Ved et tilfælde opdagede forsker opsigtsvækkende kræftrisiko - nu er danske arbejdere i farezonen

Dette er historien om, hvordan en dansk forsker pludselig opdagede, at arbejdere kan være langt mere udsatte for kræft, end vi normalt tillader.

 

Det ligner et tilfælde, at det blev opdaget.

Midt i maj i år underviste professor Ulla Vogel på Karolinska Institutet i Stockholm, et af verdens førende universiteter indenfor medicin.

På et tre dages-kursus viderebragte hun sin viden om risiko for at udvikle kræft på arbejdspladser. Kursusdeltagerne var fagfolk med kendskab til farlige stoffer og kemikalier, heriblandt ansvarlige for arbejdsmiljø i virksomheder og ansatte ved det svenske arbejdstilsyn.

Kursisterne skulle blandt andet lære at beregne grænseværdier for farlige materialer. En grænseværdi betegner den absolut højeste mængde af et skadeligt stof, som myndighederne tillader, vi bliver udsat for på arbejdspladsen. Grænseværdier skal hindre, at folk bliver syge, når de går på arbejde. For eksempel hvis man kommer i kontakt med farlige stoffer som arsenik, nikkel, kviksølv og asbest.

På kurset i Stockholm blev metallet krom-6 brugt som regneøvelse. Krom er et grundstof, som findes i forskellige varianter. Nogle kromtyper udløser eksem og allergi; den klart farligste variant er krom-6. Man ved, at man får lungekræft, når man indånder krom-6 i visse mængder. Mens kursisterne regnede, prikkede en medunderviser til Ulla Vogel. Har du set, hvad EU ønsker som grænseværdi for krom-6, spurgte han.

EU-Kommissionen gennemgår i disse år, om op til 50 stoffer og materialer bør få en lavere og dermed mere sikker grænseværdi. Medunderviseren viste Ulla Vogel, hvad EU-Kommissionen foreslog.

Det kunne umuligt passe, tænkte hun.

Den grænseværdi ville udløse talrige kræfttilfælde.

Fem professorater

Ulla Vogel er 52 år og arbejder ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor hun forsker i stoffers farlighed på arbejdspladser, blandt andet de mikroskopiske nanopartikler. Centret uddanner forskere og rådgiver arbejdsgivere, arbejdstagere og Arbejdstilsynet, som er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet.

Spørger man hendes kolleger, siger de, at Ulla Vogel er en af de fremmeste forskere i Danmark inden for kemisk arbejdsmiljø. Hun er udnævnt til professor fem gange. Efter kurset i Sverige drog Ulla Vogel hjem og regnede efter. Tillader vi virkelig en grænseværdi for krom-6, som betyder, at talrige europæere risikerer at få kræft?

Ulla Vogel, forsker i kemisk arbejdsmiljø.

»Denne sag er efter min vurdering med til at rokke ved hele tilliden til den internationale regulering af arbejdsmiljøet. Det skaber en falsk tryghed, og det er det principielle i denne sag«


Ulla Vogel gennemgik både den eksisterende danske værdi og EUs nye ønskede værdi. Der findes omfattende nye studier af krom-6, så Ulla Vogel kunne regne præcist: EUs foreslåede grænseværdi betyder, at 1.000 af 10.000 personer, som dagligt arbejder helt op til grænseværdien for krom-6, vil udvikle lungekræft.

Forskningen viste desuden, at den nuværende danske grænseværdi betyder, at 200 af 10.000 personer, som dagligt bliver udsat for grænseværdien, vil udvikle kræft i lungerne. Lungekræft har forstemmende prognoser. Ét år efter at personer har fået stillet diagnosen, er næsten halvdelen døde.

Ulla Vogel, forsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Professor Ulla Vogel fremhæver, at danske arbejdstagere og virksomheder har en berettiget tiltro til, at grænseværdierne beskytter dem.

»Virksomhederne tror jo, at deres medarbejdere er i sikkerhed, hvis de holder sig på eller under grænseværdierne. 200 syge ud af 10.000 personer er langt ud over, hvad vi normalt accepterer,« siger Ulla Vogel.

Hun henviser til, at grænseværdien for krom-6 er mere end 20 år gammel og »nu viser sig at være forældet.«

Kræftsyge et bevidst valg

Under lovarbejdet til EUs nye grænseværdi for krom-6 blev der udarbejdet omfattende materiale og høringssvar. Berlingske har læst store dele af materialet, hvor internationale studier og analyser bliver gennemgået. I det lovforberedende arbejde findes et skema, som tydeligt viser, at EUs ønskede grænseværdi vil medføre, at cirka 10 procent af de udsatte for krom-6 vil ende med at få lungekræft.

»Så EU har haft et ekspertudvalg til at gennemgå forskningen på området. Herefter vælger EU i første omgang et niveau, hvor man accepterer, at 1.000 af 10.000 mennesker får kræft,« siger professor Ulla Vogel.

Derfor vurderer hun, at eksemplet med krom-6 er vigtigt:

»Denne sag er efter min vurdering med til at rokke ved hele tilliden til den internationale regulering af arbejdsmiljøet. Det skaber en falsk tryghed, og det er det principielle i denne sag.«

Det hører med til historien, at Danmark er blandt de EU-lande, der har en af de mest restriktive grænseværdier for krom-6.

Det hører også med til historien, at EU endte med at lytte til nyere forskning og i stedet indførte en grænseværdi for krom-6 næsten på niveau med den danske.

Andre skandalesager om farlige stoffer

Skadelige stoffer på danske arbejdspladser har flere gange de seneste årtier affødt debat. Nogle af de mest omtalte eksempler er asbest fra DSBs togvogne og kviksølv fra Grindstedværket. For et par år siden afdækkede DR også, at en række personer ansat i vindmølleindustrien havde fået varig astma eller eksem af at arbejde med skadelige stoffer.

Blandt sagkyndige er der bred enighed om, at krom-6 er særdeles farligt. WHOs kræftagentur arbejder med tre kategorier af kræftfremkaldende stoffer. Krom-6 tilhører den mest alvorlige, oplyser professor Ulla Vogel.

Til gengæld er det tilsyneladende uklart, hvor mange danskere, der faktisk arbejder med krom-6, og ikke mindst hvor mange, der måske udsættes for påvirkning op til grænseværdien. Papirerne bag EUs lovarbejde viser, at op til 900.000 europæere arbejder med den farlige variant krom-6, heraf omtrent 10.000 personer i Danmark.

Ulla Vogel ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Svært at dokumentere sygdom fra krom-6

Forskerne og organisationen Dansk Industri har ikke noget overblik. Og de faglige organisationer forklarer, at det generelt er svært at dokumentere sammenhængen mellem lungekræft og krom-6.

»Der kan gå mange år, fra man har arbejdet med krom-6, til sygdommen bryder ud. Og er der tvivl om årsagen, for eksempel hvis man også har røget, får man svært ved at få erstatning,« forklarer John Villadsen, arbejdsmiljøkonsulent i fagforeningen 3Fs industrigruppe.

I runde tal siger man, at 1.000 til 1.500 danskere hvert år får kræft fra deres arbejdsplads. En stor del fra kemiske stoffer. Men bevisbyrden er ofte tung. Mørketallet kan være stort.

Hardy Nielsen, Bjerringbro Fornikling

»Det har vi ikke på noget tidspunkt fået at vide«


For virksomhederne er grænseværdierne en balance. På den ene side har de stor interesse i, at medarbejderne trives og ikke bliver syge. Sygehusudgifter, erstatning og førtidspension er heller ikke i samfundets interesse.

På den anden side kan det være dyrt for virksomhederne at overholde meget restriktive grænseværdier. Ventilation, udsugning og afskærmning koster, og visse materialer – blandt andet krom-6 – kan være vanskeligt at erstatte. Opererer andre lande med markant lempeligere grænser, kan der også opstå et konkurrenceproblem.

Har intet hørt

Hardy Nielsen har igennem 43 år drevet virksomheden Bjerringbro Fornikling med 25 ansatte. Flere af dem arbejder med krom-6 som led i overfladebehandling af metaller for blandt andet vandhaneproducenter. Hardy Nielsen er ikke bekendt med, at grænseværdierne er sat langt højere, end man normalt tillader:

Krom-6 bruges blandt andet til overfladebehandling af vandhaner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

»Det har vi ikke på noget tidspunkt fået at vide,« siger Han.

Han fortæller, at der vil være store problemer forbundet med at begrænse brugen af krom-6, fordi erstatningsproduktet kræver et helt nyt og kraftigt udvidet produktionsanlæg.

»Man skal nærmest lukke produktionen og starte en helt ny fabrik. Nogle virksomheder kan blive nødsaget til at dreje nøglen om, hvis det sker,« siger Hardy Nielsen.

Alle taber på syge medarbejdere

Professor Ulla Vogel vurderer, at krom-6 langtfra er et enestående eksempel på en for lempelig grænseværdi. For nylig udtalte hun i Magasinet Arbejdsmiljø, at grænseværdien for det kemiske stof zinkoxid også bør sættes ned. Hun påpegede risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdomme.

»Så vi står nu med mindst to stoffer, hvor det ene giver kræft, det andet hjerte- karsygdomme, og hvor der er evidens for, at de danske grænseværdier er alt for høje. 800.000-900.000 danske arbejdstagere bliver hver dag udsat for kemiske eksponeringer. I fremstillingsvirksomheder, på transportvirksomheder, på byggepladser, som håndværkere, som frisører. Stofferne går lige fra at være allergifremkaldende til at være kræftfremkaldende. Vi har flere hundrede grænseværdier for farlige stoffer, hvoraf mange er tudsegamle,« siger Ulla Vogel.

Hun henviser eksempelvis til stoffer som nikkel, cobolt, bly og beryllium.

Keld Alstrup Jensen, forsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Keld Alstrup Jensen, professor i kemisk arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, har fulgt forløbet om grænseværdierne for krom-6. Han fremhæver, at denne sag først og fremmest handler om de ansattes liv.

»Men man skal huske, at hele samfundet, heriblandt virksomhederne, taber penge, når ansatte bliver syge,« siger Keld Alstrup Jensen.

Han tilføjer, at forskere de senere årtier har fået mere viden om stoffers farlighed, samtidig med at man i stigende grad ikke vil acceptere, at medarbejdere blive syge af at gå på arbejde.

»Mange grænseværdier bør revurderes,« vurderer Keld Alstrup Jensen og kalder det positivt, at Arbejdstilsynet går ind i sagen om krom-6.

Virksomhederne kan ikke regne med EU

Efter kurset i Sverige og hendes egne nye beregninger samlede professor Ulla Vogel en gruppe forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De gennemgik den eksisterende forskning og regnede efter i et par uger. De ville være helt sikre.

Resultatet var det samme: Både Danmark og EUs grænseværdi ville føre til uacceptabelt mange kræfttilfælde. Ulla Vogel oplyser, at forskningscentrets nye viden blev viderebragt til den relevante myndighed på området, Arbejdstilsynet.

På spørgsmålet, om det ikke er en formildende omstændighed, at EU i disse år netop gennemgår en lang række stoffer for at se, om man passer godt på de europæiske arbejdstagere, svarer Ulla Vogel:

»Netop fordi EUs grænseværdi for krom-6 indgår i en sammenhæng, hvor grænseværdierne bliver kigget kritisk efter og opdateret efter den nyeste viden, vil virksomheder og ansatte være tilbøjelige til at tro, at de er sikkerhed, hvis blot de holder sig inden for værdien.«

Anerkender du ikke, at det er positivt, at EU trods alt indfører en grænseværdi?

»Jeg vil kun forholde mig til fakta. De er, at EU tilstræber, at højst 1 af 10.000 får kræft. I næste åndedrag tillader man, at 200 af 10.000 får lungekræft,« siger Ulla Vogel.

EU-Kommissionen skriver til os, at forskning og beregninger af grænseværdier mest er en teoretisk øvelse, som ikke siger noget om virkeligheden?

»En grænseværdi skal kunne sige noget om det sikre niveau. Mig bekendt sætter man ikke grænseværdier, som forudsætter, man også bruger beskyttelsesudstyr. Jeg kan ikke se nogen gode grunde til at lægge grænseværdien for krom-6 så højt,« siger Ulla Vogel.

Er virksomhedernes produktivitet ikke lige så vigtigt som de ansattes helbred?

»Vi accepterer en vis risiko, men siger samtidig, at det skal være sikkert at gå på arbejde. Det problematiske i denne sag er for mig at se, at virksomhederne med al sandsynlighed ikke er klar over, hvor mange kræfttilfælde EUs foreslåede værdi eller de gældende regler faktisk vil føre til,« siger Ulla Vogel.

Hvad er dit bedste bud på, hvorfor Danmark og EU har accepteret, at så mange får kræft?

»Den danske grænseværdi for krom-6 er ikke blevet revideret siden 1996 og skal nu revideres. Jeg kender ikke EUs begrundelse,« siger Ulla Vogel.

Du vidste allerede, at der var store problemer med grænseværdien i maj i år. Hvorfor er det ikke blevet kommunikeret til de arbejdstagere, som ifølge jeres beregninger vil få lungekræft?

»Vi gik til Arbejdstilsynet, så snart vi havde regnet det igennem.«

Det hjælper jo ikke de danskere, som ifølge jeres beregninger vil få lungekræft. Mig bekendt har arbejdstagere og virksomheder intet fået at vide?

»Arbejdstilsynet har bedt os om at komme med forslag til nye grænseværdier for krom-6. Det er en langvarig proces at ændre grænseværdier. Det skal gøres grundigt,« siger Ulla Vogel.

NFA er en forkortelse for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor professor Ulla Vogel og professor Keld Alstrup Jensen arbejder. I en skriftlig kommentar fra Arbejdstilsynet skriver kontorchef Katrine Krone til Berlingske:

»Arbejdstilsynet afventer således i øjeblikket NFAs vurdering af det videnskabelige grundlag om emnet, som NFA først forventer at kunne være færdig med i februar 2019. Herefter skal materialet kvalitetssikres af en uafhængig, ekstern gruppe af eksperter, og deres vurdering vil blive brugt i Arbejdstilsynets videre myndighedsarbejde i forhold til at fastlægge en evt. ny grænseværdi.«

I et skriftligt svar til Berlingske henviser EU-Kommissionen til, at den kigger på en lang række kræftfremkaldende stoffer. Kommissionen vurderer, at dens arbejde med at fastsætte nye grænseværdier vil kunne redde 100.000 liv over de næste 50 år.

»Kommissionen tager beskyttelsen af europæiske arbejdere, herunder arbejdsrelateret kræft, meget seriøst,« skriver en talsmand for EU-Kommissionen.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.