Den lange vej til en domsafsigelse mod Claus Hjort går gennem et »processuelt minefelt«

Den tidligere forsvarsminister blev tirsdag tiltalt for at lække højt klassificerede oplysninger. Slagsmål om nævninge og dørlukning kan få afgørende betydning.

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er anklaget for at røbe oplysninger, som er afgørende for Danmarks sikkerhed. Søren Bidstrup

Afgørende juridiske slagsmål mellem tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og anklagemyndigheden skal udkæmpes, inden straffesagen mod det tidligere folketingsmedlem overhovedet kan begynde i den historiske straffesag.

For skal Claus Hjort Frederiksen, som tirsdag blev tiltalt for at røbe hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed, retsforfølges bag lukkede døre, sådan som anklagemyndigheden kræver med henvisning til rigets sikkerhed?