Kampen om Københavns natteliv er højspændt: Beboerforening kritiserer nu branchen for urent trav

En beboerformand kritiserer, at nattelivsbranchen opfordrer ansatte til at bakke op om et høringsforslag, der kan få konsekvenser for, hvordan den fremtidige nattelivsplan i København kommer til at se ud. Virksomheden Rekom kalder kritikken forfejlet og misforstået.

Der skal være adgang forbudt for visse kriminelle i nattelivet med etableringen af særlige nattelivszoner i byen fremover. Men første nat, hvor nattelivet er genåbnet, er forløbet glidende, oplyser politiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En hård kamp udspiller sig om fremtiden for Københavns natteliv. Den såkaldte nattelivsplan skal finpudses for at gøre alle glade efter måneders forløb, hvor dét mildest talt ikke har været tilfældet.

Kort fortalt udkæmpes striden mellem nattelivets erhvervsdrivende og beboerne i særligt Indre By, der er plaget af støj og svineri. På demokratisk vis foregår det i en høringsrunde, der er igangsat af kommunen, og som blev afsluttet 27. juli.

Og striden er nu højspændt.

I høringsrunden var det muligt at indsende høringssvar til udkastet for nattelivsplanen, men den proces er beboerne nu langtfra glade for.

Et forslag – høringssvar nummer 87 – til forbedringer af nattelivet er indsendt af fem repræsentanter for barer, natklubber og beværtninger i København. En af dem er organisationen Rekom Group, der driver 36 barer.

Der er indsendt hele 549 høringssvar til kommunen. Men en god andel af svarene er forskellige versioner af ordene: »Jeg støtter høringssvar nr. 87«.

Uden at kende det fulde antal kommer disse svar fra ansatte i Rekom Group, der altså bakker op om deres arbejdsgiver, og det falder beboerforeninger for brystet.

Det er kritisabelt, lyder det fra Hannibal Holt, der er formand for Grønnegade Kvarters Beboerforening i Indre By i København, og som har været en indædt kritiker af måden, hvorpå der festes i byen.

»Rekom foregiver at være indstillet på at løse problemerne, men det her mener jeg er at undergrave det hele. Kommunen lægger i udkastet op til, at problemerne skal løses mellem interessenterne, men hvordan skal vi have en reel dialog med nogen, som gør den slags?« siger han:

»Helt grundlæggende er det problematisk, at en virksomhed blander sig i en demokratisk proces.«

Hvorfor er det dét, for Rekom driver jo virksomhed på, at branchen har de bedste forudsætninger – er det ikke meget naturligt, at de giver deres besyv med?

»Jeg synes, at høringsprocessen er en meget fin ret, vi har, og en del af det er, at man skal sætte sig ind i materialet, og hvad det går ud på. Det tvivler jeg stærkt på, at støtterne har gjort, når de hver og en støtter op om lige netop svar nummer 87.«

Rekom: Vores medarbejdere er lige så legitime

Kritikken er dog ifølge Lars Børsting, der er politisk chef i Rekom, forfejlet.

»Helt grundlæggende mener jeg, at det er fuldstændig misforstået. Det mener jeg, fordi alle de mange medarbejdere i restaurationsbranchen og i vores virksomhed er en lige så væsentlig interessent for en nattelivsplan. Det er da ikke skævvridende i en proces, at de har en stemme,« siger han:

»Virksomheder og alle mulige andre er da lige så legitime her, det er ikke forbeholdt nogle få, men er åbent for alle.«

Har I opfordret jeres medarbejdere til bakke op om høringsforslaget?

»Det har vi, for det er jo naturligt for os at have dialog om en politisk proces, som har så stor påvirkning for vores medarbejdere jobmæssigt, men også for branchen generelt. Vi synes, det ville være forkert ikke at gøre det, fordi både vores medarbejdere og vi er meget store interessenter i den her proces,« siger Lars Børsting.

Krads kritik af plan

I begyndelsen af marts i år skrev Berlingske om udkastet til nattelivsplanen i København, der ville skabe mere balance mellem nattelivet og natteroen i byen.

Det første udkast blev imidlertid stærkt kritiseret for at gøre for store indgreb mod barers, restauranters og natklubbers muligheder for at drive virksomhed. Blandt andet ved at begrænse såkaldte nattilladelser, der er alkoholbevillinger i nattetimerne.

Ikke lang tid efter blev udkastet hældt ned ad brættet og et nyt skulle laves. Processen er dog ikke overstået endnu, men har senest udmøntet sig i en høringsproces, hvor alle kan give deres mening til kende.

Hannibal Holt, Rekoms ansatte kan vel med rette have den opfattelse, at det vil gå ud over deres arbejde, hvis ikke de støtter op om det høringssvar, så hvem burde have den ret til at bakke op?

»Dem, der burde have retten, er dem, der er interessenter. Jeg bor midt i orkanens øje, og så sidder der en eller anden bartender i Taastrup eller Rødovre og afgiver et høringssvar, og så er det mig, det går ud over. Det synes jeg er problematisk,« siger beboerformanden:

»De forsøger at sabotere en demokratisk proces. Hvis de aktiverer deres medarbejdere, vil de kunne lukke enhver lokalpolitisk proces. Det er jo ikke sådan, tingene bør fungere.«

Beboerforening har også givet opfordring

Mindst en beboerforening har imidlertid gjort det samme og opfordret foreningens medlemmer til at udtrykke deres opbakning til et høringsforslag, der ligger foreningen på hjerte.

Er det ikke det samme?

»Der er en væsentlig forskel på, om en virksomhed opfordrer til det, eller en beboerforening, hvor folk frivilligt melder sig ind, fordi de er enige i målet,« siger Hannibal Holt.

Beboerformanden synes desuden, at det ser mærkværdigt ud, at flere af støtterne til branchens høringssvar ikke har angivet, at de arbejder for Rekom.

Naturligt at give sin mening til kende

Lars Børsting, nogle af medarbejderne fra Rekom skriver ikke, at de arbejder for Rekom i høringssvaret – burde de ikke det?

»Jeg kommer ikke til at gå ind i individuelle medarbejderes svar. Vi har opfordret vores medarbejdere til at gå ind i debatten, hvis de har lyst, fordi sagen har store konsekvenser for dem og os, men de gør det som privatpersoner,« siger Lars Børsting:

»Nogle gør det, fordi de arbejder hos os. Nogle gør det, fordi de selv bruger nattelivet, og nogle bor selv i Indre By. Men om de skriver det ene eller det andet, kan jeg ikke gå ind i, for jeg aner ikke, hvad de har skrevet.«

Er der ikke en forskel på, om en virksomhed gør det, fremfor hvis folk af egen drift læser høringssvarene igennem og tilkendegav deres mening?

»Nej. Det er helt naturligt, at vi aktivt opfordrer så mange som muligt til at give deres mening til kende. Præcis på samme måde, som også beboerforeningerne gør det. For mig at se giver det et reelt billede. Vores medarbejdere er bekymret for deres arbejde, og om der stadig vil være et byliv på samme måde, som der var før,« siger Lars Børsting.