Embedsmænd ændrede markant i redegørelse om kræftstof: »De har forsøgt at spise os af med løgn«

Topembedsmænd under beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har talt usandt og vildledt Folketinget, lyder kritikken. Redegørelse om krom-forløb blev ændret på få dage. S forlanger ekstern undersøgelse. Minister lægger op til, at forløbet kan få yderligere konsekvenser.

Særligt når man lægger et fint lag krom på andre metaller, eller når man svejser i rustfrit stål, kan arbejdere blive udsat for det farlige krom-6. Dette er et arkivbillede, som ikke har noget med den aktuelle sag at gøre. Arkivfoto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Først kunne beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens (V) embedsmænd tilsyneladende intet huske om, at de allerede i 2017 ad flere omgange blev orienteret om, at der var en voldsomt forøget kræftrisiko ved stoffet krom-6. Blot otte dage senere kunne embedsmændene detaljeret beskrive, hvordan de fik tydelige advarsler i 2017 om den forøgede risiko.

Det fremgår, når man sammenligner det oprindelige udkast til redegørelsen om forløbet om krom-6 med slutversionen, som blev afleveret til ministeren og oversendt til Folketinget.

5. november 2018 afleverede Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), begge instanser under Beskæftigelsesministeriet, en redegørelse til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen om, hvordan myndighederne har håndteret forløbet om det særdeles farlige stof krom-6. Berlingske har fået denne oprindelige version, og heri nævnes intet om, at myndighederne to gange i 2017 blev orienteret om en markant forøget risiko ved at arbejde med krom-6. En af 50 eksponerede danskere vil ifølge forskningen få lungekræft, hvis de gennem et helt arbejdsliv udsættes for krom-6 ved den tilladte grænse. Redegørelsen fra 5. november 2018 ligner en færdig version med fodnoter og bilag.

Men embedsmændene ændrer åbenbart denne version. Og i den endelige redegørelse dateret 13. november 2018 har orienteringerne i 2017 fundet vej til store dele af redegørelsen. I sammenfatningen i slutversionen peger embedsmændene i Arbejdstilsynet og NFA på syv fejl i håndteringen af sagen. Fire af de syv beklagelser handler om forløbet i 2017 og er således ikke nævnt med ét ord i den første redegørelse til ministeren.

Hverken Arbejdstilsynet eller NFA vil forklare, hvorfor de ændrer markant i redegørelsen på blot få dage. Dermed er det et åbent spørgsmål, om embedsapparatet forsøgte at dække over, hvor længe myndighederne faktisk har kendt til den forøgede kræftrisiko, eller om det var en ren forglemmelse i første version.

Professor Ulla Vogel fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø opdagede i maj i år, at grænseværdien for krom-6 kan have ligget alt for højt i mange år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Dagen før den endelige version skrives færdig – mandag 12. november – forelægger Berlingske dog en kritisk historie for både NFA og Arbejdstilsynet. Denne historie omhandlede netop advarslerne fra 2017, som NFA og Arbejdstilsynet ikke nævner i den første redegørelse. Desuden har ministeren tidligere oplyst, at redegørelserne blev forsinket, fordi det var nødvendigt at stille supplerende spørgsmål.

Chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch har fulgt mange politiske sager og skandaler gennem årene. Han mener, at der er tydelige tegn på, at embedsmænd kan have forsøgt at holde oplysninger tilbage for at dække over, at de længe har haft viden om problemer med grænseværdien for krom-6.

»Der tegner sig et klart billede af, at embedsfolkene har holdt den fulde sandhed skjult, og at sandheden kun kommer frem, fordi Berlingske har en kritisk historie på vej, som de forelægger for embedsfolkene, og der måske internt har været pres fra ministeren,« siger han.

Politikere fra begge blokke på Christiansborg har de seneste uger været stærkt kritiske over for myndighedernes håndtering af sagen, og nu lader tålmodigheden til at være opbrugt. Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, har tidligere forklaret, at topembedsmænd på et møde om sagen 23. oktober i år intet nævnte om advarslerne i 2017. De forskellige versioner af redegørelsen får nu Socialdemokratiet til at kræve en ekstern undersøgelse af forløbet.

»De har forsøgt at spise os af med løgn. Det er tydeligt, at det er sket i et forsøg på at dække over en stor skandale. De har kendt til problemer med grænseværdierne i mere end halvandet år, og de ønskede ikke, at vi skulle opdage det. Jeg har ikke længere tillid til de embedsmænd,« siger Leif Lahn Jensen.

Minister: Dybt utilfredsstillende

Sagen om krom-6 udspringer af, at forskere ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i maj 2018 opdagede, at grænseværdien for krom-6 lå 200 gange højere, end myndighederne normalt tillader. Med de nuværende danske regler vil en af 50 udvikle lungekræft, viste forskningen.

For bare få uger siden lagde forskerne fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø stor vægt på, hvor afgørende det er med retvisende grænseværdier. Siden har myndighederne forsøgt at nedtone betydningen af grænseværdier blandt andet med henvisning til, at beskyttelsesmidler er lovpligtige på arbejdspladserne, og at grænseværdierne på den måde ikke bør spille den store rolle i praksis. Alligevel har det udløst hård kritik fra fagforeninger, virksomheder og politikere, at den forøgede risiko blev opdaget i maj i år, men først kom ansatte og arbejdsgivere for øre i forbindelse med en artikel i Berlingske i oktober i år.

For en uge siden kunne Berlingske så fortælle, at de danske myndigheders viden om den forøgede risiko ikke kun burde række tilbage til maj 2018.

For i 2017 indførte EU en ny grænseværdi for krom-6, og under forhandlingerne ville Danmark som medlemsland blive tæt orienteret om forskningen om krom-6, inklusive estimatet på et lungekræfttilfælde af 50. Faktisk fandt Berlingske studier tilbage til 2012, som viste nøjagtig den samme vurdering.

Indholdet af den artikel blev som nævnt forelagt både Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i tidsrummet mellem de to forskellige versioner af myndighedernes redegørelse. Ingen af parterne ønskede for en uge siden at svare på, om de havde kendskab til den forøgede risiko allerede i 2017. Hvorvidt visheden om, at denne artikel var på vej, påvirkede myndighederne til at ændre i redegørelsen, står uklart. Men forskellen mellem versionerne er slående.

I den sene version af redegørelsen er der indsat en tidslinje over forløbet. Tidslinjen begynder ved 2012, da Verdenssundhedsorganisationen, WHO, konkluderer, at alle varianter af krom-6 er dokumenteret kræftfremkaldende. Tidslinjen udpinder nøje, hvordan de danske myndigheder i 2017 ad to omgange blev advaret om den forhøjede risiko ved krom-6. I den oprindelige redegørelse fra 5. november 2018 begynder tidslinjen i stedet i maj 2018. Hele forløbet om, hvor tidligt embedsmændene reelt har kendt til den forøgede risiko, er ikke nævnt med et ord.

Læs udkastet til redegørelse dateret 5. november her.

Læs den færdige version af redegørelsen dateret 13. november her.

»Jeg vil gerne beklage over for Folketinget, at der ikke er blevet handlet hurtigere på den nye viden.« Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har tidligere undskyldt over for Folketinget, at der skulle gå flere måneder, før offentligheden hørte om den forøgede kræftrisiko fra krom-6. For nylig kom det frem, at myndighederne har ligget inde med oplysninger om kræftadvarslerne siden 2017. Nu har en direktør indgået en fratrædelsesaftale. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skriver til Berlingske, at det er korrekt, at den oprindelige version fra hans egne embedsmænd først begyndte i maj 2018 og dermed ikke indeholdt advarslerne fra 2017.

Ministeren skriver, at hele forløbet om den nye viden om krom-6 har været præget af »alvorlige fejl og mangler«.

»Det er også dybt utilfredsstillende for mig, at sagen om krom-6 ikke er fuldt oplyst i den første version af redegørelsen fra NFA og Arbejdstilsynet,« skriver Troels Lund Poulsen.

Som konsekvens af sagen har ministeren taget flere initiativer, så han fremover blandt andet hurtigere bliver orienteret om lignende sager. Han beklager endnu en gang forløbet over for Folketinget og tilføjer, at han overvejer, »hvilke andre konsekvenser sagen skal have.«

»Sådan en sag må ikke kunne gentage sig,« mener Troels Lund Poulsen.

Roger Buch, mener, at det er højst usædvanligt, at ministre og politikere bruger så hårde ord og vendinger mod eget embedsværk. Men han kan godt forstå politikernes vrede.

»Når embedsmænd sidder ansigt til ansigt med politikerne, er de bundet af et sandheds- og oplysningskrav. De skal komme med en fuld og dækkende version af sandheden, og de skal af sig selv komme med relevante oplysninger. Det gælder især i forhold til ministeren. Sandheden skal ikke hives ud af dem efter pres fra medier og politikere,« siger chefforskeren.

Han vurderer, at den endelige redegørelse heller ikke afdækker sagen tilstrækkeligt. Eksempelvis fordi man aldrig får svar på, hvorfor ingen i Arbejdstilsynet eller Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø reagerer på advarslerne i 2017.

Kritik fra røde og blå politikere

Arbejdere kan blive udsat for den farlige krom-6-variant, når de eksempelvis lægger skinnende krom på vandhaner eller motorcykler eller svejser i rustfrit stål. EU-tal indikerer, at op til 10.000 danskere er i kontakt med krom-6 på arbejdspladsen. Men herhjemme har hverken arbejdsgivere eller fagforeninger et nøjagtigt overblik over, hvor mange der arbejder med krom-6, eller i hvilket omfang de bliver udsat for stoffet.

Flere politikere oplyser, at de på et møde i forligskredsen om arbejdsmiljø fik en orientering fra embedsfolkene om sagen 23. oktober i år, kort efter at Berlingske havde bragt de første historier om sagen. Forligskredsen tæller regeringspartierne, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

»Det er stærkt utilfredsstillende og helt uacceptabelt, at vi ikke allerede på dette møde bliver præsenteret for den fulde sandhed,« siger Hans Andersen, beskæftigelsesordfører i Venstre.

»Det sker først langt senere, efter at Berlingske har bragt kritiske historier, og ministeren har stillet supplerende spørgsmål. Det sætter helt grundlæggende spørgsmålstegn ved, om vi kan have tillid til NFAs ledelse.«

Beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, Erik Lund, fortæller, at han oprindeligt blev betrygget af embedsfolkenes forklaring på mødet 23. oktober. Han erkender i dag, at ministeren og blandt andet Socialdemokratiet fik ret i deres kritik.

På mødet fik forligskredsen også at vide, at der ikke var det store problem med krom-6 i praksis, fordi arbejderne bruger beskyttelsesdragt og masker, forklarer Erik Lund.

»Men vi ved godt, at arbejdsgiverne ikke kan sidde på ryggen af medarbejderne hele tiden. Vi ved, at der er nogle medarbejdere, som glemmer at bruge maskerne, og de medarbejdere kan stå med et stort problem i dag, fordi grænseværdierne har været sat forkert. De har måske følt, at de trygt kunne smide masken, fordi mængden af krom-6 i luften på deres arbejdsplads lå under grænseværdierne. Men det har været en falsk tryghed,« siger Erik Lund.

Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Laura Lindahl, var også med til mødet 23. oktober, og hun mener, at embedsfolkene har leveret en mangelfuld redegørelse, som ikke giver nogen forklaring på, hvorfor de ikke reagerede på alvorlige kræftadvarsler helt tilbage i 2017.

»Jeg sidder tilbage med den følelse, at det her ikke var kommet frem, hvis embedsværket ikke var blevet presset til det af medierne og ministeren,« siger hun.

Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl, vil have undersøgt sagen helt til bunds og hurtigst muligt have gjort arbejdsmiljøet sikkert for danske lønmodtagere.

»Jeg håber ikke, at embedsfolkene har forsøgt at dække over en kæmpe stor skandale, men det ser desværre sådan ud. Det handler om menneskers liv og helbred,« siger han.

Læs mere:

Kun for nørder. Forstå beregningerne bag sagen om krom-6 her.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.