Jonas Kowalewski mindes, dengang han gik i tredje klasse. Han havde altid været en glad dreng, der legede og spillede fodbold med sine venner, men noget ændrede sig det år.
Den glade dreng trak sig mere og mere ind i sig selv. Han ville ikke længere lege med sine kammerater, og om morgenen nægtede han at tage i skole.
»Jeg var ked af det hele tiden. Jeg havde en dårlig følelse i min krop. Og jeg fik nemt hovedpine og ondt i maven. Jeg følte mig syg, selvom jeg egentlig ikke var det,« fortæller Jonas.
Hans forældre var blevet skilt nogle år tidligere, og det var ikke let for Jonas at skifte mellem at bo hos mor og far, så han var ikke glad derhjemme. I klassen var der konflikter og skænderier hele tiden, så det var heller ikke altid sjovt at være i skole.
Jonas’ tredje skoleår blev begyndelsen på et årelangt forløb, hvor angsten ramte den unge dreng så hårdt, at han på et tidspunkt helt måtte opgive at gå uden for en dør i næsten to år.
Angst er en psykisk lidelse, der rammer flere og flere børn og unge i dag.
Antallet af unge, der er diagnosticeret med angst i alderen 18 til 29 år, er steget med 55 procent de seneste fem år, viser en ny rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
I 2017 var der 77.100 unge, der levede med en psykisk sygdom som stress, depression, angst eller ADHD. Det er en stigning på næsten 20.000 personer siden 2013.
En rapport fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at angst også rammer børn i stigende grad. Antallet af børn, der diagnosticeres med angst eller depression, er tredoblet de sidste ti år. Fra 2.354 for ti år siden til 7.189 børn i 2017. Tallene omfatter ikke børn og unge, der behandles af eksempelvis privatpraktiserende psykiatere.
Og mørketallet er stort. Pia Jeppesen, der er seniorforsker og overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, vurderer, at der er mindst ti gange så mange børn og unge ude i samfundet, som i perioder af deres liv er ramt af angst eller depression. Det svarer til et gennemsnit på to børn i hver skoleklasse.
Nogle gange var jeg bange for, hvad der ville ske, når jeg tog det næste skridt. Det gav ikke mening, for jeg havde taget det skridt så mange gange førJonas
Hvorfor får flere børn angst?
Det er svært at give et svar på, hvorfor så mange børn og unge lider af angst i dag. Der findes nemlig ingen videnskabelige undersøgelser, der giver et bud på, hvad det skyldes.
Ifølge Pia Jeppesen er der flere, der diagnosticeres med angst, fordi der er kommet mere fokus på lidelsen, og fordi børne- og ungdomspsykiatrien er blevet bedre til at modtage børnene.
Men mange af de børn, der ikke kommer ind i psykiatrien, fortæller også, at de mistrives med symptomer på angst og depression, viser flere undersøgelser.
»Det skyldes muligvis, at børn og unge i dag har lettere ved at sætte ord på, hvordan de har det, end de havde tidligere. Dog ser vi også stigninger på få år i antallet af børn, der mistrives, så det kan ikke kun handle om det. Der må rent faktisk være flere og flere, der får det dårligere,« lyder det fra Pia Jeppesen.
Hun pointerer igen, at det ikke er muligt at give et faktuelt svar på, hvorfor den stigning finder sted. Men hun vil gerne gisne om årsagerne.
»Angst og depression ses i alle samfundsgrupper, men vi ved, at der er en social slagside. Flere børn mistrives, hvis de kommer fra hjem med forældre med lav indkomst, lav uddannelse og eventuelle helbredsproblemer. Der ses også en stigning i den sociale ulighed, så det kan være en af forklaringerne,« siger overlægen og fortsætter:
»En anden forklaring kan være, at vi bruger mange flere digitale medier i dag end før i tiden, og det kan true børnenes søvn. De bliver oppe, fordi de ligger og kigger i telefonen eller spiller computer, og de kigger ind i blåt lys fra en skærm dagen lang. Søvn er essentielt i forhold til at have det godt. Og så er der præstationssamfundet.«
Flere eksperter har i mange år råbt op om præstationssamfundets indflydelse på børn og unges psykiske mistrivsel. Kritikken lyder, at børnene bliver testet i skolerne, fra de er helt små, og det lærer dem, at de skal stræbe efter at være de bedste til alt.
Det rammer især gruppen af unge piger, der stræber efter 12-taller og vil leve op til idealer, som de ser på sociale medier, hvor livet og kroppen vises fra en perfekt og ofte retoucheret side. Derfor er der i dag for eksempel også en stigning i antallet af børn og unge, der rammes af spiseforstyrrelser.
Angstanfald hver dag
Jonas er stadig i tvivl om, hvad der egentlig var den reelle årsag til, at han fik angst. Han ved bare, at livet føltes mørkere dengang.
Hver morgen forsøgte hans mor at presse ham til at tage i skole, og det var det værste tidspunkt på dagen.
»Jeg ville gerne gøre, hvad min mor sagde, men jeg kunne simpelthen ikke. Og så begyndte hun at skælde mig ud. Det betød, at jeg begyndte at panikke helt vildt. Jeg hyperventilerede, græd, og jeg følte, at jeg skulle kaste op. Det hele blev sort for mine øjne,« fortæller Jonas.
Angstanfaldene fik han en gang om dagen. Det blev en ond cirkel, for hver gang han fik et anfald, blev han bange for at få endnu et, og det gjorde risikoen for at få angstanfaldene endnu større.
Der var ingen logik i, hvad han var bange for, og hvorfor han var bange for det.
»Nogle gange var jeg bange for, hvad der ville ske, når jeg tog det næste skridt. Det gav ikke mening, for jeg havde taget det skridt så mange gange før. Men det kunne bare klikke for mig lige pludselig,« fortæller han.
»Jeg var også bange for, hvad der ville ske med min mor, min storebror og mine venner. Dem, der gjorde livet værd at leve. Hvad nu, hvis der skete dem noget? Jeg var også bange for at dø, men jeg havde det ad helvedes til, når jeg var i live. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv.«
Da Jonas gik i fjerde klasse, holdt hans mor op med at presse ham til at tage i skole om morgenen. De næste to år gik han ikke i skole, og han turde sjældent gå uden for døren. I stedet begravede han sig i virtuelle verdener i diverse computerspil, så han kunne flygte fra virkeligheden.
En kamp for Jonas’ mor
Jonas’ kamp mod angsten blev også en svær kamp for hans mor, Mia Kristina Hansen. Hun oplevede, at omverdenen så på hende som en dårlig mor, der ikke kunne finde ud af at opdrage sit barn. Og inderst inde følte hun sig også som en dårlig mor, fordi hun ikke kunne gøre noget for sin søn.
Når hun skrev til lærerne om morgenen, at Jonas ikke kunne komme i skole, fik hun besked om, at hun skulle presse ham mere. Og det samme hørte hun fra de andre forældre, når hun mødte dem på gaden.
Men hun kunne ikke presse Jonas mere, når han fik sine angstanfald om morgenen. Så i en periode på fem uger tog hun Jonas med på arbejde hver eneste dag, for han turde ikke være alene hjemme. Det fungerede kun, indtil hendes arbejdsgiver sagde stop. Og til sidst blev hun selv så presset over situationen, at hun måtte sygemelde sig i fem måneder.
»Jeg kunne ikke præstere ordentligt på arbejdet, og jeg kunne ikke være den mor for Jonas, som jeg gerne ville være. Jeg fik selv ondt i maven hver morgen, fordi jeg vidste, at jeg skulle ind til Jonas og presse ham til noget, han ikke ville. Men jeg fik at vide af alle, at jeg bare måtte gøre det,« fortæller Mia Kristina Hansen.
Presset var også endnu større, fordi Jonas blev kastet rundt i systemet. Hans angst blev ikke anerkendt som angst, og mange mente, at Jonas bare var en doven dreng, fortæller Mia Kristina Hansen. Derfor var det svært at få den nødvendige behandling til ham.
Det endte med, at en af Jonas’ klassekammeraters far, der var psykolog, fik Jonas ind i et behandlingstilbud, der hedder Cool Kids. Det gjorde underværker for den unge dreng. Jonas begyndte lige så langsomt sammen med psykologen at forlade hjemmet nogle timer om dagen, og til sidst var det ikke længere katastrofale tanker, der fyldte hans hoved.
I dag er Jonas 18 år. Han er rask, og han har ikke mærket til angsten i mange år. Hans mor er også tilbage på arbejdsmarkedet og har fået sin glade søn tilbage.
Efter Jonas blev fri fra angsten, stiftede hun Foreningen for børn med angst, hvor forældre til børn med angst kan finde støtte hos hinanden. Derfor taler hun ofte med forældre, der også har børn med angst.
Mia Kristina Hansen tror, at flere børn får angst både på grund af præstationssamfundet, og fordi de unge er blevet bedre til at sætte ord på følelserne.
Men hun tror også, at det skyldes, at børn i stigende grad mangler voksenkontakt.
»Børn kommer i institutioner, fra de er helt små, hvor der ikke er særlig mange voksne, der kan tage sig af dem. Der er for få pædagoger i institutionerne. Det kan måske skabe en utryghed hos nogle. Derudover tror jeg også, at det skyldes det informationssamfund, vi lever i. Der kommer jo alverdens katastrofe-nyheder ind ad døren hele tiden, og så kan man hurtigt blive bange, når man ikke er så gammel,« siger hun.
For både hende og Jonas er det vigtigt at tale om den hårde periode i deres liv, så der kan komme endnu mere fokus på lidelsen, og så flere børn kan blive fri fra angst i fremtiden.
»Jeg ønsker ikke for nogen andre, at de skal igennem det samme, som jeg har været,« lyder det fra Jonas.
