Australsk mor blev idømt 40 års fængsel for at dræbe sine børn. Nu fører dansk forskning til en ny undersøgelse af sagen

Danske forskere spiller pludselig en helt central rolle i en næsten 20 år gammel retssag i Australien. Her blev en kvinde dømt for at dræbe sine børn, men forskernes resultater viser en alternativ forklaring. Nu skal en ny undersøgelse i gang.

Kathleen Folbigg ses her i 2019 ved en undersøgelse af hendes sag ved retten i Sydney i delstaten New South Wales. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Rae/EPA/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

40 års fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Det er straffen, som australske Kathleen Folbigg fik i 2003 for at slå sine fire små børn – to piger og to drenge – ihjel over en periode på otte år.

Men nu – 19 år senere – får sagen nyt liv.

Justitsministeriet i den australske delstat New South Wales vil nemlig ifølge The Guardian lave en ny undersøgelse af den, og i den forbindelse spiller en gruppe danske forskeres arbejde en helt central rolle.

Selv har Kathleen Folbigg hele tiden nægtet sig skyldig.

»Jeg ved ikke, hvorfor mine børn døde. Men jeg slog dem ikke ihjel,« har hun sagt.

Og efter mange år står den drabsdømte kvindes egne ord nu ikke helt alene.

Forskere råber op

I marts sendte 90 internationale gen- og hjerteforskere et åbent brev til guvernøren i New South Wales og appellerede til Kathleen Folbiggs løsladelse. Gruppen, som blandt andet tæller nobelprismodtagere, mener, at videnskabelige resultater bør tages i betragtning.

Fire af dem, der har skrevet under, er fra Danmark, og det er på grund af deres forskning, at der bliver råbt vagt i gevær. Forskerne holder til på Aalborg Universitet, og de er førende inden for et særligt område, der handler om én bestemt type genfejl i hjertet. Derfor er de hvirvlet ind i den gamle sag.

Om Kathleen Folbigg er skyldig eller ej, kan forskerne ikke sige noget om. Men deres videnskab kaster lys over en forklaring, som ikke har været fremme i retten, fortæller Mette Nyegaard, der forsker i sjældne sygdommes genetik på Aalborg Universitet.

»Vores studier viser, at hele argumentationen, der sendte hende i fængsel, er videnskabelig forkert. De studier, vi har lavet, viser, at der meget vel kan være en genetisk årsag til, at pigerne døde,« siger hun.

Løste svensk mysterium

Grunden til, at sagen havnede på Mette Nyegaards bord, findes i et helt andet mysterium. I 2012 var hun og hendes kolleger nemlig de første i verden til at påvise sammenhængen mellem en såkaldt calmodulin-fejl og alvorlige hjerterytmesygdomme.

Dengang undersøgte forskerne en stor familie i Sverige, der i fire generationer havde haft underlige hjerterytmeforstyrrelser, som fik fatale konsekvenser. Pludselig døde to drenge i familien af det.

»Det lykkedes os at finde det gen, der var årsag til dødsfaldene. Vi var de første i verden til at koble calmodulin-fejl til problemer i hjerterytmen og pludselig død,« siger Mette Nyegaard:

»Det er samme slags fejl, der optræder hos pigerne i denne her sag.«

Og det kan være afgørende, påpeger Mette Nyegaard. Hun fortæller, at der i retten ikke var nogle direkte beviser på, at Kathleen Folbigg rent faktisk skulle have slået børnene ihjel.

En af de ting, der endte med at spille en stor rolle i retssagen, var blandt andet en dagbog, hvor den australske kvinde havde beskrevet, at det til tider kunne være hårdt at være mor.

Forskere er »superglade«

De danske opdagelser skete dog mange år efter, at Kathleen Folbigg blev dømt, og derfor blev de selvsagt ikke forbundet til retssagen. Ikke indtil Michael Toft Overgaard, der er leder af Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, i 2019 blev kontaktet af nogle australske forskere.

Australierne havde brugt gamle blodprøver fra børnene til at kortlægge deres dna, og her fandt de en række fejl i generne – en af dem sad i det såkaldte calmodulin-gen, som den danske forskergruppe er eksperter i.

Michael Toft Overgaard satte sit team i gang, og de fire forskere gravede sig ned i sagen og kunne påvise, at genfejlen hos døtrene var ligeså alvorlig som fejl, der er fundet i andre børn, der er døde af det.

Resultatet fik forskere fra hele verden til at reagere og sende det brev, der har ført til, at sagen igen bliver undersøgt af justitsministeriet.

»Det er helt vildt. Vi er superglade for, at hun får en chance mere, og at man ser på de data, vi har lavet,« siger Michael Toft Overgaard.

Det rykker nemlig noget i hans retfærdighedssans, at det ikke var en del af retssagen.

»Der var nogle ting, som talte mere end videnskabelige fakta, og det er svært at acceptere som forsker.«

Det er fortsat uvist, om sagen bliver taget op i retten igen, men hvis den gør, er Michael Toft Overgaard ikke et sekund i tvivl om, at de danske forskeres arbejde vil spille ind.

»Hvis de tager vores data alvorligt og lytter til internationale eksperter, så er der i hvert fald meget begrundet tvivl om, hvorvidt hun har myrdet sine døtre,« siger han.

Genfejlen er ikke konstateret hos de to drengebørn. Det er den derimod hos Kathleen Folbigg selv, men Michael Toft Overgaard påpeger, at det ikke nødvendigvis er alle, der dør af det.