Interne rapporter: Danske soldater var vidner til britiske soldaters overgreb i Camp Bastion

Danske soldater har indberettet mulige overgreb begået af britiske soldater i Camp Bastion tilbage i 2006. Det oplyser forsvarsminister Trine Bramsen til Folketinget. Briterne har efterforsket sagen, men har ikke fundet beviser.

De sidste danske soldater forlod Camp Bastion i 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Danske soldater har ifølge interne rapporter været vidner til mulige overgreb begået af britiske soldater mod afghanske fanger. De skete i et midlertidigt fængsel i Camp Bastion tilbage i september 2006, da krigen i Afghanistan rasede for fuld styrke.

Ifølge de danske soldater har briterne både sparket fanger, brugt hunde til at skræmme dem, nægtet dem mad, vand og søvn og placeret dem i såkaldte stress-stillinger, der belaster kroppen. Oplysningerne fremgår af rapporteringer fra Afghanistan, som forsvarsminister Trine Bramsen (S) nu omtaler i et svar til Folketinget.

»Jeg har fået oplyst, at danske soldater ifølge rapporteringen observerede, at britiske soldater behandlede afghanske tilbageholdte ukorrekt, blandt andet ved anvendelse af hunde til at skræmme de tilbageholdte, anvendelse af stress-stillinger, nægtelse af mad, vand og søvn inden afhøring samt tildeling af spark,« skriver forsvarsministeren til Folketingets forsvarsudvalg.

Ingen beviser

»Vi er ude i overdreven brutalitet,« siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty International.

»Ud fra beskrivelsen er der tale om nedværdigende og umenneskelig behandling. Juridisk er det klassen under tortur, men det er bestemt alvorlige overgreb,« siger han.

Forsvarskommandoen overdrog dengang oplysningerne til Storbritannien og sendte en redegørelse af hændelsesforløbet til Forsvarsministeriet. Det fremgår ikke af forsvarsministerens svar til Folketinget, at briterne konkret har afvist, at episoderne fandt sted. Der blev derimod ikke fundet beviser, og briterne modtog ikke klager fra de tilbageholdte personer.

»I forhold til de nærmere omstændigheder omkring undersøgelse af den konkrete sag i Storbritannien og eventuel retsforfølgning af de involverede britiske soldater, har Forsvarsministeriet rettet henvendelse til Storbritannien. Storbritannien har oplyst, at sagen blev efterforsket, og at der ikke blev fundet beviser til at understøtte de anførte påstande. Storbritannien oplyser samtidig, at man ikke modtog klager fra de tilbageholdte eller i øvrigt har optegnelser, der kan knyttes til den påståede hændelse,« skriver forsvarsministeren til Folketingets forsvarsudvalg.

Amerikanske helikoptere over Camp Bastion i Helmand-provinsen 2014. Danske soldater har ifølge interne rapporter været vidner til mulige overgreb tilbage i september 2006, en måned før de internationale ISAF-styrker fik mandat til at operere overalt i Afghanistan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Omar Sobhani/Reuters/Ritzau Scanpix.

Har dækket over krigsforbrydelser

»Vi ved ikke, om grunden til, at man ikke finder beviser, er, at overgrebene ikke fandt sted. Eller om der bare ikke findes beviser for det. Der er ikke en rygende pistol, og vi kan desværre ikke vide, hvad vi ikke ved,« siger Claus Juul.

Det er Enhedslisten, der har stillet spørgsmål til forsvarsminister Trine Bramsen om, hvorvidt danske soldater kan have kendt til mulige overgreb begået af britiske soldater i Irak og Afghanistan.

»Dette her er en sindssygt alvorlig sag. Det fremstår som systematiske overgreb, og det sker på et tidspunkt, hvor Danmark har et samarbejde med briterne i Afghanistan,« siger Eva Flyvholm, forsvarsordfører for Enhedslisten.

Spørgsmålet er stillet på baggrund af en dokumentar fra britiske BBC, hvori efterforskere fortæller, at den britiske regering har dækket over beviser på krigsforbrydelser begået af britiske soldater. Dokumentaren er omtalt på dansk af Danmarks Radio.

»Hele spørgsmålet om Danmarks rolle, hvad angår fanger i Irak og Afghanistan, er ikke blevet undersøgt. Irak- og Afghanistankommissionen blev nedlagt, og den nylige krigsudredning handler overhovedet ikke om fangesager. Jeg håber, at sagen her kan være med til at give regeringen et skub, så vi kan få spørgsmålet om fanger undersøgt ordentligt,« siger Eva Flyvholm.

Enhedslisten vil nu indkalde til et samråd om sagen.

Flere sager om overgreb mod fanger

Forsvarsministerens svar til Folketinget berører også en sag fra 2003, hvor danske sygehjælpere overværede, at to irakiske fanger blev bragt ind på et britisk felthospital i Basra med tydelige fysiske skader efter en »uautoriseret feltafhøring« af britiske soldater. Den sag er i forvejen offentligt kendt.

Sagen har også lighedstræk med fangesagen fra operation Green Desert i 2004, som stadig kører ved Højesteret. Her bistod danske tropper det irakiske militær med at pågribe en række irakere, som derefter ifølge eget udsagn blev udsat for tortur på en irakisk militærbase. 23 irakere lagde sag an mod Danmark og fik sidste år medhold i Østre Landsret, hvor 18 af de 23 fik tilkendt erstatning. Forsvarsministeriet har anket sagen til Højesteret.

I sagen fra Afghanistan er de danske styrker dog ikke impliceret på samme måde som i fangesagen fra Irak.

»Det fremgår ikke af materialet her, at Danmark har svigtet sit ansvar. På den måde minder sagen ikke om fangesagen, hvor danske soldater overleverede fanger til irakisk varetægt og dermed var mere direkte involveret,« siger Claus Juul.

De sidste danske soldater forlod Camp Bastion i 2014. Det danske militære bidrag i Afghanistan består i dag af omkring 100 personer i hovedstaden Kabul, hvis mission hovedsageligt omfatter træning og rådgivning af det afghanske militær.

Berlingske har mandag sendt en række spørgsmål til Forsvarsministeriet og afventer svar.

LÆS MERE