Claus Hjort får nej til nævninge og flere dommere

Claus Hjort Frederiksen har allerede indbragt spørgsmålet om nævninge for Østre Landsret.

Claus Hjort Frederiksen er tiltalt for at røbe statshemmeligheder. Søren Bidstrup (arkiv)

Den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har fået nej af Københavns Byret til et nævningeting i den straffesag, som står til at køre sidst på året.

Det oplyser Claus Hjort Frederiksens advokat, René Offersen, til Berlingske. Han oplyser også, at Hjort Frederiksen allerede har bedt Østre Landsret om at genvurdere spørgsmålet.

Afvisningen af et nævningeting betyder, at byretten i stedet lægger op til en såkaldt domsmandssag, som består af én juridisk dommer og to domsmænd. En nævningesag havde i byretten udvidet nævningetinget til tre juridiske dommere og seks domsmænd. René Offersen forklarer, hvorfor et nævningeting er så vigtigt, at de nu har indbragt spørgsmålet for landsretten:

»En dom afsagt af flere dommere har en større autoritet. Den vil også stå stærkere, hvis vi vinder sagen i første instans, ligesom dommernes uafhængighed vil stå stærkere,« siger René Offersen.

Får I ikke sendt et signal om, at I ikke stoler på én dommer?

»Nej, slet ikke. Det handler alene om, at man har større uafhængighed, jo flere du er. Det er også derfor, du sætter flere og flere dommere på, jo højere du kommer op i retssystemet. En afgørelse i et kollegium bliver bare stærkere, og der skal mere til som én byretsdommer for at gå op imod rigsadvokaten og regeringen, end hvis man sidder tre sammen,« siger René Offersen.

Det er i reglen kun alvorlige straffesager, som kan ende med lange fængselsstraffe, der føres som nævningesager. Men sager om såkaldte politiske lovovertrædelser, uanset deres karakter, skal ifølge retsplejeloven også føres med brug af nævninge.

Tidligere har professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard betonet, at netop sagen mod Claus Hjort – og sagen mod tidligere FE-chef Lars Findsen – oplagt hører til i den kategori.

Claus Hjort Frederiksen (V) er tiltalt for at overtræde straffelovens paragraf 109 om statens hemmelige underhandlinger. Officielt er det hemmeligt, hvordan konkret Claus Hjort Frederiksen har overtrådt bestemmelsen.

Berlingske afdækkede for et år siden, at sigtelsen alene omhandler Hjort Frederiksens medieoptrædener og altovervejende udtalelser om det engang hemmelige dansk-amerikanske samarbejde om at tappe data fra undersøiske kabler under København.

I februar i år blev Claus Hjort Frederiksens tiltalt for brud på straffelovens paragraf 109 ved at røbe eller videregive statshemmeligheder. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) tiltrådte anklagemyndighedens indstilling. Claus Hjort Frederiksen har tidligere udtalt, at han ikke mener at have gjort noget ulovligt, og at han er klar til at bringe sagen helt til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.