Børn kan ikke få hjælp mod angst: »Det er dybt tåbeligt«

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser blandt børn, og lidelsen kan få betydelige konsekvenser for børnene, når de bliver voksne, viser ny rapport. Alligevel er det svært at finde behandling til børn og unge med angst, lyder opråbet fra eksperter.

Modelfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Flere og flere børn og unge får så ondt i livet, at de udvikler angst. Det kan få betydning for deres skolegang, og det kan ændre på livet for hele familien.

Men angsten kan også få betydelige konsekvenser for børn og unges voksenliv, hvis de ikke bliver behandlet, viser en ny rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Dobbelt så mange unge mellem 18 og 29 år med angst er ikke i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse sammenlignet med unge uden en psykisk lidelse. For unge uden en psykisk lidelse er 20 procent ikke i uddannelse eller beskæftigelse, mens det gælder for 40 procent af de unge med angst.

Derudover har unge med psykisk sygdom generelt flere sociale problemer, misbrugsproblemer og er oftere dømt for kriminalitet end unge generelt i samme aldersgruppe, viser rapporten.

Berlingske har netop beskrevet, hvordan angst i stigende grad rammer børn og unge. Antallet af børn diagnosticeret med angst er tre gange så stort som for ti år siden, og antallet af unge med angst er mere end fordoblet på fem år.

Pia Jeppesen, overlæge

»Lige nu er der for mange børn med de her psykiske problemer i forhold til kommunernes muligheder for at hjælpe dem.«


Ikke nok behandling

Ubehandlet angst hos børn og unge kan også føre til angstlidelser i voksenalderen, fortæller Mikael Thastum, der er professor på Angstklinikken ved Aarhus Universitet.

Han henviser til en rapport fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at angst hos voksne er den psykiske lidelse, der koster samfundet flest penge i tabte produktionsomkostninger, fordi de angstramte for eksempel ofte melder sig syge eller skal have førtidspension.

»Vi skal forebygge det her, hvis vi vil komme problemet til livs. Halvdelen af alle voksne med angst har haft angst i barndommen. Men mange af børnene kan ikke blive behandlet, fordi der ikke findes behandlingstilbud i alle kommuner,« siger Mikael Thastum og fortsætter:

»Det er op til den enkelte kommune, om de ønsker at have et behandlingstilbud til børn og unge med angst, så det er vidt forskelligt, om man kan få behandling, alt efter hvor i landet man bor. Det er dybt tåbeligt.«

Han skyder på, at omkring halvdelen af landets kommuner ikke tilbyder hjælp til børn med angst. Og selvom kommunerne tilbyder et behandlingsforløb, så er det ikke sikkert, at det er tilstrækkeligt, fordi det kan være små gruppeforløb, som kun startes op et par gange om året eller er så fyldte, at der er lange ventelister, lyder det fra professoren.

Det er Pia Jeppesen, der er seniorforsker og overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, enig i.

»Hvis barnet rammes af svær angst, kan det være nødvendigt at få barnet ind i psykiatrien, men vi skal behandle mange flere børn ude i kommunerne, tæt på deres hjem, inden angsten udvikler sig. Og lige nu er der for mange børn med de her psykiske problemer i forhold til kommunernes muligheder for at hjælpe dem,« siger hun.

Begge eksperter er enige i, at alle kommuner bør pålægges at skulle tilbyde evidensbaserede behandlingsprogrammer til børn og unge med angst, hvis angstlidelsen ikke i fremtiden skal fortsætte med at have stigende konsekvenser for samfundet og den enkelte.