En årelang og hemmelig plan fra Mette Frederiksen har fået DF-formand op af stolen: »Det afslører Socialdemokratiet«

Dagens politiske overblik: Et hospitals omgåelse af vaccineplanen er »noget af det tarveligste«, en sundhedsordfører nogensinde har hørt. Venstre vil lægge en plan, der involverer Syriens Assad. Og så får nye oplysninger om forudsætningen for genåbningen en borgmesterprofil til at udbryde: »Åh gud.« Hele dit politiske overblik her.

»Tænk, at man har arbejdet på den måde,« lyder det i et interview med Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, om afsløringen af en særlig arbejdsmetode, som Socialdemokratiet har benyttet sig af. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til ugens første politiske morgenpost på en dag, hvor dele af Danmark igen kan tage et skridt ud i lyset fra den helt sorte coronatunnel.

Det er jo i dag, at butiksindehavere over hele landet kan slå dørene op, så længe deres forretning er en såkaldt udvalgsvarebutik – for eksempel tøj- og møbelbutikker – og ikke er større end 5.000 kvadratmeterker eller er placeret i et storcenter.