Både støttepartier og oppositionen efterlyser nu en uafhængig undersøgelse af forløbet bag evakueringen af de danske ansatte i Kabul. Det gør de, efter at Berlingske onsdag har publiceret oplysninger fra en rapport fra chefen for de danske styrker i Afghanistan. Oplysningerne i rapporten står i skærende kontrast til udenrigsminister Jeppe Kofods (S) forklaringer om, at regeringen ikke havde de fornødne efterretninger til at forberede sig på Kabuls fald.
Allerede 16. juni advarede chefen for de danske styrker i landet nemlig i klare vendinger om, at den afghanske hær reelt var i opløsning, og at Kabul var omringet af Taleban.
»Det er helt nye oplysninger. Det ser vi meget alvorligt på. Det kræver en redegørelse, når evakueringen er tilendebragt,« siger Martin Lidegaard, udenrigsordfører for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn.
Flere medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn fortæller tilsvarende, at nævnet – som regeringen i grundloven er forpligtet til at rådføre sig med i store udenrigspolitiske sager – ikke har fået forelagt oplysningerne i rapporten.
»Jeg kan bekræfte, at vi i Udenrigspolitisk Nævn ikke har fået forelagt de oplysninger, som Berlingske i dag har bragt. Det undrer mig meget, for det er helt klart oplysninger, som vi burde have haft,« siger Venstres Michael Aastrup Jensen, næstformand for Udenrigspolitisk Nævn.
I øjeblikket er der populært sagt borgfred angående Afghanistan på Christiansborg, mens de sidste ansatte bliver hentet ud af Kabul. Men når det er sket, så forventer flere partier en undersøgelse af forløbet.
Afviser at kende til advarsler
Hverken udenrigsminister Jeppe Kofod eller forsvarsminister Trine Bramsen (S) har ifølge deres respektive ministerier modtaget rapporten, ligesom de heller ikke er blevet gjort bekendt med indholdet.
»Regeringen har et stort forklaringsproblem. Når operationen i Kabul forhåbentlig er overstået med succes, så skal vi til bunds i denne her sag. Det er helt klart Venstres ønske, at vi skal have en uafhængig, tilbundsgående undersøgelse af sagen, inklusive forløbet op til evalueringen. De nye oplysninger om denne rapport fra Afghanistan kalder på, at vi får belyst, hvem der vidste hvad,« siger Michael Aastrup Jensen.
»Det er essentielt for os, at den her sag ikke bare løber ud i en intern undersøgelse eller et samråd, hvor ministeren kan svare udenom. Det er sagen alt for alvorlig til. Systemerne, som de to ministre har ansvar for, vidste jo besked. De har haft et meget klart billede af, hvor galt det kunne gå i Afghanistan. Derfor virker det ekstremt mystisk, at man har siddet i dette her war room, som Trine Bramsen selv har lavet Facebook-opslag om, uden at man angiveligt er blevet briefet om de her meget alvorlige advarsler,« siger Michael Aastrup Jensen.
Det hænger ikke sammen
Tilsvarende forventer Konservatives Marcus Knuth en uafhængig undersøgelse af forløbet.
»Det kan jo ikke være rigtigt, at chefen for vores egne styrker sender en så kraftig advarsel i juni, og at vi så to måneder senere får at vide, at situationen ikke er bekymrende. Det hænger ikke sammen, at regeringen ikke har fået det at vide,« siger Marcus Knuth.
»Til det første hastemøde med udenrigsministeren og forsvarsministeren 9. august fik vi at vide, at vurderingen var, at det var usandsynligt, at Taleban ville indtage Kabul i dette kalenderår,« siger han.
»Jeg tror på, at ministrene ikke har fået selve rapporten i hånden. Men jeg finder det ekstremt usandsynligt, at især forsvarsministeren ikke har fået en overordnet vurdering af sikkerhedssituationen i Afghanistan i løbet af sommeren,« siger Marcus Knuth.
»Vi mener, at det som minimum kræver en uafhængig undersøgelse. Men allerede fredag har vi møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor jeg forventer, at forsvarsministeren leverer en klokkeklar redegørelse af, hvad hun har fået at vide om situationen i Afghanistan i løbet af foråret og sommeren. For oplysningerne i rapporten stemmer slet ikke overens med det, Folketinget fik at vide 9. august,« siger Marcus Knuth.
»Selvfølgelig kommer der et politisk efterspil«
Også blandt regeringens støttepartier bliver de nye oplysninger mødt med hovedrysten.
Enhedslisten forventer en undersøgelse af sagen, siger udenrigsordfører Eva Flyvholm.
»De nye oplysninger fra rapporten gør selvfølgelig forløbet endnu mere problematisk. De viser meget klart, at der skulle have været handlet og reageret meget tidligere. Selvfølgelig skal vi have undersøgt hele forløbet. Selvfølgelig kommer der et politisk efterspil, men det vil jeg ikke spekulere i, så længe evakueringerne er i gang,« siger hun.
Hos Dansk Folkeparti fortæller Søren Espersen ligesom sine kolleger, at Udenrigspolitisk Nævn ikke har fået forelagt oplysningerne i rapporten.
Partiet har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om en uafhængig undersøgelse.
»Hvis det er korrekt, at der lå en så klar advarsel allerede i juni, så er det uantageligt, at vi alligevel er endt i en situation, hvor man i al hast skal have de ansatte ud af Kabul,« siger Søren Espersen:
»Det skylder udenrigsministeren en meget god forklaring på.«
Hverken udenrigsminister Jeppe Kofod eller forsvarsminister Trine Bramsen har ønsket at stille op til interview om sagen.
