Forslag om ny voldtægtslov møder kritik hos Danner og Amnesty: »Det er super problematisk«

Onsdag kunne Justitsministeriet fremlægge et forslag til en ny voldtægtslovgivning i Danmark. Selv om både Danner og Amnesty International længe har ønsket sig ny lovgivning på området, møder forslaget kritik. Blandt andet for at fokusere på ofrenes adfærd.

 
Justitsminister Nick Hækkerup præsenterede onsdag Straffelovrådets betænkning på en ny samtykkelov. Fold sammen
Læs mere

Sverige, England, Tyskland og Belgien har allerede gjort det. Indført en samtykkebaseret lov, når det kommer til sex.

Indtil nu er voldtægtsanmeldelser i Danmark blevet vurderet ud fra, hvorvidt det kan bevises, at den forurettede har sagt fra.

Men det bliver der måske lavet om på nu.

Onsdag kunne justitsministeren præsentere en betænkning med et forslag til en ny voldtægtslovgiving i Danmark, som er udarbejdet af Straffelovrådet efter anmodning fra justitsministeret.

Betænkningen præsenterer et forslag til en ny voldtægtslovgivning, »som i tilstrækkelig tydelig grad afspejler, at seksuelle handlinger skal være frivillige«.

Hvis forslaget bliver vedtaget, vil voldtægtsager dermed i fremtiden blive vurderet ud fra, at der har været en tydelig frivillighed til sex – ikke blot en afvisning, som tidligere har været tilfældet.

Selv om der i lang tid har været et stort ønske hos både Danner og Amnesty International om at ændre voldtægtslovgivningen, møder det nye forslag alligevel ikke jubel hos de to organisationer, der arbejder med nogle af de mennesker, der udsættes for voldtægt.

»Frivillighed« eller »samtykke«?

I betænkningen gøres det klart, at et flertal i Straffelovrådet har ønsket at bruge begrebet »frivillighed«, mens et mindretal har ønsket »samtykke« som begreb for den nye voldtægtslovgivning.

Og netop den detalje gør, at det nuværende forslag møder kritik hos Danner, som arbejder med kvinder, der bliver udsat for vold, seksuel vold og tvangssamleje.

Lisbeth Jessen, direktør for Danner

»Vi har fra starten ønsket, at der skal være et klart samtykke.«


Ifølge Danners direktør, Lisbeth Jessen, er det nemlig afgørende for kvindernes retssikkerhed, hvorvidt »frivillighed« eller »samtykke« bruges til at beskrive voldtægtslovgivingen.

»Vi har fra starten ønsket, at der skal være et klart samtykke. Den, der ønsker det seksuelle samkvem, har et ansvar for at sikre sig, at der er et konkret samtykke. Det »frivillige« bliver uklart, fordi det kan komme til at bero på, om der måske var noget i situationen, der gjorde, at gerningsmanden kunne antage, at det var frivilligt,« siger hun.

Lisbeth Jessen er især bekymret for, at den nye lovgivning ikke vil komme de udsatte kvinder, Danner arbejder med, til gode.

»De kvinder, der kommer i Danner, bliver både udsat for seksuelle overgreb og psykisk vold. Derfor ser det nogle gange meget frivilligt ud på overfladen, hvis de er blevet udsat for en voldtægt, men det er det overhovedet ikke nedenunder. Det er en asymmetrisk relation, hvor den vold, kontrolkvinden lever i, gør, at hun ikke får sagt fra.«

Men vil en samtykkebaseret lov så overhovedet hjælpe de kvinder?

»Der vil være sager, hvor det stadig ikke hjælper, men der vil også være sager, hvor det gør. En samtykkebaseret lov er mere klar i sin definition, fordi den, der tager initiativ til sex, har et ansvar for at sikre sig, at der ligger et klart samtykke. Frivillighed bliver mere mudret i mine øjne. Det bliver noget med, hvad der lå i situationen,« siger hun.

Flere kritikpunkter

Hos Amnesty International er man glad for, at der nu bliver diskuteret en ny voldtægtslovgivning. Man er dog ligeledes kritisk over for flere af betænkningens pointer.

Helle Jacobsen, programleder hos Amnesty International

»En samtykkelov bør understrege at passivitet aldrig kan være et samtykke.«


Organisationen mener blandt andet, at betænkningens holdning til passivitet er problematisk, hvis man vil ændre synet på voldtægter. Det fortæller programleder med fokus på køn, kvinder og LGBTI-rettigheder Helle Jacobsen.

»En samtykkelov bør understrege at passivitet aldrig kan være et samtykke. I deres kommentarer åbnes der op for, at der kan være situationer, hvor der godt kan være tale om frivillighed, selv om ofret er passivt. Det, synes vi, er rigtig problematisk, fordi det skal stå klart, at passivitet aldrig nogensinde kan være et udtryk for, at man samtykker,« siger hun og refererer til et afsnit fra Straffelovrådets overvejelser, som lyder:

»Vurderingen af, om der foreligger frivillighed i passivitetstilfælde, må bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde.«

Helle Jacobsen stiller sig desuden kritisk over for, at Straffelovrådet fokuserer på ofrenes adfærd. Hun refererer til en anden af rådets overvejelser, som lyder:

»Ved en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse vil et afgørende spørgsmål være, om forurettede f.eks. gennem sin adfærd har kunnet give gerningsmanden indtryk af at indvillige i eller reelt har indvilliget i den seksuelle aktivitet.«

Det, mener programlederen, ikke hører nogen steder hjemme.

»Det er super problematisk, for noget af det, vi ser ved den nuværende lov er, at der ledes med lys og lygte efter ting, som den forurettede kunne have gjort for at give indtryk af, at vedkommende gerne ville det. På den måde kommer den ikke til at gøre op med nogen af de gammeldags forestillinger, vi gerne vil have gjort op med,« lyder det.

På trods af flere kritikpunkter er både Amnesty International og Danner glade for, at der nu bliver kigget på voldtægtslovgivningen.

»Helt overordnet er det en god dag for Danmark og særligt for de mange kvinde, der har manglet en retsstilling i rigtig mange år,« lyder det fra Lisbeth Jessen.