Forsvarsministeren tilbageholder oplysninger om svindelsag for Folketinget: »Det er gift for det demokratiske samarbejde«

Folketinget har fået nej til at få udleveret interne dokumenter om skandalesagen om svindel i Forsvarsministeriet. Ministeriet går så langt i sine bestræbelser på at kontrollere fortællingen om sagen, at det forhindrer Folketingets parlamentariske kontrol med regeringen, siger ekspert.

 

Torsdag eftermiddag orienterede forsvarsminister Trine Bramsen (S) Folketingets partier om, at der bliver sat gang i en advokatundersøgelse i Forsvarsministeriet, efter at sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i slutningen af 2019 brød ud i lys lue.

Men Folketinget får ikke selv lov at se, hvad der rent faktisk er foregået bag kulissen i Forsvarsministeriet. Det har Trine Bramsen oplyst i et svar til Folketingets Forsvarsudvalg.

Som en del af bestræbelserne på at komme til bunds i den betændte sag har udvalget bedt Trine Bramsen om at udlevere Forsvarsministeriets interne korrespondance om Rigsrevisionens beretning om sagen – om nødvendigt i fortrolig form.

Folketinget skal ikke have indsigt i de oplysninger, lyder svaret.

»I forhold til en generel oversendelse af Forsvarsministeriets interne korrespondance i sagen, så vurderes det, at der ikke bør ske oversendelse af internt materiale, som der ikke ville være mulighed for at få adgang til via aktindsigt hos Forsvarsministeriet,« skriver Trine Bramsen til forsvarsudvalget.

Hun peger som begrundelse på hensynet til medarbejderne i Forsvarsministeriet og på, at det bliver »meget omfattende« at tilvejebringe al ministeriets interne korrespondance om sagen.

Ingen ubelejlige oplysninger

Forsvarsministeriet har fra begyndelsen gjort en betydelig indsats for at kontrollere den offentlige fortælling om svindelsagen, og ministeriet har nægtet at afgive oplysninger, der ikke understøtter ministeriets egen udlægning af sagen.

Efter at Rigsrevisionen i december afslørede, at ansatte i Ejendomsstyrelsen stort set har haft frit spil for svindel og mandatsvig, har Berlingske og andre medier dokumenteret, at Forsvarsministeriets Interne Revision har advaret om akkurat den samme risiko siden 2013, seks år før Rigsrevisionen afdækkede den betændte sag. Det forhold har Forsvarsministeriet ikke selv nævnt med ét ord i sin offentlige redegørelse om sagen.

Siden har Forsvarsministeriet trods gentagne spørgsmål fra Berlingske kategorisk nægtet at svare på, om ministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, kendte til de gentagne, interne advarsler om svindel gennem årene. I stedet har ministeriet forklaret, at departementschefen ikke kendte til, at Rigsrevisionen var i gang med at undersøge sagen i 2019.

»Forsvarsministeriet vil meget gerne kontrollere, hvad der kommunikeres i svindelsagen,« siger Johannes Andersen, lektor i politologi på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

»Forsvarets og ikke mindst Forsvarsministeriets omdømme befinder sig lige nu i en nedtur, fordi en række sager har givet anledning til spørgsmål om, hvad det egentlig er for en kultur, der hersker. Det er ministeren og hendes embedsmænd med garanti meget bevidste om,« siger han.

Heller ikke i sine gentagne udmeldinger om, at forholdene på indkøbsområdet skal kulegraves på baggrund af sagen, har Trine Bramsen nævnt, at problemerne på området har været velbelyst i interne rapporter i årevis.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring blev i december omdrejningspunkt i en alvorlig sag om manglende kontrol og risiko for svindel med styrelsens indkøb. En risiko, som hurtigt viste sig ikke kun at være teoretisk: I øjeblikket er flere personer under efterforskning i sager om svindel, mandatsvig og bestikkelse i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Ikke tilfredsstillende

I Folketingets Forsvarsudvalg bliver Trine Bramsens afvisning mødt med undren. Ikke mindst fordi reglerne om aktindsigt, som ministeren henviser til, rent faktisk ikke begrænser oplysninger til Folketinget. Og fordi forsvarsudvalget netop har bedt om dokumenterne i fortrolig form, hvilket vil sige, at dokumenterne modsat almindelige ministersvar ikke bliver offentliggjort.

»Jeg synes, at det er en meget mærkelig afvisning. Det er ikke tilfredsstillende, at ministeren afviser at udlevere materialet med den begrundelse. Offentlighedsloven forhindrer ikke svar til os i Folketinget, og det sker ofte, at vi får fortrolige orienteringer, herunder også med personlige oplysninger. Hvad angår spørgsmålet om, at materialet er omfangsrigt, ville vi naturligvis acceptere, hvis ministeriet sorterede i materialet, så vi kun fik de relevante dokumenter,« siger Eva Flyvholm, forsvarsordfører for Enhedslisten.

Formanden for forsvarsudvalget, de Konservatives Naser Khader, har aldrig før oplevet, at en minister på den måde tilbageholder dokumenter for et folketingsudvalg.

»Jeg har faktisk aldrig bedt ministre om oplysninger, jeg har ikke har fået,« siger han og henviser til, at forsvarsudvalget for eksempel har fået forelagt personfølsomme oplysninger i sagen om danske børn af Syrien-jihadister.

»Men det her understreger, hvorfor vi har behov for en ny offentlighedslov med mere åbenhed,« siger han.

Mens svindelsagen har fået konsekvenser for to direktører i Forsvarsministeriet, har departmentschef Thomas Ahrenkiel klaret frisag ved at forklare, at han først sent blev klar over, at Rigsrevisionens rapport ville blive kritisk. Et helt andet spørgsmål, som Forsvarsministeriet ikke har berørt, er, hvor længe ministeriet og departementschefen har haft kendskab til sagens substans: Nemlig den risiko for svindel, som Rigsrevisionen påtaler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov.

Gift for det demokratiske samarbejde

Der er ingen regler, der forhindrer regeringens ministre i at udlevere fortrolige oplysninger til Folketinget, har Folketingets Lovsekretariat slået fast. Og kutymen på Christiansborg er da også, at ministre svarer på Folketingets spørgsmål. De er dog ikke underlagt en juridisk pligt til at svare.

Derimod stækker det Folketinget i den kerneopgave, der handler om at føre parlamentarisk kontrol med regeringen, når ministre vælger at tilbageholde væsentlige oplysninger, påpeger Johannes Andersen.

»Det er klart, at det begrænser Folketinget i sit arbejde. Det skaber jo et problem i forhold til, at demokratiet skal kunne fungere. Folketingsudvalgene skal kunne forholde sig til de problemstillinger, der opstår på deres område. Hvis ministeren i sine bestræbelser på at beskytte ministeriets omdømme ikke er i stand til at spille ordentligt sammen med Folketinget, så er det virkelig gift for det demokratiske samarbejde,« siger han.

Hos de Radikale hæfter forsvarsordfører Martin Lidegaard sig ved, at det er tilladt for ministre at afvise forespørgsler fra Folketinget. Til gengæld forventer han, at de kommende undersøgelser belyser, hvad der er op og ned i sagen.

»Jeg vil sige, at jeg forventer en fuld og aldeles opklaring af det her,« siger Martin Lidegaard.

Medlemmerne af Folketingets Forsvarsudvalg, her Enhedslistens Eva Flyvholm, de Radikales Martin Lidegaard (tv.) og SFs Karsten Hønge, kan ikke få udleveret den interne korrespondance fra Forsvarsministeriet i sagen om mulig svindel og manglende kontroller i Ejendomsstyrelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Ingen garanti for uvildighed

De kommende undersøgelser, som Trine Bramsen nu vil igangsætte, drejer sig om først og fremmest om en ekstern advokatundersøgelse, der skal afdække, »om der er grundlag for at placere et ansvar i Ejendomsstyrelsen og Forsvarsministeriets departement«. Desuden skal en revisionsundersøgelse kontrollere indkøbsområdet og komme med anbefalinger til forbedringer.

Også denne undersøgelse er ekstern. Men det er ingen garanti for uvildighed, lyder kritikken fra Sten Bønsing, der er professor på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet

»Nogle gange kan det opfattes lidt mere uvildigt, hvis man beder eksterne foretage en undersøgelse. Omvendt er det ministeriet, der betaler for undersøgelsen, så man kan ikke sige, at den er uvildig,« siger Sten Bønsing.

Og med en advokatundersøgelse kan ministeriet stadig vælge at beskytte sine egne ansatte.

»Den undersøgelse, der nu skal i gang, vil muligvis gøre, at der kommer flere oplysninger om sagen frem. Men Folketinget kan ikke selv se dokumenterne,« siger Johannes Andersen.

Som Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, forleden pointerede i Politiken, er ulempen ved en advokatundersøgelse, at den fokuserer på systemet, ikke ikke på enkeltpersoner.

»Det kan være svært at placere et ansvar hos enkeltpersoner, da man ikke afhører nogen, men i stedet gennemlæser de dokumenter, som ministeriet udleverer. Man bliver lidt på overfladen,« siger professoren til avisen.

Berlingske ville gerne have talt med Trine Bramsen om hendes afslag til Folketinget. Hun har ikke ønsket at stille op til interview. I stedet har Forsvarsministeriets presseafdeling sendt et citat fra ministeren om, at afslaget ikke et udtryk for, at hun ikke ønsker åbenhed.