Departementschef har modtaget oplysninger om svindelrisiko siden 2016

Forsvarsministeriet har hidtil afvist at oplyse, om departementschef Thomas Ahrenkiel har kendt til, at ministeriet i flere år er blevet advaret om den risiko for svindel, som har udløst alvorlig kritik fra Rigsrevisionen og en igangværende undersøgelse hos bagmandspolitiet. Nu viser dokumenter, at departementschefen har fået tilsendt oplysninger om sagen, siden han tiltrådte i 2016.

Thomas Ahrenkiels rolle i svindelsagen fik i sidste uge fornyet opmærksomhed, da det viste sig, at han fra 1. september skifter fra sit job som departementschef i Forsvarsministeriet til posten som Danmarks ambassadør i Berlin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Adskillige gange siden 2016 har Forsvarsministeriets departementschef haft lejlighed til at sætte sig ind i den risiko for svindel, der for et halvt år siden eksploderede i en af Forsvarsministeriets største skandalesager til dato.

Sagen udløste i december hård kritik fra Rigsrevisionen, både af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES), som tilsyneladende har været hjemsted for svindel og bestikkelse, og af Forsvarsministeriets departement, som har svigtet i kontrollen med indkøbene i FES. Sagen er lige nu under efterforskning af Bagmandspolitiet, og fem personer er politianmeldt.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har ikke lagt skjul på, at hun var rasende over, at hendes embedsmænd har undladt at advare hende om sagen. Opmærksomheden rettede sig derfor hurtigt mod ministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, som forklarede, at han først sent i 2019 blev bekendt med Rigsrevisionens forestående kritik.

Forsvarsministeriet har derimod kategorisk nægtet at svare på, hvor meget Thomas Ahrenkiel vidste om selve sagens substans, nemlig den manglende kontrol og risikoen for svindel – selv om Berlingske og andre medier har dokumenteret, at Forsvarsministeriets Interne Revision har advaret ministeriets departement i årevis.

Thomas Ahrenkiels rolle i sagen fik i sidste uge fornyet opmærksomhed, da det viste sig, at hans karriere fortsætter med en profileret ambassadørpost i Berlin.

Det til trods for, at Trine Bramsen har bebudet en storstilet oprydning, som blandt andet indebærer, at »manglende reaktioner på henvendelser på sager om svindel og magtmisbrug« skal have »indflydelse på karrieremuligheder«.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) i samråd på Christiansborg om indkøbs- og regnskabsforholdene i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Talrige notater, mødedagsordener og bilag

På baggrund af aktindsigt kan Berlingske nu dokumentere, at en lang række dokumenter om sagen er tilgået Thomas Ahrenkiel personligt hen over flere år.

»Det er et problem, hvis departementschefen har fået oplysninger om det her problem siden 2016, og problemet stadig eksisterede ved Rigsrevisionens undersøgelse i 2019,« siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Ministeriet har mørklagt størstedelen af dokumenterne. Det står dog klart, at sagen allerede i februar 2016, få dage efter Ahrenkiels start som departementschef, landede i hans indbakke.

Det skete, da han 9. februar var indkaldt til et ledelsesmøde. I mødematerialet fremgår det, at økonomiafdelingen månedligt leverer en »kort status over revisionssager af særlig interesse« til intern orientering i ministeriet – som i dette tilfælde handlede om rapporten med det prosaiske navn »Funktionsadskillelse i DeMars«.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet

»Uanset om han har læst dokumenterne eller ej, så har departementschefen både et ansvar for, hvad han konkret har vidst, og hvad han burde have vidst.«


Funktionsadskillelse er hele kernen i sagen og handler kort fortalt om, at der skal mere end én person til at foretage et indkøb. DeMars er navnet på Forsvarets centrale IT-system, og rapporten kender vi i forvejen indholdet af. Berlingske omtalte første gang rapporten i december, og den er en af flere interne rapporter, som gennem årene har advaret om manglen på funktionsadskillelse:

»Etablering af De fire øjnes princip er ikke et krav, men er en foranstaltning, som Forsvarsministeriets Interne revision vil anbefale, at Forsvaret overvejer at implementere med henblik på at reducere risiko for svig i forbindelse med indkøb,« lyder det i rapporten.

Rapporten omhandler funktionsadskillelse på tværs af ministerområdet og altså ikke specifikt i FES. Forsvarsministeriet har hidtil afvist at fortælle, om Thomas Ahrenkiel fik besked om indholdet.

Skjult i kontrollerne

Siden har enten funktionsadskillelse eller det konkrete problem i FES været omtalt i adskillige andre dokumenter, der er tilgået Thomas Ahrenkiel personligt fra 2016 og frem til 2020.

Der er tale om i alt 12 dokumenter bestående af e-mails, dagsordener, mødematerialer og sagsnotater.

I 2018 fik Thomas Ahrenkiel for eksempel tilsendt et bilag om en anden rapport fra Forsvarsministeriets Interne Revision, som i meget klare vendinger advarer specifikt om indkøbene i FES.

Ifølge rapporten, som Berlingske også har omtalt tidligere, har Forsvarsministeriets Interne Revision fundet omfattende eksempler på ukontrollerede personsammenfald mellem indkøber og varemodtager i FES.

»Det er revisionens vurdering, at omfanget medfører en forhøjet risiko for svig på området,« skriver Forsvarsministeriets Interne Revision.

Rapporten afslører også, at Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse »har haft kendskab til dette forhold i en årrække, men at man har valgt ikke at adressere forholdet yderligere«.

Og ikke mindst, at det bliver holdt skjult i kontrollerne, når Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse opdager brud på reglerne. Det er »ikke retvisende«, skriver Forsvarsministeriets Interne Revision, når »et meget stort antal konstaterede overtrædelser af reglerne for funktionsadskillelse afrapporteres med grønt lyssignal og med bemærkninger om, at kontrollen ikke har givet anledning til bemærkninger,« lyder det i rapporten fra 2018.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring er blevet omdrejningspunkt i en alvorlig sag om manglende kontrol og mulig svindel med styrelsens indkøb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Vil ikke svare på spørgsmål

Forsvarsministeriet har tidligere oplyst til Berlingske, at ministeriet efter rapporten i 2018 har søsat tiltag for at få styr på situationen. Men med Rigsrevisionens undersøgelse fra 2019 står det klart, at problemet langtfra er løst. To af de fem anmeldte i sagen var ansatte hos FES. Sagen drejer sig om i alt 1,8 millioner kroner.

Det er naturligvis uvist, om Thomas Ahrenkiel rent faktisk har læst de mange dokumenter, han har fået tilsendt gennem årene – eller de foruroligende rapporter, der er nævnt i dokumenterne. Det er også uvist, om han har deltaget i de møder, han har modtaget dagsordener til.

Thomas Ahrenkiel ønsker nemlig ikke at stille op til interview om, hvad han vidste. Det fortæller ministeriets presseafdeling.

Men det står klart, at han har fået tilsendt de pågældende oplysninger. Og dermed har han et ansvar i sagen, siger Per Nikolaj Bukh.

»Uanset, om han har læst dokumenterne eller ej, så har departementschefen både et ansvar for, hvad han konkret har vidst, og hvad han burde have vidst. Hvis man ikke formår at tilegne sig viden om, at der findes så markante svagheder i ministeriets kontrolmiljø, så er det jo et udtryk for, at man ikke løser sine arbejdsopgaver tilfredsstillende,« siger økonomiprofessoren.