Forsvarstoppen burde have reageret aktivt på de alarmerende oplysninger om sikkerhedssituationen i Afghanistan. Således lyder reaktionen fra sikkerhedspolitisk ekspert Lars Bangert Struwe, efter at Berlingske onsdag kunne fortælle, at en rapport fra chefen for de danske soldater i Afghanistan allerede i juni detaljeret advarede om, at den afghanske hær var i opløsning, mens Taleban var på hastig fremmarch og allerede på det tidspunkt havde en fod inde i hovedstaden Kabul.
Lars Bangert Struwe er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han har tidligere arbejdet som kontorchef i Forsvarsministeriet og i en årrække forsket ved Center for Militære Studier, Københavns Universitet. Lars Bangert Struwe er blevet præsenteret for væsentlige passager fra den aktuelle Afghanistan-rapport.
»Alarmklokkerne burde have ringet. Rapporten beskriver jo en hær i ren opløsning. Og man kan også læse, at Kabul hurtigt vil falde, når de afghanske soldater bare forlader deres poster. Jeg kan ikke forestille mig, at denne viden er tilgået blandt andre udenrigsministeren, for så ville han jo ikke være kommet med de udmeldinger om upræcise efterretninger. Ministeren ved jo, at det risikerer at blive undersøgt, blandt andre af jer journalister,« siger Lars Bangert Struwe.
Han henviser blandt andet til, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) for blot halvanden uge siden undskyldte den langsomme evakuering fra Kabul med, at efterretningerne var »helt afkoblet fra virkeligheden«.
Lars Bangert Struwe påpeger, at de detaljerede advarsler allerede blev sendt hjem til Danmark i juni, altså to måneder før politikerne begyndte at forhandle om evakuering af lokalt ansatte.
Men der står jo intet sted i rapporten, på hvilket tidspunkt Kabul falder?
»Præcis,« siger Lars Bangert Struwe.
»Rapporten beskriver, at den afghanske hær vil bryde sammen, og man kan også godt læse, at Kabul vil falde. Men der står ikke, hvornår det sker. Derfor er jeg usikker på, hvor meget disse oplysninger vil få af betydning,« siger Lars Bangert Struwe.
Afkoblet fra virkeligheden
På Christiansborg bliver det omtalt det som alvorligt, at der har eksisteret så klare advarsler om sikkerhedssituationen i Afghanistan. Flere partier kræver en forklaring fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Både Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet har skrevet til Berlingske, at man ikke har modtaget den aktuelle ugerapport fra chefen for de danske soldater i Afghanistan. Begge ministerier undlader dog at svare på, om de alligevel på anden vis er blevet gjort bekendt med indholdet.
»På baggrund af arkivsøgning ses hverken Udenrigsministeriet eller udenrigsministeren at have modtaget den omtalte rapport,« som Udenrigsministeriet formulerer det over for Berlingske.
»Det afgørende for det videre forløb er, hvor højt oppe i systemet oplysningerne er endt,« siger Lars Bangert Struwe.
»Jeg ved fra min tid i ministeriet, at det er forskelligt fra rapport til rapport. Men jeg vil sige det på denne måde: Rapporten er så alarmerende, at den i sig selv burde have givet anledning til at få lavet en analyse af, hvornår Taleban ville overtage magten i Kabul. Forsvaret burde også have gjort indholdet af rapporten til et dagsordenspunkt for departementschefen i Forsvarsministeriet. Det er så vigtige oplysninger, at de burde være bragt op,« siger Lars Bangert Struwe.
Og hvad nu hvis det er sket, bare i en anden form end selve rapporten?
»Hele det videre forløb afhænger af, hvordan man i så fald har viderebragt disse oplysninger, og det ved jeg i sagens natur ikke noget om. Det centrale er, om man er endt med at have så mange informationer, at man ikke får prioriteret informationerne rigtigt. For i dag ved vi, at disse oplysninger fra rapporten naturligvis skulle være endt øverst i Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet, for de skal jo have de rette oplysninger til at træffe beslutninger. Oplysninger fra danskere på jorden i Afghanistan er nogle af de mest centrale oplysninger til at bygge sine beslutninger på,« siger Lars Bangert Struwe.
»En helt usædvanlig situation«
Kort tid efter at Berlingske havde offentliggjort historien om advarslerne i rapporten fra Afghanistan, meddelte Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), at efterretningstjenesten havde undervurderet situationen i Afghanistan. FE havde næppe regnet med, at Kabul ville falde i Talebans hænder i 2021, lød budskabet.
»Det er næppe tilfældigt, at FE rykker ud lige efter jeres historie. FE vil formentlig være sikker på, at politikerne fortsat stoler på tjenesten, og så er det også vigtigt, at man kan indrømme fejl. Men der er tale om en usædvanlig situation. Det er meget sjældent, at efterretningstjenester på den måde går ud og erkender, at man har taget fejl,« siger Lars Bangert Struwe.
Hverken udenrigsminister Jeppe Kofod eller forsvarsminister Trine Bramsen har ønsket at stille op til interview om sagen.
