Thulesen vil være »det varme borgerlige hjerte« og har opskriften på blå fremgang

I et interview med Berlingske sender DF-formand Kristian Thulesen Dahl en skarp advarsel til sine anonyme interne kritikere og håber, at flere vil stille op som hans afløser, når den dag kommer. DF-formanden har »ingen udløbsdato«, men en opskrift på, hvordan det borgerlige Danmark kommer ud af sit dødvande.

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, indkasserede i sommeren 2019 det største nederlag nogensinde i dansk politik. Men nu går det fremad, mener han. Thomas Lekfeldt

For Kristian Thulesen Dahl er bunden nået. Og der er kun en vej, og det er fremad. Som den store fodboldfan, han er, ved han godt, at der snart skal scores nogle mål, ellers vil man for alvor begynde at se kritisk på træneren.

I juni 2019 led Dansk Folkeparti så voldsomt et valgnederlag, at der ikke er målt noget lignende i Danmark i 100 år.