Khader: Forskning i udenrigs- og sikkerhedspolitik er alt for forudsigelig i Danmark

Naser Khader ønsker flere uafhængige tænketanke i Danmark. Lige nu fordeles pengene efter en slags fætter-kusine-fest, hvor få er indbudte, og produkterne er »forudsigelige«.

Naser Khader mener, at der skal være mere fri statslig forskning i Danmark på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De Konservatives udenrigs- og forsvarsordfører, Naser Khader, keder sig, når han læser en rapport fra f.eks. Dansk Institut for Strategiske Studier (DIIS), som Forsvarsministeriet i år har givet godt 24 millioner kroner til blandt andet at forske i forsvars- og sikkerhedspolitiske emner.

»Det er så forudsigeligt. Intet nyt og ingenting, der udfordrer mig,« siger Khader, der i stedet tyer til de amerikanske tænketankes rapporter, som ifølge ham er langt mere udfordrende og spændende.

Khaders udtalelser kommer, efter at Berlingske i går kunne berette, at mellem 50 og 75 procent af den danske forskning i forsvars- og sikkerhedspolitik sker for midler, der fordeles af Forsvarsministeriet og primært går til to institutter, Center for Militære Studier (CMS) og DIIS.

Derfor kunne Khader også godt tænke sig en mere uafhængig forskning som f.eks. de amerikanske tænketanke, der ganske vist kan være knyttet til enten Demokraterne eller til Republikanerne, men hvor forskningen så også til gengæld bliver mere nuanceret.

»Den dominerende forskning i Danmark styres af staten. Derfor bliver den også forudsigelig og kedelig,« siger Khader.

Statslig styring

Berlingske kunne i går citere en række forskere for, at dansk forskning på disse områder er »centralistisk« og stærkt styret af f.eks. Forsvarsministeriet, der uddeler millioner af kroner hvert eneste år. De forskningsinstitutioner, som modtager pengene, skal fremlægge planer for den forskning, de laver. Selv om det i sig selv ikke nødvendigvis giver problemer, så rejser det mistanke om, at det både er en begrænset skare af mennesker, der får del i pengene, og at projekterne er styret fra centralt hold af embedsmænd i Forsvarsministeriet.

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, er til gengæld godt tilfreds med den forskning, der foregår i Danmark.

»Det foregår på et højt niveau, og hvis vi fortsat vil være med på et vist niveau, så er det også bedst at sikre, at institutionerne har penge at forske for. DIIS og CMS giver en god bund i forskningen,« siger Henrik Dam.

»Vi har en stærk forskning,« siger han.

Naser Khader tager ikke stilling til, om det er godt eller skidt, at det er Forsvarsministeriet, der uddeler pengene.

»Men jeg er da åben for, om man kan have en anden model,« siger han.

»Jeg savner tænketanke, der ikke er offentligt finansieret. Som en tænketank som CEPOS, bare med udenrigs- og sikkerhedspolitik som kerneområde. Tag f.eks. spørgsmålet om Iran-aftalen. Det er stort set umuligt at læse noget, der ikke flugter med den officielle danske holdning, at Iran-aftalen skal overholdes, også selv om USA er ude af aftalen. Der kommer ingen analyser eller vurderinger af det iranske missilprogram eller problematiseringer af, at vi har truffet den beslutning at fastholde denne aftale, selv om den har store mangler. Der kunne jeg godt bruge nogle analytiske argumenter, der viser den anden side end den officielle,« siger Naser Khader.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent