Coronavirussen breder sig hastigt, og regeringen har netop indkaldt til et pressemøde angående en »udvidelse af skærpede tiltag og restriktioner«.

Flere ting peger i retning af, at vi nærmer os en nedlukning, der kan minde om den i foråret, hvor regeringen prompte lukkede hele landet ned efter flere smittetilfælde.

Siden forårets nedlukning har regeringen ellers været varsom med at lade den store coronahammer falde. Først i mandags tog regeringen bladet fra munden og bebudede en delvis nedlukning af 38 kommuner.

Det sker, til trods for at smittens anden bølge siden efteråret er skyllet ind over landet, og smittetallene har været stigende – særligt i de større byer.

Christian Wejse er afdelingslæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital. Han »vil ikke stå og pege fingre«, men fremhæver, at man måske godt kunne have indført mandagens restriktioner tidligere.

»De tiltag, man har grebet til nu, var fra varslingssystemets niveau fire. Det kunne man måske godt have grebet til noget før,« siger han.

Christian Wejse henviser til, at man lukkede samtlige kommuner i Nordjylland ned, da en særlig minkvariant af coronavirussen kunne brede sig i landsdelen.

Modsat præsenterede regeringen 1. december nye tiltag for 17 kommuner, hvor virussen bredte sig hastigt. Mange af tiltagene var opfordringer, og ifølge Wejse skulle man have »den store lup« frem for at finde egentlige restriktioner.

Restriktionerne var blandt andet, at man i kommunerne – fra i mandags – skulle ensrette handelsgader og butikker samt opfylde bestemte pladskrav i detailhandlen.

»Der er nok lidt et misforhold mellem, at der var 65 smittede i Thisted Kommune på en uge, og så lukkede man Nordjylland ned. Men når der er 2.000 smittede i Københavns Kommune på en uge, så ensretter man Strøget,« siger Christian Wejse.

Restriktioner kunne have bremset smitten

Værktøjskassen, som regeringen præsenterede mandag, indeholdt nye restriktioner for 38 kommuner. De trådte i kraft onsdag og indebærer blandt andet, at skoleelever fra 5. klasse og opefter skal undervises digitalt, ligesom biblioteker, restauranter og cafeer nedlukkes.

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i Statens Serum Institut (SSI), er ikke i tvivl om, at de restriktioner, der nu er indført, vil have en effekt.

»Det er rigtigt godt, at restriktionerne er indført nu – og det havde været endnu bedre, hvis de havde været indført tidligere,« siger Nils Standberg Pedersen.

Havde restriktionerne været indført tidligere, kunne det have haft en positiv indvirkning på smittetallet, betoner den tidligere SSI-direktør.

Onsdag eftermiddag var meldingen, at 2.558 danskere det seneste døgn var testet positive for coronavirus.

»Det høje smittetal på 2.500 er udtryk for, at vi tester, men også, at vi ikke fik indført restriktionerne tidligt nok,« siger Nils Strandberg Pedersen, med henvisning til at Danmark er det land i Europa, som tester flest for coronavirus.

På epidemiens bølgekarm

Hans Jørn Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet. Han mener grundlæggende, at tiltagene fra 1. december var tilstrækkelige på daværende tidspunkt.

»Der er altid nogen, der mener, at man gør for meget – og nogen, der mener, at man gør for lidt. Jeg vil ikke bebrejde nogen noget. Regeringen har gjort, hvad den kunne,« siger han.

Regeringen talte i foråret meget om at være foran epidemien – er regeringen foran lige nu?

»Jeg vil ikke sige, at vi er foran epidemien. Men vi er tæt på at være på bølgekammen,« siger Hans Jørn Kolmos.

Statsminister Mette Frederiksen (S) indkaldte den såkaldte coronafølgegruppe, som blandt andet består af sundhedsordførere fra Folketingets partier, til et møde torsdag middag.