Løkke: Danskerne kan sagtens betale for sund mad

Den største udfordring for det danske sundhedsvæsen er at få danskerne til at leve sundt, fastslår sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der er parat med milliard- investeringer i bedre sygehuse.

»Vi har hver især rigelig mulighed for at fravælge fladskærm nummer to og i stedet bruge penge på gode, sunde fødevarer,« siger sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. <br>Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Alenlange ventelister, dårlig kræftbehandling, lav middellevetid, gamle bygninger, dårlig udnyttelse af de faglige ressourcer. Det skorter ikke på kritik, når patienter, læger, politikere og eksperter forholder sig til det danske sundhedsvæsen i almindelighed og sygehusene i særdeleshed.

Og selv om sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erkender, at der er fejl og mangler visser steder ganske betydelige mangler så er kritikken langtfra retvisende, mener han.

»Jeg mener virkelig, at vi har et ganske udmærket sundhedsvæsen, der på langt de fleste områder er både effektivt og giver en behandling på et højt fagligt niveau. Men det er da klart, at vi står med en lang række udfordringer, hvis vi skal nå vores mål om at skabe en sundhedssektor, der er i absolut verdensklasse,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er det især tre udfordringer, der presser sig på. Kvaliteten i behandlingen af livstruende sygdomme skal forbedres, patienterne skal opleve en bedre sammenhæng i behandlingerne i forbindelse med forundersøgelser, behandling og indlæggelse. Og som det måske vigtigste: Danskerne skal blive langt bedre til at leve sundt og passe ordentligt på sig selv.

»Vi kan skabe et sundheds- og sygehusvæsen i topklasse, have verdens bedste eksperter og verdens bedste udstyr, men hvad hjælper det, hvis vi som befolkning ikke passer på os selv og agerer sundt. Så der ligger en enorm udfordring her, en slags kulturkamp, og det er jo ikke, fordi vi har hemmeligholdt, at det er fornuftigt at holde op med at ryge og drikke for meget, eller at det er godt at motionere og spise sundt.«

Hvorfor er vi ikke bedre til at passe på os selv?

»Det er et helt filosofisk spørgsmål, men når vi har en relativ lav middellevetid, som dog er stigende, så findes en del af forklaringen naturligvis i vores livsstil. Men middellevetiden er jo et gennemsnit af befolkningens levealder, og der er ingen tvivl om, at for mændenes vedkommende har vi været ramt af, at alt for mange mænd er døde i en relativ ung alder, f.eks. af blodpropper, og hvor det behandlende sundhedsvæsen ikke har været godt nok. Og det er jo også netop derfor, at vi i forbindelse med en ny struktur på sygehusområdet har ambitioner om at samle specialerne på færre sygehuse, så patienterne er sikre på at få den optimale behandling. De steder, hvor det allerede er sket, har vi set meget positive resultater det gælder bl.a. på hjerteområdet og behandlingen af kræft i æggestokkene. Og i forhold til diskussionen om små kontra store sygehuse er det i øvrigt tankevækkende, at vi har set undersøgelser af, at fik man i blodprop i hjertet, så var det bedre at blive transporteret i to timer for at komme til de virkelige eksperter på området i stedet for at blive indlagt på det lokale sygehus henne om hjørnet,« siger sundhedsministeren.

Flere penge til sundhed
Regeringen og sundhedsministeren lægger op til, at der i forbindelse med den storstilede kvalitets- reform, der offentliggøres senere i den måned, vil blive postet et betydeligt milliardbeløb ind i sundhedsvæsenet. Ambitionen er at højne kvaliteten af behandlingerne, skabe bedre rammer både fysisk og i forhold til planlægning og udnytte det begrænsede antal læger optimalt. Men, lader Lars Løkke Rasmussen forstå, kun de regioner, der for alvor tager springet og nedlægger mindre sygehuse, samler specialerne på større sygehuse og i det hele taget retter sig efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger og en betydelig grad af centralisme på sygehusområdet, skal forvente få den store check fra regeringen.

»Vi vil ikke sende gode penge efter dårlige beslutninger. De investeringer, regeringen er med til at finansiere på sundhedsområdet, skal ikke gå til lappeløsninger de skal sætte gang i en udvikling, hvor der tages et langt spring allerede fra starten. Tre regioner har allerede vedtaget deres sygehusplaner (Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland, red.), og der kan da være steder, hvor det umiddelbart ser lidt skævt ud i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.«

Hvor ser du det?

»Nu er det jo ikke bare et spørgsmål om, hvad jeg ser. Der er tale om, at Sundhedsstyrelsen er kommet med meget præcise anbefalinger til regionerne, bl.a. når det gælder, hvor stort befolkningsgrundlag der bør være for hvert sygehus med akutmodtagelse. Og det ser ikke ud til, at man på Sjælland helt har forstået budskabet fra Sundhedsstyrelsen.«

Tager vi skadestuerne i Region Hovedstaden, så er der en række steder, hvor der måske slet ikke kommer patienter om natten og på det tidspunkt er det heller ikke muligt at få taget røntgenbilleder. Alligevel er der åbent døgnet rundt. Er det en fornuftig måde at bruge ressourcerne på?

»Jeg vil slet ikke blande mig i de konkrete, lokale dispositioner. Men det er lysende klart, at hvis man på en skadestue holder åbent og modtager patienter, så skal behandlingen det pågældende sted også være i orden. Eller er der jo tale om, at man giver borgerne en falsk tryghed ved at holde liv i de pågældende modtagelser. Og det vil da ikke undre mig, hvis vi kommer til at se ændringer i regionernes sygehusplaner i løbet af efteråret, når det står klart, hvor mange penge regeringen er parat til at investere i de rigtige projekter.«

Og hvor mange penge er det?

»Det er rigeligt. Vi har en stor vilje til at investere.«

Men hvor meget er rigeligt?

»Det vil jeg ikke løfte sløret for endnu men det er nok,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Frugt er billig nok
Mens der altså er lagt op til massive investeringer i nye sygehuse, nyt apparatur og andre tiltag, der umiddelbart forventes at øge kvaliteten i sygehusbehandlingerne, så er den forebyggende sundhedsindsats, der i forbindelse med kommunalreformen er blevet kommunernes ansvar, langtfra tiltænkt samme økonomiske indsprøjtning. Lars Løkke Rasmussen afviser blankt, at staten skal påtage sig en opdragende rolle med hensyn til danskernes måde at leve på og ministeren er lige så kategorisk i sin afvisning af at nedsætte momsen på sunde fødevarer for at få os til at spise mere frugt og grønt. Generelt har danskerne nemlig masser af penge til at købe sunde fødevarer for, mener han.

»Jeg kan ikke forlige mig med tanken om, at det er manglende købekraft, der skaber de sundhedsproblemer, vi står med i dag. Der findes næppe noget land i Europa, hvor befolkningen bruger en så lille del af indkomsten på at købe mad, som tilfældet er i Danmark. Vi har hver især rigelig mulighed for at fravælge fladskærm nummer to og i stedet bruge penge på gode, sunde fødevarer. Og helt ærligt, så er frugt og grønt heller ikke dyrere jeg har i både SuperBest, Fakta, Netto og Brugsen i Græsted set, at jeg any time kan få ti frugter for 20 kr. eller 25 kr. Så jeg bliver lidt træt af de dér lande, der altså bliver skubbet foran, f.eks. Sverige, hvor jeg lige har været. Der kan du købe et kilo selvblandet slik for 39,90 svenske kroner. Nede på Statoil i Græsted koster den samme mængde 139,50 kr., så de, der tror, at alt bliver godt, hvis bare vi sænker momsen på frugt og grønt til 15 procent, de ved ikke, hvad de taler om,« siger Lars Løkke Rasmussen og understreger, at der er mindre grupper i samfundet, der ikke har samme økonomiske råderum som flertallet.

Og på mange strækninger er det netop de økonomisk og socialt set mest belastede grupper, der lever usundt og lider af livsstilssygdomme. De grupper skal der selvfølgelig tages hånd om, fastslår Lars Løkke Rasmussen, der ser den stigende brug af private sundhedsforsikringer som en gevinst for de vanskeligst stillede danskere.

»Jeg ved godt, at nogen mener, at private sundhedsforsikringer skaber et sundhedsmæssigt A- og B-hold. Men det er en lodret løgn. Sandheden er, at jo flere, der er tilmeldt private forsikringsordninger, jo hurtigere kommer folk også igennem til behandling i det offentlige sundhedsvæsen. Det er lidt som i supermarkedet om lørdagen: Hvis der bliver åbnet en ekstra kasse, så kommer de, der først bliver opmærksomme på det, selvfølgelig hurtigst igennem men netto- resultatet er, at alle kommer hurtigere frem i køen,« siger Lars Løkke Rasmussen, der samtidig opfordrer kommunerne til at kortlægge, hvilke af deres borgere der er særligt udsat i forhold til sygdom.

»Det giver ingen mening at tilbyde hele befolkningen helbredstjek hos læge, når de f.eks. fylder 40 år. Tilbuddet vil kun blive brugt af de ressourcestærke, der vil se ordningen som endnu et tilbud i velfærdsbuketten. Derimod kunne jeg sagtens forestille mig, at kommunerne gennemførte målrettede helbredstjek i socialt belastede boligområder, hvor vi ved der er en overrepræsentation af f.eks. diabetikere,« siger Lars Løkke Rasmussen.