Den danske vejvrede er kommet op i højt gear

BMINTERN - vrede billister, vejvreden Fold sammen
Læs mere

Grove håndtegn, trusler og bandeord fylder stadig mere på de danske veje. En undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Transport DTU viser, at 35 procent af danskerne i løbet af det seneste år har været udsat for vejvrede – for ti år siden var det 24 procent.

Vejvreden kan komme til udtryk på flere måder. Den mest udbredte er dog at råbe ad, true eller give andre trafikanter »fingeren«. I sjældne tilfælde tyr den sure trafikant også til fysisk vold eller til at sparke til køre­tøjet.

Det er ifølge undersøgelsen de københavnske trafikanter, der har den korteste lunte: I hovedstaden har 40 procent af de adspurgte oplevet vej­vrede, mens det kun er 29,8 procent af midtjyderne, der har været udsat for det aggressive fænomen. I alle landets fem regioner er der dog sket en stigning i de ubehagelige oplevelser i trafikken.

Generelt er yngre trafikanter oftere involveret i situationer med vejvrede – både som offer og som udøver, ligesom mænd oftere er involveret i vejvrede end kvinder. Denne forskel er dog skrumpet fra 2008 til i år.

Det nye og højere tal bekymrer Rådet for Sikker Trafik, for en vred trafikant er en farlig trafikant. En canadisk undersøgelse dokumenterede for nyligt, at de bilister, der udviser aggression som at bande, true eller lave fagter i vrede over medtrafikanter, i højere grad er invol­veret i trafikuheld end dem, der udviser et roligere temperament bag rattet.

»Det er hverken godt for trafikkulturen eller for trafiksikkerheden, at stadig flere oplever vejvrede. Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at når man hidser sig op i trafikken, så øger dette risikoen for at køre galt, fordi de involverede bliver mentalt distraherede og har mindre fokus på trafikken. Derfor er det vigtigt, at vi får flere til at slå koldt vand i blodet,« siger Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.

Undersøgelsen viser også, at vi selv, når vi får et vredesudbrud, oftest forklarer dette med, at vi er blevet forskrækkede. Til gengæld peger flest på, at andres trafikale raseri skyldes manglende evne til at kontrollere vreden.

Når man mærker, at der er optræk til en trafikal konflikt, skal man huske, at alle kan begå fejl – og at det i bund og grund ikke hjælper at blive vred. Hvis man derimod selv bliver offer for en vred billist, skal man have i baghovedet, at modparten kan være blevet bange.

»Hvis man udsættes for vrede i trafikken, er det vigtigt at huske på, at modpartens reaktion kan skyldes en forskrækkelse – der behøver ikke være ond vilje bag den voldsomme reaktion. Man kan nedtrappe konflikten ved at forlade stedet eller acceptere, at andre kan begå en fejl, uden at man behøver at irettesætte dem,« siger Mette Møller, seniorforsker på DTU.