Forskere i opråb efter krigsudredning: Danmark har brug for nyt forskningsinstitut

En række forskere vil nu have et nyt institut for dansk freds- og konfliktforskning. Dér kan forskningen formentlig blive mere uafhængig, end den kan hos de institutioner, som finansieres af Forsvarsministeriet, lyder det.

Mandagsappel i den danske lejr Camp Danevang i Irak. En gang om ugen mødtes alle de danske soldater til parade og en generel orientering om situationen i januar 2005, da dette billede blev taget. Siden da har Irak-krigen lært os, at Danmark skal have en bedre forståelse for de konflikter og samfund, som vi griber ind i, når vi sender vores soldater i krig, mener en række danske forskere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Den danske forsvarsforskning er for centralstyret og »forudsigelig«.

Sådan har det tidligere lydt i Berlingske, efter at avisen afslørede, at Forsvarsministeriet havde købt sig til rosende omtale hos en amerikansk tænketank for 65.000 dollar. For det er ikke kun i udlandet, at Forsvarsministeriet har forsøgt at styre retningen i forskningen.

Det gælder også i Danmark, har det blandt andet lydt fra Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, og de Konservatives forsvars- og udenrigsordfører, Naser Khader.

Men løsningen på det problem er ikke flere uafhængige tænketanke, der kan udarbejde sikkerhedspolitiske analyser. I stedet er der brug for en grundigere konflikt- og fredsforskning ude på landets universiteter, lyder det nu fra en række danske forskere.

»Danmark har brug for et institut for freds- og konfliktforskning, der kan ruste os til at forebygge og håndtere fremtidige konflikter,« skriver forskerne i en kronik i Berlingske.

De foreslår, at et nyt institut skal placeres i universitetsregi og skal adskille sig betydeligt fra de allerede eksisterende forskningsinstitutioner inden for krigsvidenskab, forklarer Ole Wæver, professor i International Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, til Berlingske.

Forsvarsministeriet uddeler hvert år penge til institutioner som Center for Militære Studier (CMS) og Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). CMS har i år fået ti millioner kroner, mens DIIS har fået 24,9 millioner kroner, har Berlingske tidligere beskrevet.

Men til gengæld skal de to institutioner fremlægge alle deres projekter til godkendelse i Forsvarsministeriet. Og det giver Forsvarsministeriet for stor indflydelse på forskningen, har kritikken lydt.

»Jeg synes, at mine kolleger på både CMS og DIIS er rigtig gode til at håndtere det, men der er ingen tvivl om, at de er i en svær situation,« fortæller Ole Wæver.

Men på universiteterne kan forskere få lov til at arbejde mere selvstændigt, forklarer Ole Wæver.

På det forskningsinstitut, som han og hans kolleger foreslår etableringen af, skulle der nemlig være tale om egentlig grundforskning inden for konflikt- og fredsforskning. Samtidig ville instituttet kunne fungere som en slags taskforce for regeringen, når den havde brug for hurtige analyser og briefinger på konflikter og krige ude i verden – men det ville ikke være instituttets øverste formål.

Men hvorfor er der så brug for det?

Jo, det er udredningen af Irak-krigen et enestående eksempel på, mener Ole Wæver. Da Danmark gik ind i Irak, havde vi ikke sat os tilstrækkeligt ind i, hvem parterne i konflikten var, hvilken historie, der gik forud, og hvordan man bedst muligt kunne skubbe på for en holdbar afslutning, lyder det fra professoren.

»I nogle af de krige, vi har deltaget i, har vi undervurderet, at der er tale om konflikter, som også fortsætter, efter at vi er forsvundet. Vi er gået i krig med en forestilling om, at der findes de gode og de onde, og hvis vi stiller os på den rigtige side, kan vi viske tavlen ren og indsætte et nyt system,« fortæller han til Berlingske og tilføjer:

»Men det er en naiv tilgang, har Afghanistan, Irak og Libyen lært os. Det betyder ikke, at vi skal holde os ude af konflikter, men at vi skal sætte os ind i, hvad det er for samfund og konflikter, vi griber ind i.«