Hul jul?

Åh, det er så hyggeligt med nisser. Børnene elsker dem, og de støder ingen, hverken muslimer eller ateister. Men åh, hvor er det tomt og grundlæggende idiotisk.

Er det mon tilfældigt, at jul og hul rimer på hinanden? Hul som en gammel død træstamme. Hul som alt, der er tomt og ligegyldigt. Jeg har i hvert fald grebet mig selv i visse juleallergiske reaktioner her tyve dage inde i december.

For i de sidste tre uger er der blevet »julet«, som det hedder, med nissesange og nissehuer og nisser, nisser, nisser. Min juleallergi er ret beset nisseallergi. For det er med nisser som med marcipankonfekt: Man skal kun have dem i små doser. En sjov gammel almuetradition relanceret af en af de store guldaldermalere i midten af 1800-tallet. Et hyggeligt appendiks til den egentlige julehøjtid, der har krybben i Betlehem som centrum.

Men det bliver straks noget andet, når nisserne rykker ind i og tager julemagten fra Jesusbarnet. Og det er, så vidt jeg kan se, det der er ved at ske.

Nisserne er her, der og alle vegne. Gå en tur i Magasin og se, om du kan købe et krybbesæt. Det bliver svært. Til gengæld kan du få milliarder og atter milliarder af nisser og julemænd. Spørg dine skolebørn, om de kan synge en julesang, og de vil sikkert stemme i med »Søren Banjomus«, mens det er særdeles usikkert, om de har lært »Det kimer nu«.

ÅH, DET ER SÅ HYGGELIGT med nisser. Børnene elsker dem, og de støder ingen, hverken muslimer eller ateister. Men åh, hvor er det tomt og grundlæggende idiotisk. Som om de fjollede fantasifostre kan bære en hel højtid. Det ville svare til kun at servere marcipankonfekt til julefrokosten i stedet for sild, rugbrød, leverpostej og ost. En meget kort, kvalmeskabende fornøjelse.

Heldigvis ligger den rigtige jul lige neden under nisseoverfladen. Krat lidt i overfladen og den kommer frem. »For verdens ære, magt og guld, for dig er ikkun støv og muld«, lyder det i den salme, der indleder juleaften og viser, at nu er det jul. Rigtig jul. For Jesus er magt og herlighed ingenting. Ligegyldige størrelser, fordi mennesket, strippet for al magt og position, i sig selv er af uendelig stor betydning. Så meget værd, at verdens herre gjorde sig til et fattigt menneske for at frelse os fra skyld og død. »I krybben lagt, i klude svøbt, et himmelsk liv du har mig købt«.

SKYLD OG DØD. Tunge ord, der kan ødelægge de hyggelige nissejulerier. Men de tunge ord er lige præcis baggrunden for juleglæden. Gud er kommet til os, har placeret sig selv i øjenhøjde med os og taget vrangsiden af vores væsen på sig, og på den måde købt os fri fra skyld og sort samvittighed.

Så nej, selvfølgelig er jul ikke hul. Den er ret beset lige det modsatte. Der er alvorlig grund til glæde. Alvorlig grund til at ønske glædelig jul.

Etik&Eksistens skrives på skift af: Elisabeth Dons Christensen, biskop, Anne Skare Nielsen, cand.scient.pol, Katrine Winkel Holm, cand.theol. og Morten Albæk, forfatter og cand.mag.