Bliver sammenlignet med Muhammed-krisen: Sverige bliver angrebet af falske muslim-historier

Dagens overblik: Dokumenter afslører vild historie om Mærsk, kommentator giver seks gode grunde til et hurtigt valg, og ambulancefolk frygter genåbning. Dit overblik over dagens historier.

Demonstration mod Muhammed-tegningerne. Ekspert sammenligner det med Muhammed-krisen, når han omtaler en »ganske alvorlig situation«, hvor der angiveligt bliver spredt falske historier om, at Sverige tvangsfjerner muslimske børn. Fold sammen
Læs mere
Foto: RIZWAN TABASSUM
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Velkommen til dagens morgenoverblik og glædelig tirsdag.

Der er lidt forskellige historier at se til, men inden da får du en opdatering på coronatallene.

Inden vi går til dagens vigtigste historier, kan du også få et fif med på vejen. Berlingske har nemlig også dagens vigtigste podcast, »Pilestræde«, som du kan lytte til her. Podcasten behandler og går i dybden med et dagsaktuelt emne hver dag.

Vi galopperer videre til historien bag dagens overskrift.

På loftet over et museum lå afgørende dokumenter

I årtier har tusindvis af dokumenter om Mærsks våbenhandel gennem datterselskabet Riffelsyndikatet været gemt væk på loftet over et museum. Nu er de dukket op. Og de kaster helt nyt lys over våbenhandelen:

Det skriver Berlingske.

Danmarks største virksomhed solgte gennem årtier våben til nogle af klodens mest brutale regimer og diktaturer.

Blandt andet blev der solgt våben for trecifrede millionbeløb til lande i konflikter under Den Kolde Krig. Handelen var ifølge eksperter og historikere mere omfattende og opsigtsvækkende, end det hidtil har været offentligt kendt.

Det viser dokumenterne.

Putin kalder Macrons ideer realistiske

Mandag aften var der topmøder på hver sin side af Ukraine-konflikten. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var i Moskva, hvor han holdt et fem timer langt møde med Rusland præsident, Vladimir Putin. I USA tog præsident Biden imod Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz.

Efter mødet i Moskva beskrev Putin mødet som brugbart og betydeligt. Samtidig understregede Putin, at han godt kunne lide nogle af Emmanuel Macrons ideer vedrørende sikkerheden i Europa:

»En del af hans ideer og forslag er det sikkert stadig for tidligt at tale om. Men jeg tror, det er muligt at gøre dem til grundlag for videre skridt,« sagde Putin.

Men mens retorikken i Moskva var afdæmpet, så var den anderledes markant efter mødet mellem Joe Biden og Olaf Scholz. Efter deres møde truede Biden nemlig med at lukke for Nord Stream 2, den nye gasledning fra Rusland til Europa, hvis  Rusland gik ind i Ukraine.

Læs mere om den historie her.

Bødskov vil ikke afvise at sende våben til Ukraine

Vi bliver ved Ukraine-konflikten, for Danmarks nye forsvarsminister, Morten Bødskov, vil ikke afvise at sende våben til Ukriane. Det siger han i et interview med TV 2 mandag aften.

»Noget af det, vi kommer til at diskutere, er, hvordan vi i fællesskab via NATO kan styrke støtten til Ukraine og de baltiske lande. Og i forbindelse med den diskussion, der er opstået i Danmark omkring muligheden for at sende våben til Ukraine, har regeringen ikke nogen principiel modstand mod det, og det er noget, jeg har inviteret forsvarsforligskredsen til at drøfte onsdag morgen i Forsvarsministeriet,« siger Bødskov til TV 2.

Udskældt Borgmester vil fortsætte efter fortroligt møde

Cecilia Lonning-Skovgaard var mandag på dagsordenen ved et møde i kommunens Beskæftigelses- og Integrationsudvalg. Her skulle den stærkt kritiserede integrations- og beskæftigelsesborgmester forklare sig over for sine folkevalgte kolleger.

Hvad der kom frem på det fortrolige møde, vides i skrivende stund ikke, men efter mødet slog Cecilia Lonning-Skovgaard fast, at hun mente, at hun kunne fortsætte som borgmester.

»Ja, det kan jeg bestemt. Jeg er valgt ved kommunalvalget i november af næsten 24.000 personer, der har stemt på Venstre,« sagde hun til TV 2 Lorry.

Ambulancefolk frygter for genåbningen

Vi galopperer videre til en historie om ambulancereddere.

Hver fjerde ambulanceredder i Region Hovedstaden har nemlig sagt op det seneste halve år. Det bliver især et problem efter genåbningen og kommer til at betyde længere ventetid og usikkerhed for borgerne, skriver Berlingske.

Danmark er genåbnet, og for hovedstadens unge betyder det, at de på ny kan spille kong gulerod i Gothersgade og danse fandango til den lyse morgen. LA Bar reklamerer med »Baywatch-tema«, mens klaveret spiller på den berømte og berygtede frederiksberginstitution Alleenberg, i daglig tale »Psykopaten«.

Som de fleste ved, stiger risikoen for brækkede ankler, en blodtud og meget mere i takt med, at alkoholen går ind. Og så kan man naturligvis få brug for en ambulance.

Sådan én kan dog lade vente på sig. De seneste responstider i Region Hovedstaden viser, at 25 procent af de ambulancekørsler, der rykker ud til ikkelivstruende ulykker, kommer mere end 30 minutte efter, at borgerne ringer. De 25 procent er mærkbart mere end regionens målsætning på syv procent.

Vaaaaaaalg!

Er der mange af i livet. Men det er primært det til Folketinget, der kan optage klummeskribenter i landets aviser.

Og traditionen tro er der flere af dem, jo nærmere vi kommer på slutningen af en fireårig valgperiode.

Michael Kristiansen, der er journalist, rådgiver og kommentator, giver i dag seks grunde til et hurtigt valg.

Først og fremmest frygt.

»Nu er det ikke længere covid-19, Mette Frederiksen ønsker, vi skal frygte, men derimod russerne,« skriver han i Berlingske:

»Er der tale om en langsigtet strategi, eller pønser statsministeren på et snarligt valg? Jeg vil ikke længere udelukke, at valget er lige om hjørnet, selv om den slags altid vil have gisningens prædikat. Men her er seks gode grunde til, hvorfor statsministeren snart kunne udskrive valg.«

Til klummen hører, som det fremgår, også fem andre grunde, og dem kan du læse her.

Sverige bliver angrebet af falske muslim-historier

I december begyndte arabisksprogede konti på sociale medier, hvoraf nogle har hundredtusindvis af følgere, at sprede falske historier om, at svenske myndigheder tvangsfjerner børn.

Det skriver Kristeligt Dagblad. Af avisen fremgår det, at sagens omdrejningspunkt er udenlandske Twitterprofiler, der deler en historie om, at svenske myndigheder kidnapper muslimske børn som del af en påstået krig mod islam.

Den store arabiske nyhedsstation al-Jazeera har også i et omdiskuteret indslag rapporteret om den svenske lovgivning, der anvendes ved tvangsfjernelser, skriver avisen.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Magnus Ranstorp, der er ekspert i ekstremisme og voldsbekendende islamisme ved Forsvarshøjskolen i Stockholm.

»Det her er en ganske alvorlig situation, en slags perfekt storm, hvor både imamer i Sverige, som udgør en trussel mod rigets sikkerhed, samt folk fra andre lande med forbindelse til terrornetværk medvirker til at sprede konspirationsteorier om Sverige,« siger han og påpeger, at sagen minder om Muhammedkrisen – med den forskel, at aktørerne ikke er stater, men en række andre aktører rundt omkring i verden. Konsekvensen kan være, at det bliver »kritisk« for svenske interesser rundt om i verden.

Læs hele historien her.

Det sker i dag:

En ekspertkommission kommer i dag med sine forslag til at indføre en ny afgift på at svine atmosfæren til. Derefter skal Mette Frederiksen vise, om hun er blevet lige så grøn, som hun er rød. Det kan du læse mere om på Politikens forside i dag.

Det var dagens overblik. Hvis du vil klædes yderligere på til samtalen ved kaffemaskinen, kan du lytte til »Pilestræde« her: