Hjort er klar til at gå hele vejen til Strasbourg

Claus Hjort Frederiksens advokat vil især anvende menneskerettighedskonventionen i en kommende straffesag om læk af statshemmeligheder. Den tidligere forsvarsminister er sammen med sin advokat klar til at tage sagen hele vejen igennem retssystemet.

Venstres tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er klar til at slås i retten. Søren Bidstrup

Forsvaret for Venstres tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen vil især komme til at handle om, hvor vidtgående en ytringsfrihed folkevalgte har. Også selvom myndighederne argumenterer for, at de pågældende ytringer indeholder klassificerede oplysninger.

Det forklarer Claus Hjort Frederiksens advokat, René Offersen.