Det var i 2003, at hammeren faldt.

En hammer, der sendte en dengang 35-årig kvinde fra Australien i fængsel for at slå sine fire små børn ihjel over en periode på otte år.

Ugerningerne kostede hende 40 år bag tremmer.

Men nu her – 20 år senere og blot halvvejs i afsoningen – går Kathleen Folbigg fri.

Mandag besluttede justitsministeren i delstaten New South Wales, at kvinden, der er blevet kaldt landets »værste kvindelige seriemorder«, skulle benådes.

Tiden bag tremmer har Kathleen Folbigg brugt på at tænke på sine børn, fortæller hun i et interview med nyhedsbureauet Associated Press.

»Det vil jeg altid gøre. Jeg vil altid bede for dem, savne dem og elske dem højt,« siger Kathleen Folbigg.

Hun er taknemmelig over at blive benådet.

»I dag er en sejr for videnskaben og særligt for sandheden,« siger Kathleen Folbigg.

Netop videnskaben spiller en helt særlig rolle i sagen.

En rolle, hvor resultater fra to danske forskere fra Aalborg har været afgørende for, at den blev taget op igen sidste sommer.

Fra Aalborg til Australien

Kathleen Folbigg blev dømt for at kvæle sine børn, da de var helt små. Der var ingen fysiske beviser, men blandt andet passager fra en dagbog blev lagt til grund.

Selv har hun hele tiden nægtet sig skyldig og fastholdt, at børnene led vuggedød.

»Jeg ved ikke, hvorfor mine børn døde. Men jeg slog dem ikke ihjel,« har hun tidligere sagt.

Kvindens ord stod i mange år alene, indtil sagen pludselig fik ny opmærksomhed.

I marts sidste år sendte 90 internationale gen- og hjerneforskere et åbent brev til guvernøren i New South Wales og appellerede til Kathleen Folbiggs løsladelse.

Gruppen, som blandt andet tæller nobelprismodtagere, mente, at videnskabelige resultater burde tages i betragtning.

Blandt underskriverne var fire danske forskere, og det var deres forskning, som førte til, at der blev råbt vagt i gevær.

Forskerne holder til på Aalborg Universitet, og de er førende inden for et særligt område, der handler om én bestemt type genfejl i hjertet.

Deres forskning kastede lys over en forklaring, der ikke havde været fremme i retten. Det fortalte en af forskerne i et interview med Berlingske, i forbindelse med at sagen blev genåbnet i maj sidste år.

»Vores studier viser, at hele argumentationen, der sendte hende i fængsel, er videnskabelig forkert,« lød det fra Mette Nyegaard, der forsker i sjældne sygdommes genetik på Aalborg Universitet.

»De studier, vi har lavet, viser, at der meget vel kan være en genetisk årsag til, at pigerne døde,« sagde hun til Berlingske.

Et afgørende gen

I 2019 blev den danske forskergruppe kontaktet af en australsk støttegruppe til Kathleen Folbigg. Gruppen havde fundet ud af, at der i Danmark var specialister i en type genfejl, der kun bæres af omkring 130 mennesker i verden.

Den ene er Kathleen Folbigg, og ifølge analyser af de hælprikprøver, som de fire børn fik taget efter fødslen, er mutationen gået i arv til døtrene, Sarah og Laura.

De danske forskere har tidligere påvist, at en fejl i netop det gen kan forårsage forstyrrelser i hjerterytmen.

Der er kun omkring 130 kendte eksempler på personer, der har mutationen, og i mindst 20 af sagerne, er børnene døde af hjertefejl.

De danske forskere gravede sig ned i sagen og kunne påvise, at genfejlen hos døtrene var lige så alvorlig som fejl, der er fundet i andre børn, der er døde af det.

En opdagelse, der ikke var kendt, da Kathleen Folbigg blev dømt skyldig i første omgang.

Det var netop det fund, der fik forskerne til at opfordre til, at sagen blev genoptaget, og som i sidste ende fik kvinden benådet.

Sønnerne, Caleb og Patrick, havde ikke arvet mutationen, men drengenes hælprøver viste, at de blandt andet bar på to andre sjældne mutationer. De sidder i et gen forbundet med epileptiske anfald.