Bibliotekaren får fingeren

På Ringkøbing Bibliotek kan borgerne bruge deres fingeraftryk til at låne bøger. Metoden gør det nemt og sikkert at låne bøger. Andre bibliotekter har ikke umiddelbare planer om at anvende metoden.

Lånerne giver bibliotekarerne på Ringkøbing Biblioktek fingeren, når de låner bøger.

Det vestjyske bibliotek er som det første i landet begyndt at tilbyde lånerne, at de i stedet for sygesikringsbeviser eller lånerkort kan anvende deres fingeraftryk som identifikation, når de skal låne bøger.

Foreløbig er der tale om en forsøgsordning resten af året. Men ifølge bibliotekschef Per Høgh er erfaringerne allerede så gode, at ordningen formentlig vil blive permanent og fra næste år komme til at omfatte alle biblioteker i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Indtil videre anvender 500 lånere metoden, hvor de i stedet for at fremvise lånerkort legitimerer sig selv ved at få en finger scannet.

»Det forhindrer snyd og gør, at man kan låne bøger, selvom man ikke har medbragt lånerkort,« fortæller Per Høgh og tilføjer, at kun ganske få lånere har sagt nej tak til metoden

»De forbinder fingeraftryk med forbrydelser og den slags,« siger han og vurderer, at metoden også vil blive taget i brug af andre biblioteker i de kommende år.

Biblioteksstyrelsen er ikke bekendt med, at andre kommunebiblioteker er begyndt at afkræve fingeraftryk af lånerne. Styrelsen arbejder heller ikke på at udbrede metoden til andre biblioteker.

»Det er noget, der bliver bestemt lokalt,« forklarer kontorchef Jakob Heide Petersen

Stadsbibliotekar i Frederiksberg Kommune, Anne Møller-Rasmussen, kalder de vestjyske erfaringer interessante, men tilføjer, at der endnu ikke er planer om at tilbyde frederiksbergborgere fingeraftrykskontrol.

»Vi har god sikkerhed med sygesikringsbevis og pinkode,« forklarer stadsbibliotekaren.

Ringkøbing Bibliotek er blot en af mange offentlige institutioner og private virksomheder herhjemme, der i de senere år er begyndt at anvende finger aftryk, iriskgenkendelse eller andre såkaldte biometriske identifikationsformer. Således har SAS for nylig indført fingeraftryksgenkendelse af passagerer på indenrigsflyvninger, og luftfartsselskabet har planer om at gøre det samme på udenrigsflyvninger. Desuden har BornholmsTrafikken i flere år anvendt et system, hvor passagerer i stedet for at vise billetter afgiver fingeraftryk for at komme om bord på selskabets færger. På samme måde afgiver medarbejderne i forretningskæden Fakta fingeraftryk, når de skal have adgang til kasser eller pengeskabe. Andre virksomheder som Telia Stofa har valgt at indføre en metode, hvor det i stedet for fingeraftryk er øjets iris, der bliver brugt som identifikationsform. Metoden bliver brugt til de betroede medarbejdere, der har adgang til Telia Stofas såkaldte netovervågningscenter.

Det er ikke ulovligt for virksomheder eller myndigheder at anvende biometriske genkendelsesformer, så længe oplysninger behandles fortroligt og ikke kan misbruges.