Grækenland beder EU om hjælp til at håndtere flygtningestrømmen fra Afghanistan

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier.

Soldater bevogter allerede det 40 kilometer lange hegn på grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet, men indtil videre er den afghanske flygtningestrøm udeblevet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dimitris Alexoudis/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til en ny uge, som passende kan begynde med et nyhedsoverblik.

Det er mandag. Der er flygtningestrøm og nærdødsoplevelser på menuen. Så hvis ugen virker lang, kan det måske være en trøst, at der er god mulighed for, at det bliver en af den slags mandage, hvor dansk gastronomi kan sole sig i verdens og især Michelin-guidens opmærksomhed. I aften uddeles de berømte stjerner, og Søren Frank giver indføring i forventningens glæde her.

Og så er der dagens coronatal, som i modsætning til resten af dagens nyheder igen er beroligende.

112 svarede ikke, da person lå fastklemt under tog

Berlingske har gennem de senest dage afsløret voldsomme problemer i Region Hovedstadens 112-alarmcentral. Problemerne består i, at telefonen ofte ikke bliver taget, når borgere har brug for akut hjælp. Det har mere end 30 ansatte dokumenteret over for Berlingske.

I dag kan Berlingske fortælle, at det fremgår af mødereferater, at ledelsen har været klar over problemerne i halvandet år. Af et referat fra et direktionsmøde fra 25. juni 2020 fremgår det, at direktionen bliver gjort opmærksom på et meget konkret eksempel på, hvor alvorlige problemer der var tale om.

En person lå fastklemt under et tog. Der blev ringet 112. Telefonen blev ikke taget. Ambulancen blev forsinket.

Læs historien her.

300.000 lever som daglejere

Politiken fortæller i dag om fænomenet »nul-timers-kontrakter«, som op mod 300.000 lønmodtagere i Danmark ifølge tænketanken Cevea arbejder under. Det er kontrakter, hvor ansatte med meget kort frist får oplyst deres arbejdstider, og hvis de ikke tager vagterne, får de ingen løn.

Især studerende tager ifølge Cevea imod den slags job, men det er ikke kun studerende. Politiken har talt med buschaufføren Victor Solberg Agerskov, som fortæller:

»Du kan ikke have et privatliv i sådan et job, for du ved aldrig, hvornår du bliver kaldt på arbejde. Og man har jo brug for pengene, så man tager, hvad man kan få. Jeg troede egentlig ikke, den slags ansættelser var lovlige.«

Men det er de, og de er kommet for at blive, fortæller arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe:

»Den udvikling er der grund til at holde øje med. Men det handler også om, at arbejdsmarkedet rykker i nye retninger, og at mange arbejdsgivere og lønmodtagere efterspørger større fleksibilitet i arbejdslivet, og den efterspørgsel er kommet for at blive.«

Læs historien her.

Hver fjerde ledige er ikke klar til at arbejde

Danske virksomheder skriger på arbejdskraft, og regeringen har derfor vendt opmærksomheden mod de ledige med reformen »Danmark kan mere 1«. Det har Dansk Arbejdsgiverforening (DA) også gjort, og i Berlingske kan man læse, at arbejdsgiverforeningens seneste analyse bekræfter de værste mistanker.

I stedet for at tage udgangspunkt i beskæftigelsessystemets officielle kategorier har Dansk Arbejdsgiverforening spurgt de ledige, om de rent faktisk er klar til at tage et job. Det er en fjerdedel ikke.

»Det må give anledning til selvransagelse i landets jobcentre og a-kasser. De må være bedre til at sikre, at når der er nogle ledige job, skal de sørge for, at de ledige tager dem. Det er ikke sådan, at man løser hele problemet med mangel på arbejdskraft på denne måde, men det er afgørende, at de ledige tager de job, der er,« siger Jacob Holbraad, som er administrerende direktør i DA.

Læs historien her.

Hegn og pigtråd mod afghanske flygtninge

Og så til historien bag denne artikels overskrift. Nu kommer de. Flygtningestrømmen fra Afghanistan er på vej. Det er Grækenland overbevist om, og selvom grækerne netop har færdigbygget 40 kilometer pigtrådshegn langs grænsen til Tyrkiet, føler de sig ikke trygge. Derfor beder Grækenland nu EU om hjælp til at håndtere den forventede flygtningestrøm.

»Vi vil gerne styrke vores fortsatte engagement med europæiske lande og nabolande om at håndtere migration på den mest konstruktive og effektive måde, men naturligvis har vi også brug for fair og tilstrækkelig støtte fra EU for at kunne gøre det,« siger migrationsminister Notis Mitarachi til mediet Politico.

»EU skal støtte beskyttelsen af EUs ydre grænser i Grækenland.«

Jyllands-Posten har spurgt seniorforsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier, Sine Plambech, om EU vil blive ramt på samme måde som i 2015, da flygtninge strømmede ind fra Syrien.

»Jeg tror dog ikke, at tilstrømningen bliver lige så stor, som den var fra Syrien i 2015. Siden dengang har EU-landene rustet sig ved at opføre flere hegn og skærpe bevogtningen af grænserne, og den seneste tid er der blevet sendt klare politiske signaler om, at adgangen til EU er begrænset. En af usikkerhederne er dog, hvordan de signaler bliver modtaget af afghanerne,« siger hun.

Læs Jyllands-Postens historie her.

Det sker i dag:

  • Michelin-stjerner uddeles
  • Valg i Norge
  • Rigsretssagen mod Inger Støjberg fortsætter