83 personer blev ikke evakueret: »Jeg kan ikke se, hvordan de to ministre kan holde til det«

Det er for sent nu, og mindst 83 mennesker kom ikke med den danske evakueringsindsats ud af Afghanistan, og deres mulighed for at komme ud med dansk hjælp er »tænkeligt ikke eksisterende«. Udenrigsministeriet har annonceret en »evaluering« af processen, men det er langt fra nok, mener en række partier, som kræver en uvildig undersøgelse. Blandt dem er regeringens egne støttepartier.

 
I sidste uge holdte forsvarsminister Trine Bramsen og udenrigsminister Jeppe Kofod et doorstep om situationen i Afghanistan. Video: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix. Redigering: Mathilde Oddershede Geertsen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det sidste evakueringsfly landede fredag i København, og cirka samtidig udsendte Udenrigsministeriet en - ifølge flere folketingspartier -trist pressemeddelelse. 83 mennesker, som havde bedt Udenrigsministeriet om hjælp, kom ikke med ud.

Det drejer sig blandt andet om personer på den såkaldte danskerliste og afghanere, der har ageret som tolk for Danmark.

De er nu overladt til Taleban og Islamisk Stats terroraktioner, hvis de ikke på egen hånd forsøger at komme ud af Afghanistan.

Situationen i Afghanistan er nu værre, end da evakueringsoperationen gik i gang. Omkring 100 mennesker blev torsdag dræbt af terrorangreb fra Islamisk Stat ved Kabul Lufthavn. De 83 mennesker kan være efterladt i absolut og livsfarligt kaos, hvis de ellers stadig er i Kabul. Udenrigsministeriet kan ikke sige noget med sikkerhed.

Marcus Knuth (K) har tidligere været udsendt i Afghanistan, og han kan ikke holde tanken om de efterladte ud.

»Jeg synes, at det er ekstremt trist, og det er den største militære og udenrigspolitiske skandale i nyere tid,« siger den konservative udenrigsordfører, og kæder »skandalen« direkte sammen med de oplysninger om situationen i Afghanistan, der er tilgået – og især ikke er tilgået – Folketinget og Udenrigspolitisk Nævn.

»Havde vi vidst, hvor alvorlig situationen var, kunne vi have fået folk ud i god tid. Vores egen styrkechef på jorden rapporterer allerede i juni, at situationen er meget, meget alvorlig. At Kabul var isoleret, den afghanske hær i forfald og at Taleban allerede var aktive flere steder i Kabul. Jeg finder det fuldstændigt usandsynligt, at de oplysninger ikke er endt på ministrenes bord, og det er en kæmpe skandale, at de oplysninger ikke er videregivet til Folketinget,« siger han.

»Konsekvensen er, at der nu sidder 83 mennesker i en ekstrem usikker situation. Det her kan koste menneskeliv, og jeg kan ikke se, at de to ministre kan holde til det her,« vurderer Marcus Knuth.

Hans kollega i Venstre, Michael Aastrup Jensen, er enig.

»Det her er ikke bare Christiansborg-fnidder. Det handler altså om menneskeliv. Jeg kan ikke komme på en større udenrigspolitisk skandale de seneste mange årtier,« siger han.

»Og det ser meget, meget belastende ud for de to ministre, men der er så meget, som overhovedet ikke giver mening, at vi skal have alle sten vendt, før vi drager de nødvendige konklusioner,« siger Michael Aastrup Jensen, der ligesom Marcus Knuth har svært ved at forstå, at efterretninger fra danske soldater på jorden i Afghanistan ikke når frem til Folketinget.

»Det er også kommet frem, at forsvarskommandoen først blev bedt om at gå i gang med evakueringsplaner den 11. august. Det virker jo totalt skørt for mig. Fuldstændigt uforståeligt,« siger Michael Aastrup Jensen.

Også SFs forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, mener også, at de 83 tilbageværende mennesker er et resultat af, at evakueringen blev sat alt for sent i gang.

»Vi har sagt i månedsvis, at vi skulle se at komme ud af Afghanistan, og at vi var skeptiske overfor, om Kabul ville holde til årsskiftet. Vi har også meget klart sagt, at man burde få folk ud og få lukket ambassaden, når man vidste, at Kabul ville falde før eller siden,« siger hun.

Regeringen har af både eksperter og støttepartier fået hård kritik for den måde, man har håndteret evakueringen af danskere og afghanere i Afghanistan på. Venstre, De Konservative, De Radikale og Enhedslisten vil have en uvildig undersøgelse af forløbet, men regeringen vil i stedet lave en tværministeriel evaluering.

Blandt andet har det vakt kritik, at chefen for de danske styrker i Afghanistan allerede i juni advarede om, at Afghanistan var i opløsning, uden at Folketinget fik viden om det. På det tidspunkt havde en række partier allerede efterspurgt en plan for håndteringen af situationen i Afghanistan.

Omvendt har Forsvarets Efterretningstjeneste udtalt, at man ikke regnede med, at Taleban ville overtage Afghanistan allerede i år. Man undervurderede simpelthen situation, var beskeden fra efterretningstjenesten.

Tæt på umuligt at komme ud

Udenrigsministeriet finder det selv særdeles usandsynligt at få personer ud af Afghanistan, når den internationale evakueringsoperation er afsluttet med udgangen af august.

Ministeriet beskriver selv muligheden for dansk støtte til evakuering fra Afghanistan som »særdeles begrænset og tænkeligt ikke eksisterende:«

»Personer, som fortsat ønsker at komme til Danmark, vil derfor enten skulle blive i Afghanistan og afvente mulig genoptagelse af civile flyvninger eller forsøge at forlade Afghanistan på anden vis.«

Ifølge Udenrigsministeriet betyder det ikke nødvendigvis, at der er 83 personer i Afghanistan, som ønsker dansk hjælp. Nogle kan være udrejst på egen hånd, andre kan af forskellige årsager ønske at blive i Afghanistan. Men Udenrigsministeriet ved det reelt ikke.

Udenrigsministeriet oplyser til Berlingske, at man ad flere omgange har forsøgt at få fat i de i alt 41 personer, der stod på danskerlisten.

Når de ikke har vendt tilbage på ministeriets henvendelse, kan det også skyldes, at de har glemt at lade sig afregistrere.

Dertil kommer altså 42 afghanere, der ifølge ministeriet har søgt om evakuering efter 21. august, som var den frist, der var meldt ud, hvis man realistisk set skulle gøre sig håb om at blive evakueret, inden den danske operation lukkede ned.

Nu arbejder man for at finde andre løsninger for alle 83 personer. Også efter 31. august. Andre landes ambassader kan eksempelvis blive inddraget.

»Vores muligheder for at bistå personer i Afghanistan vil under alle omstændigheder være meget begrænsede, når hverken Danmark eller vores allierede har en tilstedeværelse i Kabul længere.«

Spørger man professor Peter Viggo Jakobsen, der forsker i sikkerhedspolitik ved Forsvarsakademiet, er de sidste personers skæbne nu i høj grad lagt an på amerikanerne.

»Mange lande har allerede afsluttet deres evakuering, og derfor afhænger meget af, hvor længe amerikanerne reelt har tænkt sig at blive tilbage. Men i lyset af de seneste terrorangreb og nye, der må forventes, så ser det svært ud. Amerikanerne vil jo også gerne ud,« siger Peter Viggo Jakobsen, der påpeger, at sikkerheden omkring lufthavnen omkring Kabul er blevet stadig mere skrøbelig.

»Det kan lade sig gøre at få flere tusinde ud af gangen, når det kører, så derfor er det ikke umuligt at få plads til 83 til Danmark. Men på grund af situationen nu ville jeg ikke sætte min børneopsparing på det,« siger han.

Imens det politiske pres på udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) stiger, har regeringen gennem Udenrigsministeriet annonceret en »Evaluering af evakueringsindsats i Afghanistan«.

Evalueringen ventes afsluttet om tre til fire måneder, oplyser ministeriet, og den vil blandt andet fokusere på optakten til og forløbet af evakueringsindsatsen, og om danske myndigheder og internationale samarbejdspartnere var godt nok forberedt på situationen.

»Vi skal grundigt evaluere vores evakueringsindsats. Vi vil gøre det efter samme model, som man gjorde efter terrorangrebene i København i 2015, så vi får en saglig gennemgang af forløbet,« lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en pressemeddelelse.

Evalueringen skal foretages af en tværministeriel gruppe bestående af Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet og relevante underliggende myndigheder. Altså flere af de ministerier, der selv har været involveret i evakueringen og har fået voldsom kritik for at have reageret for langsomt og for dårligt.

»Det er jo nærmest komisk. Nu vil regeringen undersøge sig selv,« udbryder Marcus Knuth, da han hører om Udenrigsministeriets annoncerede evaluering.

»Vi kan jo ikke have, at regeringen i den her alvorlige situation bare kan slippe med at undersøge sig selv. Der er lag på lag på lag af den her skandale, som skal undersøges uvildigt, og det er fra ministerniveau og hele vejen ned,« siger Michael Aastrup Jensen.

Det har ikke været muligt at få fat i den radikale ordfører og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, efter at regeringen fredag middag annoncerede sin plan om selv at ville evaluere sin evaukeringsindsats i Afghanistan. Men i et opslag på Facebook gentog Lidegaard fredag formiddag  sit krav om en uvildig undersøgelse og skrev:

»Mit parti og jeg forventer nu en uvildig undersøgelse af hele forløbet, ligesom vi har indkaldt de ansvarlige ministre i samråd for at få afklaret, hvorfor det skulle tage regeringen så lang tid at komme i gang, hvilket bidrog til de kaotiske forhold for evakueringen.«

Ialt har Danmark evakueret 988 ud af Afghanistan siden 15. august.