Han tror på, at alle sygdomme kan forklares med traumer: »Hvad nu, hvis det, vi siger, er rigtigt?«

Lars Mygind er en af landets førende terapeuter inden for tankegangen metasundhed. Alle sygdomme – også kræft – skyldes traumer, siger han. Videnskaben afviser. Eksempelvis er leukæmi farligt, men »udtryk for en psykologisk positiv ting«, siger Lars Mygind. Vi har forsøgt at forstå fænomenet.

Psykoterapeuten Lars Mygind mener, at der er behov for en bedre forståelse af, hvor sygdomme kommer fra. »Vi giver folk håb,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Lars Mygind døjede med hæmorider og 21 andre skavanker, inden han opdagede filosofien metasundhed og blev alternativ behandler og terapeut.

Årsagen til hæmoriderne var en »territorial vredeskonflikt på mit arbejde«, siger han i sit DVD-foredrag om metasundhed. En såkaldt territorial vredeskonflikt kan være frustration over at føle sig truet på sit domæne eller sin identitet.

Lars Mygind fortsætter:

»Min overbevisning er, at mange i erhvervslivet med territoriale konflikter har hæmorider. Er du en af dem?«

Da Lars Myginds vredeskonflikt svandt ind, svandt også hans hæmorider ind. De 21 andre skavanker er opløst efter samme tilgang: Ifølge metasundhed er alle sygdomme udløst af en følelsesmæssig konflikt, for eksempel en skilsmisse eller en fyring. Finder man frem til den følelsesmæssige konflikt og får den bearbejdet, er kroppen muligvis i stand til at helbrede sig selv. Principperne gælder alt fra hæmorider til brystkræft.

»METAsundhed er viljen til at tage ansvar for egen sundhed og helbred – et aspekt, der er trådt i baggrunden i vores moderne sundhedsvæsen,« står der i beskrivelsen af Lars Myginds helt nye bog om metasundhed.

Den hedder »Forstå kroppens intelligens«.

Lars Mygind er forfatter til bogen »Forstå kroppens intelligens«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Han har den liggende foran sig på bordet. Forsiden af bogen er i lilla nuancer ligesom Lars Myginds skjorte og de andre bøjleophængte skjorter foran hoveddøren til hans kursuslokaler i København. Lars Mygind er den førende metasundhedsterapeut i Danmark.

Sammen med sin kone, Hanne Heilesen, har han analyseret over 5.000 klienter og uddannet cirka 200 nye metasundhedsterapeuter i Danmark, fortæller han:

»Blandt dem er der cirka danske 20 læger og også tandlæger, sygeplejersker og psykologer. Men mange af dem vil ikke tale med jer, for de er bange for, hvad det kan betyde for deres karriere at blive sat i forbindelse med det her.«

Ægteparret Mygind og Heilesen udgiver bøger om behandlingsteknikken tankefeltterapi og analysemodellen metasundhed på eget forlag. De har solgt over 32.000 bøger i alt, siger han, 21.000 af dem gennem forlaget Borgen.

Den nye bog om metasundhed har Lars Mygind skrevet sammen med tyskeren Johannes R. Fisslinger, grundlæggeren af IMMA – metasundhedsterapeuternes internationale forening.

Lars Mygind er højt placeret i organisationen, og Johannes R. Fisslinger er i dag stifter af en online-skole, han kalder Meta-Health University.

»Tilslut dig vores globale bevægelse«, opfordrer Johannes R. Fisslinger på hjemmesiden.

Metasundhed er både blevet en international organiseret bevægelse og et udtryk for en bevægelse i tiden. Læger mener, at metasundhed især flyder med to strømninger.

Den ene: at vi pålægges og tager mere og mere ansvar som individer, også når det gælder sundhed og sygdom. Den logik smitter f.eks. af i en sproglig vending som »han tabte kampen mod kræften«. Underforstået: Indsats betyder noget, kampen kunne muligvis være vundet.

Den anden tendens: at lægerne og eksperter har lidt et – måske selvforskyldt – autoritetstab i en sådan grad, at Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber taler om den postfaktuelle læge. Hele den folkelige modstand mod HPV-vaccinen var en opvisning i den tendens. For Sundhedsstyrelsen og læger var det en lektie i, at folkelige understrømme skal tages alvorligt, selv om de umiddelbart er svære at se og begribe.

Derfor bør vi også tage metasundhed alvorligt, mener Jan Lindebjerg, overlæge, patolog og erklæret skeptiker af anti-videnskab:

»Metasundhed rejser et grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt vi ønsker et videnssamfund eller et sundhedssystem og samfund, hvor alle versioner af sandheden er ligeværdige argumenter.«

Også Morten Elsøe er skeptisk. Han er cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi og er aktivt gået ind i kampen for mere videnskab i sundhedsdebatten, blandt andet med sin podcast »Detox din hjerne« om myter og videnskab på sundhedsområdet.

Det virker intuitivt sandt, at følelsesmæssige traumer er skyld i kræftsygdom:

»Logikken i metasundhed er tillokkende, men er derfor også farlig, for det er faktuelt forkert og modarbejder virksom behandling. Hvis vi begynder at frasortere videnskab, risikerer vi at vende den positive udvikling på sundhedsområdet,« siger han.

Han genkender trangen til at »tage helbredelsen i egen hånd«.

Hans mor døde af kræft, da hun var 54 år gammel. Hun nåede ikke at møde sine børnebørn.

Under hendes sygdom havde Morten Elsøe ikke tiltro til lægerne og gav sig til at lede efter håb på internettet. Han fandt det i en alternativ kræftbehandling i USA. De nåede ikke derover, og han har siden fundet ud af, at den bekostelige alternative behandling var ren svindel.

I dag finder han håb i videnskaben.

Søgen efter individuel selvhelbredelse har fodret en gigantisk alternativ industri, som er decentral og ureguleret, siger han:

»Når vi har et børnevaccineprogram, er det, fordi vi har besluttet, at det er etisk og bedst for hele samfundet at forebygge sygdomme kollektivt. Den enkelte mirakelhistorie er meget stærk, men det er videnskaben, som redder millioner af mennesker. Millioner er også individer.«

Mai Nielsen mener derimod, at metasundhed kan give nogle af de svar, sundhedsvæsenet ikke er i stand til at give. Hun er formand for kræftforeningen Tidslerne, hvor Lars Mygind også underviser i metasundhed.

Mai Nielsen har brugt metasundhed i forståelsen af sin egen kræftsygdom:

»Jeg skulle have været død for 10 år siden af lever-galdevejskræft. Metasundhed har været et af flere redskaber, som har givet mig en forståelse af årsagen til min sygdom. Som Lars (Mygind, red.) altid udtrykker det, er metasundhed ikke noget, der kan stå alene. Men en operation kan heller ikke stå alene.«

Hun siger, at mange medlemmer drager stor nytte af undervisningen i metasundhed:

»Der er brug for mere af den slags.«

Læger tager metoden til sig

Hvis du går til en metamediciner, vil han spørge: »Hvor sidder symptomet?«

Ifølge forklaringsmodellen er hvert væv og organ knyttet til en bestemt følelsesmæssig konflikt.

Herunder er fire eksempler på, hvordan en metasundhedsterapeut kan tolke dine symptomer. Tryk på de blå prikker for at få forklaringerne.

Det er uvist, hvor mange læger der har taget metasundhed til sig. En af dem er børne- og ungdomspsykiater Gitte Retbøll. Hun er medlem af sammenslutningen SOL - Spirituelt Orienterede Læger. Flere læger i gruppen har været på grunduddannelsen i metasundhed, fortæller hun.

Gitte Retbøll havde længe ledt efter en model, som forklarede, hvordan psyke og fysik hang uløseligt sammen. Den fandt hun med Lars Myginds kurser og metasundhedsmodellen.

For fem år siden sagde hun sit job op som overlæge på spædbørnspsykiatrisk afdeling i Risskov og blev privatpraktiserende psykiater i Huset for METAsundhed, hvor både børn og unge får deres behandling og udredning betalt af det offentlige.

Voksne kræftpatienter og stressramte opsøger hende også for metasundhedsanalyser og behandling, men de skal selv betale.

Gitte Retbøll har været metasundhedsterapeut i tre patienthistorier i Lars Myginds nye bog. Et af eksemplerne fra bogen handler om en 34-årig kvinde med eksem inden for skamlæberne, omkring skedeindgangen og klitoris, diagnosticeret af en hudlæge.

Gitte Retbøll og kvinden finder sammen frem til, at hudlidelsen i underlivet er udløst af en psykisk »selvnedvurdering«, »oplevelse af at være blevet krænket« og »separationsproblemer«, der har sat sig som eksem i bindevæv, læderhud og overhud.

»Vi har arbejdet på de følelsesmæssige problemer – og symptomerne i huden er forsvundet,« skriver hun.

Mener du som uddannet læge, at sundhedsvæsenet skal bygge på evidensbaseret viden eller ikke-evidensbaseret viden?

»Det er nødvendigt, at det bygger på begge dele. Det kunne være så fantastisk, hvis vi kunne samarbejde. De fleste patienter kommer til mig, netop fordi de vil møde en børnepsykiater og for de voksnes vedkommende en læge, der tænker anderledes.«

Især familier til børn med angst, ADHD og autisme opsøger hendes klinik og får traumeforløsende behandling.

Forstå din sygdom

Ifølge metasundhed foregår et sygdomsforløb groft sagt som følger:

Man får et følelsesmæssigt konfliktchok – for eksempel på grund af skilsmisse – og kommer i stressfasen. Så finder man en løsning på konflikten, og kroppen bevæger sig mod balance og helbredelse i regenerationsfasen.

Et epileptisk anfald er et sygdomstegn i lægevidenskaben. Men ifølge metasundhed kan et epileptisk anfald være tegn på, at man er i gang med en helingsproces i regenerationfasen og ved at »ryste sin konflikt af sig«.

Herunder ses modellen, der ligger bag tankegangen. Man får først et konfliktchok, f.eks. i forbindelse med en traumatiserende begivenhed (2). Traumet viser sig som et symptom eller sygdom. Finder man frem til traumet (4) og får det bearbejdet, kan kroppen bevæge sig mod balance og helbredelse i anden fase. Selvom man er syg, kan kroppen godt være i en helbredende fase (6), lyder det.

Lars Mygind skriver også i sin nye bog, at leukæmi »ikke bare er sygdomme, men delelementer af en omfattende og yderst intelligent helbredelsescyklus«.

Hvordan skal vi forstå leukæmi i en intelligent helbredelsescyklus?

»Vi påstår, at knoglerne handler om selvværd, og når der er en stigning eller et fald i produktionen af blodlegemer i knoglerne, kan der også være stigning eller fald i selvværd.«

Den sygdomsforståelse er udtryk for »faktaresistens« og »en fantasibaseret sygdomsopfattelse«, siger flere læger til Berlingske.

Er leukæmi farligt?

»Alle sygdomme er farlige,« svarer Lars Mygind.

Men det er udtryk for en psykologisk positiv ting at få leukæmi?

»Det er udtryk for en psykologisk positiv ting. Men man kan sagtens dø, selvom kroppen er i gang med at regenerere. Hvis jeg falder om, håber jeg, at I ringer 112,« siger Lars Mygind og understreger, at han anbefaler alle syge også at søge læge.

Foto: Thomas Lekfeldt.

I sin bog skriver Lars Mygind, at opgivende og negative tanker er »typiske i helingstoppen«.

Men de kan være et tegn på, at kroppen er tæt på at helbrede sig selv:

»Hvis man hænger fast i disse overbevisninger, kan helingsprocessen gå i stå, men faktisk er man allerede nået igennem 75 procent af helbredelsescyklussen.«

Her slår lægerne bak.

»Med de her teorier siger man grundlæggende til patienten: »Hvis du ikke vinder over sygdommen, er det, fordi du har tænkt forkert, gjort forkert og ikke var stærk nok,« siger Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse.

Han er også overlæge på Rigshospitalet, hvor han i en årrække har behandlet kræftpatienter. Generelt er Niels Kromans erfaring, at »Vorherre, Allah eller det spirituelle er en god makker at have i et kræftforløb«.

Men: »Det bliver rigtig grimt på det psykologiske område, når man pålægger patienten ansvar for en helingsfase. Som kræftlæge er jeg så glad for at kunne sige til mine patienter på videnskabens vegne: Jeg tager skylden af dine skuldre. Din brystkræft skyldes ikke stress eller skænderier med din mand.«

»Vi giver folk håb«

Lars Mygind siger, at hans »fornemste opgave som terapeut er, at mine klienter og kursister ikke går ud af døren med skyldfølelse. Men desuden pålægger videnskaben folk skyld for livsstilssygdomme. Er det okay at give folk skyld baseret på solid forskning?«

Metasundhedens kongstanke bliver afmonteret af flere danske undersøgelser af tusindvis af danskeres sygdomshistorie. I hvert fald når det handler om kræft. Dataene viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem en traumatisk livsbegivenhed – som at miste sit barn – og så at blive ramt af sygdommen.

Lars Mygind forklarer resultatet med, at man kun bliver syg af at miste et familiemedlem, hvis man får et chok, som er uventet, dramatisk og isolerende, og hvor man har nul strategi:

»Hvis de ikke blev påvirket, ville de ikke blive syge i forhold til vores model. Det er den subjektive oplevelse af hændelsen, som bevirker, om der går en biologisk proces i gang. Og så kommer faktorer som arv og miljø og den enkeltes evne til at slippe traumemassen med i beregningen.«

Vi vil gerne have svar på, hvordan Lars Mygind kan dokumentere sit udsagn om, at »70 pct. af alle de mennesker, der går til lægen, er i reparationsfasen«. Det er en erfaring baseret på mange kursister, lyder svaret.

Som journalister fokuserer vi hårdnakket på bevis og dokumentation. Men måske er mennesket ikke interesseret i fakta og bevis, men i følelsen af årsag og mening.

Videnskaben har rent faktisk opfundet en kur mod de fleste sygdomme. Men videnskaben har svært ved at opfylde menneskets behov for mening med sygdommene.

»Vi giver folk håb,« siger Lars Mygind.

»Når de har hørt om metasundhed, er de enormt fyldt med håb og gåpåmod. Vi giver folk mod. Så kan det godt være, at det ikke er super videnskabeligt funderet. Men hvad nu, hvis det, vi siger, er rigtigt?«

Hvad nu, hvis det er forkert?

»Så er der nogen, der har fået det bedre baseret på fantasi. Hvis det nu er rigtigt, går vi glip af en hel masse muligheder for at forbedre vores sundhedsvæsen meget billigt.«

Læs mere fra Berlingskes gravergruppe her.