Godmorgen! I dag begynder markeringen af treårsdagen for stormen på Kongressen. Men først dagens andre vigtige overskrifter.
 
Tophistorier
Læreren misbrugte Joe, da han var 13 år. Siden blev de forældre sammen. Nu kommer Hollywoods version.
Vi er ekstremt dårlige til at vurdere, hvor lykkelige vi bliver af at nå vores mål. Forskere opfordrer til at genoverveje nytårsforsæt.
Magtfuldt politisk udvalg afgør et hav af menneskeskæbner. Men de er slet ikke kvalificeret til opgaven, mener næstformand.
Næsten fire år efter coronaens ankomst får danskere stadig senfølger. Nu lades de i stikken, advarer forsker.
Danskerne har holdt aktiviteten på boligmarkedet høj helt frem til årsskiftet, da de nye boligskatter trådte i kraft, viser nye tal.
Dagens vigtige: En af de mest skelsættende begivenheder i nyere tid

Det var en af de mest skelsættende begivenheder i USA – og i verden – i nyere tid: stormen på Kongressen.
Kongressen skulle godkende vælgernes dom ved præsidentvalget i 2020, hvor Joe Biden som bekendt løb med sejren. Det var egentlig bare en formalitet.
Men i stedet brød omkring 2.000 af Donald Trumps tilhængere gennem politiafspærringer og trængte ind i bygningen. Fem betjente mistede livet, mange flere blev såret, og for første gang i USAs 246 år lange historie skete overleveringen af præsidentembedet ikke fredeligt.
I morgen, lørdag den 6. januar, er det tre år siden.
Men allerede fredag begynder markeringen af dagen, hvor Joe Biden vil holde en tale ved historiske Valley Forge. Talen skulle være afholdt lørdag, men på grund af vejret bliver den altså afholdt fredag i stedet.
Vi har varmet op til dagen den seneste uge. I tre kapitler udfolder Berlingskes udenrigskorrespondent Poul Høi historien om dagen i podcasten »Pilestræde«.
Det er den største sammensværgelsesteori, som vi vil opleve i vores levetid. Den har sendt hundredvis af amerikanere i fængsel, og Donald Trump håber, at den vil gøre ham til præsident igen.
91 kriminelle anklagepunkter venter Donald Trump, som i en episk styrkeprøve vil forsøge at knække retssystemet, som han har knækket alle andre, der trodsede ham.
Men historien begynder med pizzabudet Ed og politimanden Mike Fanone.
Dagens Salon
Historiske dramaer. Den slags har vi levet af at levere på Berlingskes gennem nu 275 år! For at fejre den gamle tante har vi inviteret tre tidligere chefredaktører i salonen.
Gennem et ærligt indblik giver de et kig ind bag salonernes fine facade i verdens måske ældste mediehus. En avis, der har dækket alt fra Marie Antoinettes halshuggelse til, hvad Mærsks millioner er gået til gennem tiden. Vi lover gode anekdoter, en smule uenigheder og et højt hurra i denne årets første salon.
Med Niels Lunde, Lisbeth Knudsen og Christian Jensen. Lyt med her.
Fik du læst?
Tronskifte | En lang række virksomheder mister prædikatet som Kongelig Hofleverandør efter tronskiftet. Det bekymrer et tehus i indre by, som Berlingskes Joachim Talbro Paulsen har besøgt.
Overfald | Da en af stjernerne fra »Beverly Hills, 90210« – skuespilleren Ian Ziering – steg ud af sin bil i Hollywood, fik han en grim smagsprøve på Los Angeles' voksende problemer med kriminalitet. Nu er han ansigtet på en intens debat, skriver Lisa Maria Bilgrav.
Satirekritik | Den berømte danske tv-satire er blevet til standupråberi, som løber med og forsømmer at udfordre de politisk korrekte sandheder. Det gør det svært ikke at krumme tæer, skriver Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther.
Lige nu
Det voldsomme vintervejr fortsætter, og flere politikredse advarer om glatte veje her til morgen.
Vi giver dig seneste nyt her i vores liveblog.
God dag!
Venlig hilsen
Christina Elkorn og Anne Meisner Synnestvedt

