Europa rundt.

Der var »ikke noget rigtigt håndfast« at forholde sig til fra pressemødet med statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes to kolleger, Israels Benjamin Netanyahu og Østrigs Sebastian Kurz, lyder konstateringen i den østrigske avis Kurier.

En trilateral »drømmefabrik« for vaccineproduktion, lyder det om mødet i den store tyske avis Frankfurter Allgemeine.

Læs et sammendrag af udenlandske reaktioner her.

Mens du sov leverede asiatisk stormagt tre markante nyheder

Fredag begynder Den Nationale Folkekongres i Kina. Og som optakt sivede en række nyheder derfra i nat dansk tid. Her er tre af dem.

1) Kina vil ændre Hongkongs valgsystem grundlæggende.
Den valgkomité, der udpeger Hongkongs regeringschef, ventes at få nye magtbeføjelser. Det bekræfter en ledende kinesisk embedsmand op til Den Nationale Folkekongres (NPC) i Kina. Zhang Yesui er talsmand for NPC. Han siger, at valgsystemet i Hongkong skal »forbedres for at holde trit med tiderne«. Det kan du læse mere om her.

2) Kina vil øge sit forsvarsbudget med 6,8 procent i år
Kina forventer i år at bruge 6,8 procent mere på sit militær end i det forgangne år. Det oplyser finansministeriet i Beijing fredag. Kun USA bruger flere penge på sit militær end Kina, hvis forsvarsbudget for i år er på 1,36 milliarder yuan. Det svarer til 1.305 milliarder kroner. Det er mindre end en tredjedel af det amerikanske forsvarsbudget. I 2020 udvidede Kina sit forsvarsbudget med 6,6 procent, hvilket altså er lidt mindre end i år.

3) Kina sætter vækstmål på seks procent trods fortsat pandemi
I 2020 satte Kina ikke noget vækstmål på grund af corona. Men i år tror premierministeren på fremgang. Kina har sat et mål om en økonomisk vækst på over seks procent i 2021. Det oplyser premierminister Li Keqiang natten til fredag dansk tid i forbindelse med indledningen af Kinas årlige samling af Den Nationale Folkekongres (NPC). Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Et mål på over seks procent vil gøre os i stand til at fremme reformer, innovation og udvikling af høj kvalitet, ventes Li Keqiang at sige under en tale ved kongressen ifølge AFP.

Eksperter: Det er nødvendigt at slå ned på alle led i svindelsager for at bremse kriminelle

Det skal have hårdere konsekvenser, hvis en virksomhed indbetaler penge til selskaber, der udsteder fiktive fakturaer for at svindle med skat, moms og afgifter.

Det skriver Information i dag.

Flere eksperter opfordrer til, at myndighederne opprioriterer indsatsen rettet mod de firmaer, der indbetaler pengene. Altså kunderne i sagerne. For selv om det ikke er dem, der står for selve svindlen, er de med til at muliggøre den.

»Hvis du effektivt vil stoppe det her, så skal de, der deltager, mærke, at det har nogle konsekvenser,« siger Søren Engers Pedersen, momsekspert i revisionsfirmaet Baker Tilly, til Information.

»De skal fornemme, at de ikke bare uset kan hoppe videre til den næste konstruktion. De skal have en fornemmelse af, at der er nogen, som aktivt forfølger den kæde og forsøger at lukke den af.«

Læs hele historien her.

Det sker i dag

  • Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er i dag kaldt i samråd. Ministrene skal blandt andet redegøre for, hvorfor regeringen ikke har sikret ligestilling af fri- og folkeskolerne i forbindelse med testning af lærere, pædagoger og andet personale.
  • Fredag vaccineres de første nordjyder i eget hjem. Det er ældre over 65 år, som modtager både praktisk hjælp og personlig pleje, og som ikke kan transporteres til et vaccinationssted. Fredag modtager de første syv nordjyder derfor første stik i eget hjem.
  • I dag er det Skolernes trivselsdag. Her er fokus på klassens og skolens sociale trivsel.