Uanset om der er tale om Askerød i Greve eller en problemramt bydel i København, så hjælper det at sætte ind med en intensiv, social indsats, hvis man vil tvinge kriminaliteten ned.
 
Det viser en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling.

De er gået i dybden med tre vidt forskellige belastede boligområder, der alle er - eller indtil for nylig har været - på den tidligere regerings såkaldte ghettoliste. Fælles for de tre områder er, at de alle arbejder målrettet for at hjælpe kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge på rette vej.

Men der er ét sted, hvor ghettoindsatsen ikke har vendt den negative udvikling i antallet af sigtelser.

Se også: Her er alle Danmarks ghettoer

Det drejer sig om fem belastede boligafdelinger i Sønderborg, der alle har været omfattet af en boligsocial helhedsplan siden 2008. De belastede boligkvarterer er Nørager og Søstjernevej, der udgør ét boligområde, Kløvermarken, Hvedemarken, Stenbjergparken og Konkylievej. Her har man blandt andet etableret væresteder for de ti til 14-årige, hvor der blandt andet tilbydes lektiehjælp, ligesom man har arbejdet for at styrke forældrenes indsats og indført rollemodelkorps.

Men det er ikke alle de unge i området, der har draget nytte af tilbuddene.

»Jeg oplevede, at der var nogle rigtig hardcore rødder ude ved mig, som startede med at komme, men som ikke fandt det interessant contra hurtige penge og ballade, så det blev fravalgt. Jeg har også haft en del indbrud,« udtaler værestedsmedarbejder i Kløvermarken og Hvedemarken, Ken Poulsen.

Antallet af sigtelser mod unge fra 15 til 25 år er fra 2007 til 2010 steget fra 167 til 227, og det er især den alvorlige kriminalitet som trusler, hæleri, salg af narkotika og indbrud, der er sket en stigning indenfor i Sønderborg. Inden helhedsplanen blev sat i værk var der således 28 sigtelser mod unge beboere. Et tal, der i 2010 var mere end tredoblet til 93 sigtelser.

Sønderborgs borgmester ser fremgang

Alligevel er Sønderborgs borgmester Aase Nyegaard ikke bekymret over udviklingen.

»Jeg er overbevist om, at vi er på rette vej, og at vi både har fat i alle de rette redskaber og i de boligselskaber, det drejer sig om,« siger borgmesteren.

Hun fortæller, at Sønderborg Kommune satser på at lave en indsats, allerede mens børnene er helt små, så problemerne ikke når at vokse sig store.

»Det kan godt være, at der er flere forbrydelser i vores boligområder, men det er samtidig også færre personer, der begår dem, så det må være en opgave for politiet. Kommunen gør alt hvad den kan for at løse problemet i samarbejde med SSP-medarbejdere, institutioner, skoler og boligselskaber,« siger Aase Nyegaard.

Et af lyspunkterne i Sønderborg er, at en tryghedsmåling for to af de sønderjyske boligområder viser, at hvor blot halvdelen af beboerne følte sig trygge i 2008, så var tallet steget til hele 82 procent i 2010. Næsten halvdelen af beboerne angiver her, at de inden for det seneste år har oplevet deres boligområde som et mere sikkert sted at bo, mens 22 procent peger på værestedet som en direkte årsag til den øgede tryghed.

Boligminister gør op med projektmageri

Man kan ikke løfte indsatsen fra den ene dag til den anden, siger boligminister Carsten Hansen (S) til Berlingske, der siden sin ministertiltrædelse har gjort de langsigtede, boligsociale helhedsindsatser til sin personlige politiske parole.

»Arbejdet med de udsatte boligområder stopper aldrig, og det er helt afgørende, at vi holder fast i de målrettede indsatser, der er sat i værk. Rent faktisk er det for dyrt at lade være - både økonomisk, men også på det menneskelige plan,« siger ministeren.

Han tager samtidig et opgør med projekttankegangen.

»Vi har set en masse projekter blive sat i vandet, der har virket et par år, men mange af dem er ikke blevet en blivende ressource i området,« siger Carsten Hansen, som udover de boligsociale indsatser vil arbejde for at få kortlagt den organiserede bandekriminalitet, tage hånd om udemokratiske bevægelser i de udsatte boligområder samt styrke SSP-arbejdet og politiindsatsen.

Her er succesområderne

Alle tre områder i undersøgelsen fra Center for Boligsocial Udvikling er kendetegnet ved en relativt høj andel af børn og unge blandt beboerne, mange unge uden arbejde eller uddannelse og et højt niveau af kriminalitet i områderne, der alle har modtaget penge til at igangsætte en helhedsorienteret gadeplansindsats. I Askerød i Greve har man som et led i den boligsociale helhedsplan indført et bredt udbud af aktiviteter for det kriminalitetstyngede områdes 246 unge beboere mellem 15 og 25 år, der blandt andet kan få jobvejledning og tilbud om at komme i Askerøds netcafé, der fungerer som værested.

Flere af de unge drenge, der kommer i netcaféen, er kriminelle, har store sociale problemer og passer ikke deres skole. Men siden værestedet åbnede i 2009 er kriminalitetsniveauet blandt de unge i det belastede boligområde faldet med hele 49 procent.

»Vi kan se en ændring i drengenes opførsel,« udtaler sekretariatsleder i Askerød, Bente Larsen, der beskriver hvordan drengenes attitude har ændret sig fra at være truende til at de nu tager ansvar for deres handlinger.

Samtidig er der sket et kraftigt fald i den borgervendte kriminalitet som vold, indbrud og røverier, siden netcaféen åbnede. Her er antallet af anmeldelser faldet fra 184 til 122 fra 2006 til 2010. Også udgifterne til hærværk er faldet markant - fra omkring 1,3 millioner kroner i 2009 til rundt regnet en halv million kroner i 2010.

Læs også: Færre unge i ghettoer sigtes

På Nørrebro har de boligsociale indsatser ligeledes haft en mærkbar positiv effekt. Her fik man sidste år 87 unge udsluset til job, uddannelse eller fritidsjob. Cirka en fjerdedel af de unge havde en plettet straffeattest.

Desuden er antallet af sigtelser faldet med 21 procent og områdets ungdomskriminalitet er generelt blevet mindre hård.

»Vi genskoler de unge, så de kan indgå på arbejdsmarkedet eller så de kan tage en uddannelse på lige fod med alle andre. Tanken er, at vi på den måde holder dem væk fra kriminalitet,« siger projektleder Stig Lauersen fra det københavnske beskæftigelsestilbud »Vi Skaber Job«.