Bæltefiksering af patient var brud på menneskerettigheder

En patient får nu erstatning efter en tvangsfiksering uden gyldig grund. Det kan mindske brugen af tvang, mener ekspert.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var et brud på menneskerettighederne, at en retspsykiatrisk patient i april sidste år blev tvangsfikseret med bælte og fodremme i mere end 12 timer, mens han var tvangsindlagt på Odense Universitetshospital.

Sådan lyder en opsigtsvækkende dom fra Østre Landsret, skriver Jyllands-Posten.

Odense Universitetshospital er blevet pålagt at betale erstatning til patienten, og en række lignende sager er nu på vej til domstolene.

Dommen fra Østre Landsret vil få konsekvenser for både patienter og personalet i psykiatrien, vurderer sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.

»Dommen er skelsættende. Den udvider patienters muligheder for erstatning og tvinger nu sundhedsmyndighederne til at være mere omhyggelige med den måde, de fikserer patienterne på,« siger han til Jyllands-Posten.

Lægefaglig direktør Anders Meinert fra Psykiatrien i Region Syddanmark vil ifølge Jyllands-Posten ikke kommentere den konkrete sag,

Men han siger, at det generelt allerede er dyrt for afdelingerne at bruge tvang, da det kræver en fast vagt ved den tvangsfikserede patient.

Samtidig vurderer han, at vejen til at undgå tvangsbehandling er at øge den forebyggende indsats hos de praktiserende læger, i kommunerne, blandt de pårørende og i den ambulante behandling forud for indlæggelsen.

Ifølge Jyllands-Posten blev i alt 3.449 danskere i fjor tvangsfikseret med enten bælter eller remme.

Statistikken viser samtidig, at patienterne fikseres længere og længere tid.