Martin Thorborg sidder ved det grå Ikea-bord foran det store billede af Marco Evaristti, som han købte i en brandert, og kigger ud over Øresund.
Morgendukkerten, hvis han ellers var til vand under 25 grader, er kun en slåbrok væk, og når naboerne i området starter deres muskuløse biler eller en sjælden gang kommer hjem i helikopter klirrer vinduerne i den solide hvide bungalow, fortæller han, mens vi taler om, at han dybest set forsøger at skærme sine børn mod den virkelighed, han selv har placeret dem i.
Del:
