Frygt for bivirkninger får piger til at droppe HPV-vaccination

Tilslutningen til vaccinationsprogrammet mod livmoderhalskræft falder kraftigt i øjeblikket, viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut. Den store fokus på mulige bivirkninger får skylden. Ekspert kalder situationen »sprængfarlig«.

»Vores tre børn har fået alle andre vacciner end HPV-vaccinen,« siger Kristian Skov-Andersen, der sammen med sin datter, Laura, indtil videre har ignoreret den 13-årige piges første indkaldelse til vaccinationen, som har til formål at forhindre livmoderhalskræft, men også er blevet omtalt for at kunne medføre bivirkninger. »På nuværende tidspunkt er vi simpelthen ikke trygge ved den,« siger han. Fold sammen
Læs mere

Forældre udskyder eller dropper i øjeblikket helt at lade deres piger vaccinere mod livmoderhalskræft, viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

Efter en periode, hvor 90 til 91 pct. af en årgang af danske piger blev vaccineret, er kun 82 pct. af de piger, der fylder 14 i år, indtil videre blevet vaccineret mod de to HPV-virusser, som er skyld i langt de fleste tilfælde af livmoderhalskræft.

Deltagelsen i vaccinationsprogrammet mod livmoderhalskræft er dermed for første gang nogensinde lavere end tilslutningen til vaccination med den omdiskuterede MFR-vaccine mod børnesygdomme som mæslinger og røde hunde.

Blandt årgang 2002 er det indtil videre kun 68 pct. af pigerne, der har ladet sig vaccinere. Første stik med HPV-vaccine bliver typisk givet samtidig med sidste stik med MFR-vaccine.

Palle Valentiner-Branth, der er ekspert i HPV-vaccinen hos Statens Serum Institut, mener, at det er for tidligt at konkludere noget håndfast for de piger, der er født i 2002, og fylder 13 i år, da de kan nå at blive vaccineret endnu.

»Men blandt de piger, der fylder 14 år i år er der sket et klart fald i tilslutningen,« siger Palle Valentiner-Branth.

Han har også en forklaring på faldet. Nemlig de mange mediehistorier om mulige bivirkninger hos piger, der har fået vaccinen.

»Vi tror, at faldet skyldes den fokus, der har været på mulige bivirkninger ved vaccinen de sidste par år,« siger Palle Valentiner-Branth, der finder udviklingen bekymrende, fordi det vil gå ud over den langsigtede forebyggelse af livmoderhalskræft.

Den faldende tilslutning til vaccinationen mod HPV-virus, kommer samtidig med, at hundredvis af piger, der mener, at de har fået alvorlige bivirkninger af vaccinen, strømmer til fem nye regionale behandlingscentre, som åbnede 1. juni i år. Pigerne klager over symptomer som hovedpine, voldsom træthed, manglende koncentration, svimmelhed, besvimelse og mavesmerter.

Frygt for vaccine-skader

I Næstved har Kristian Skov-Andersen og hans datter Laura allerede fået den første indkaldelse til at lade den snart 13-årige pige HPV-vaccinere. Men indtil videre har de ignoreret den og har valgt ikke at foretage sig noget.

»Vi er meget opmærksomme på de vaccine-skader, der er rapporter om. Generelt er vi i familien stor tilhænger af vaccinationer, og vores tre børn har fået alle andre vacciner end HPV-vaccinen. Men lige med den tøver vi. På nuværende tidspunkt er vi simpelthen ikke trygge ved den,« siger Kristian Skov-Andersen.

Formålet med vaccinen er at beskytte mod den frygtede livmoderhalskræft. Men vurderingen i familien er, at det i øjeblikket er »gratis« at træffe beslutningen om at vente og se tiden an. Risikoen for at få livmoderhalskræft opstår således først i det øjeblik, man er seksuelt aktiv, og »det betyder jo, at der er et helt andet risikomønster end ved f.eks. mæslinger«, konstaterer han.

»Man skal selvfølgelig holde de to risici – for henholdsvis at få livmoderhalskræft og vaccine-skader – op over for hinanden. De står i øjeblikket i et meget dårligt forhold. Hvis vi er derude, hvor risikoen for at få vaccineskader er større end risikoen for at få livmoderhalskræft, så er det et dårligt væddemål at tage.«

Han er godt klar over, at der ligger en meget klar anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, lægeverdenen og myndigheder i det hele taget om, at forældre bør lade deres piger vaccinere.

Men Kristian Skov-Andersen hæfter sig også ved, at Sundhedsstyrelsen i flere sammenhænge har tabt point på troværdighedskontoen, og han mener også, at styrelsen har været meget længe om at være åben for, at der kan være en sammenhæng mellem vaccinen og de bivirkninger, som et stort antal piger oplever.

»Jeg håber da, at vi på et tidspunkt kan sige, at nu er dette fuldt oplyst, så jeg kan være tryg ved at lade min datter vaccinere. Men dér er vi ikke endnu,« siger Kristian Skov-Andersen.

Vaccinen er sikker

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm mener dog ikke, at Kristian Skov-Andersen og andre forældre i hans situation behøver at bekymre sig. Med den viden, der er i dag, både om bivirkninger og effekt af vaccinen, anbefaler styrelsen fortsat vaccination.

»Forældre, som har bestilt en tid hos lægen på mandag, kan roligt lade deres børn vaccinere. Ud fra den dokumentation, vi har, holder vi fast i, at det er sikkert at vaccinere sit barn. Det kan man sådan set godt stole på,« siger Søren Brostrøm, der dog har forståelse for, at forældrene er bekymrede.

»Jeg forstår og anerkender den usikkerhed, der er blandt forældrene. Men vi er lidt kede af at se, at tilslutningen falder, for det går ud over forebyggelsen af livmoderhalskræft. Danmark er et af de lande i verden, der har den højeste forekomst af livmoderhalskræft. Men med vaccinen i kombination med screeningsprogrammet har vi mulighed for at nedbringe og måske helt udrydde livmoderhalskræft.«

I Folketinget får de mange bivirknings-indberetninger og henvisninger til de nye centre Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, til at kræve, at vaccinationsprogrammet stilles i bero, »indtil vi bliver klogere og bedre ved, hvordan vi skal hjælpe disse piger«.

Det vækker dog stor bekymring hos den uafhængige vaccineekspert Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel biologi ved SUND på Københavns Universitet. Han er en varm fortaler for vaccinationsprogrammet og frygter for konsekvenserne, hvis det bliver stoppet.

»Vi befinder os i en meget sprængfarlig situation. Omtale i pressen af mulige bivirkninger har en tendens til at rekruttere symptomer, som ikke kan forklares,« siger Allan Randrup Thomsen.

Han tør dog ikke på nuværende tidspunkt afvise en sammenhæng, selv om han ikke finder det særligt sandsynligt. Han opfordrer i stedet til, at myndighederne sætter alle kræfter ind på at få en afklaring, inden usikkerheden får endnu flere forældre til at udskyde eller helt droppe vaccinationen af deres døtre.

At skepsissen mod vacciner ikke kun er et dansk fænomen afspejler sig også i udviklingen af salget af HPV-vacciner. På verdensplan faldt salget af HPV-vacciner sidste år med knap otte procent fra knap 12 til knap 11 milliarder kroner. Producenterne angiver vaccineskepsis i blandt andet Japan som årsagen.