6. maj: Tosca stormet

Foto: Poul Petersen. Restaurant Tosca på strøget i København er blevet ødelagt. Stedet var tilholdssted for Hipoer og andre tyskvenlige under besættelsen
Læs mere
Fold sammen

Berlingske berettede 6. maj, at restauranten Tosca var blevet stormet. Den lå i Frederiksgade på Strøget, og en rasende folkemængde smadrede alt inventar og truede med at sætte ild til stedet. Bevæbnede frihedskæmpere måtte forhindre hoben i at gå til yderligheder.

For at forstå folks vrede må man kende stedets historie. Tosca var kendt som et sted, hvor der kom mange tyske soldater med deres danske veninder, og hvor også stikkere færdedes. I oktober 1943 blev stedet ramt af et bombeattentat. Frihedskæmperne var normalt meget forsigtige med ikke at udføre aktioner, der kunne ramme civile, men med aktionen mod Tosca var det ved at gå galt. Det var det også i samme måned i 1943, da et bombeangreb ramte cafeen Mokka, som også lå på Strøget i nærheden af både Tosca og Rådhuspladsen. Også det sted blev frekventeret af mange tyskere med deres danske veninder, og da bomben sprang i Mokka,  var der, ifølge journalisten Vilhelm Bergstrøm,  250 mennesker i lokalet og braget fik stolene til at ryste henne i Politikens lokaler, hvor Bergstrøm sad. I juni 1944 var der igen et bombeangreb på Tosca, men det mislykkedes.

Man kender godt til baggrunden for angrebene på Tosca. I september 1943 var den kommunistiske modstandsgruppe BOPA blevet ramt af nazisternes fængslinger og drab på dens medlemmer. Man besluttede derfor at ramme Tosca, og Knud Børge Jensen fra BOPA, der også var kendt som »Spræng-Smith«, gik den 9. oktober 1943 ind i restauranten sammen med to andre medlemmer af gruppen og placerede brandbomber i stuen og på 1. sal. Nogle tyske soldater og to af deres danske veninder blev såret. Den 14. oktober placerede BOPA en bombe på 1 kg i Tosca, hvorved flere tyske soldater og deres veninder blev såret. Der var, ifølge Vilhelm Bergstrøm, 400 mennesker i lokalet, og han udtrykte bestyrtelse over aktionen, der kunne have ramt et stort antal civile. Det var, syntes han, ikke i overensstemmelse med modstandsbevægelsen forsigtighed og regler om ikke at udsætte civile for farer.