Villa omgærdet af mystik ved en af Europas fjerneste afkroge: Nogle mener, at Hitler søgte tilflugt her

Nær den yderste spids af Fuerteventuras rå vulkanlandskab finder man en spektakulær, men forfalden villa omgærdet af myter og mystik fra årene lige efter Anden Verdenskrig.

Konspirationsteoretikere mener, at Hitler boede i denne villa – til trods for at den angiveligt er opført i 1946. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karin Møller-Olsen

Skjulested for flygtende topnazister, spionagecentral og hemmeligt optankningssted for ubåde. Myterne om Villa Winter, der i 1946 – eller måske tidligere – blev opført af en tysk ingeniør, Gustav Winter, er mange. Historierne næres blandt andet af villaens totalt afsides beliggenhed. For hvorfor i alverden bygge en stor og arkitektonisk flot villa med tårn på skrænten af en vulkan med vanskelige adgangsforhold og langt til nærmeste by?

Myterne fik en særlig opblomstring for 20 år siden, da forfatteren Alberto Vázquez Figueroa udgav romanen »Fuerteventura«, der handler om tysk spionage og ubådsmissioner, som forfatteren relaterer til Villa Winter. Senere er udkommet flere bøger, blandt andet af forfatteren Jaime Rubio Rosales, der kolporterer rygter om de tyske nazisters anvendelse af villaen.

Vi tager turen ud til Villa Winter med en lille terrængående bus, der dagligt kører fra den nærmeste by, Moro Jable på Fuerteventuras sydlige halvø, Jandía. Turen, der tager knap en time, går gennem hårnålesving i det øde vulkanske landskab. Endestationen er en smuk, men øde strand ved den undseelige landsby, der bærer navnet Cofete.

Ensomt og majestætisk ligger villaen halvanden kilometer fra landsbyen oppe ad en skråning ved foden af Fuerteventuras højeste bjerg, Pico de la Zarza. Vi går ad grusvejen kaldet Camino de presos – fangernes vej – op til huset. Det hedder den, fordi den angiveligt er bygget af politiske fanger, samtidig med at villaen blev opført i 1946.

Camino de presos. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karin Møller-Olsen.

Villa Winter – myter og museum

I dag ejes Villa Winter af en privat virksomhed, Lopesan, som har ladet den ligge og forfalde de sidste 20 år. Derfor har det været muligt for efterkommerne af den familie, der siden Anden Verdenskrig passede huset, at indtage, ja, besætte villaen. Det er Pedro Fumero Mateo og hans onkel Augustin, der hævder at have ret til huset, hvor de angiveligt bor, selv om myndighederne har forsøgt at holde dem borte ved blandt andet at lukke af for vand og strøm.

»Sjældent har vi set en udstilling så meget i modstrid med skiltningen »La historia viva«. Mest en samling uddateret skrammel, der blandt andet omfatter falmede billeder af byggeriet, gamle arbejdsredskaber, en halv snes arkivkasser, to defekte radioer og nogle gamle juleguirlander. «


De to giver interesserede adgang til huset, hvis man ellers møder dem hjemme. På et stengærde foran villaen finder vi et håndmalet skilt med påskriften »Museo« og »La historia viva« – den levende historie. Vi er heldige: Huset er åbent. Ved siden af en udbrændt jeep sidder en ældre mand, der viser sig at være bemeldte onkel Augustin, og bapper på en hjemmerullet smøg. Da jeg spørger, hvad det koster at gå ind, peger han på et skilt, der opfordrer til frivillige donationer.

»Den levende historie«

Gennem porten kommer vi ind i en gård omgivet af en buegang. Engang må den have været fortryllende. Nu er den bare forsømt. Bag en af buerne står en dobbeltdør åben. Det viser sig at være pejsestuen – og museet.

Sjældent har vi set en udstilling så meget i modstrid med skiltningen »La historia viva«. Mest en samling uddateret skrammel, der blandt andet omfatter falmede billeder af byggeriet, gamle arbejdsredskaber, en halv snes arkivkasser, to defekte radioer og nogle gamle juleguirlander. Foran pejsen er en rå buste af Gustav Winter, der døde i 1971, og af Pedro Fumeros bedstefar, Don Rafael, der også døde for længe siden.

Men myterne lever i bedste velgående, og dertil bidrager Pedro Fumero, som er arkitekten bag det interimistiske museum. Blandt andet ved ophængning af indrammede avisartikler, der for eksempel omtaler Villa Winter som muligt skjulested for Hitler. Ikke helt sandsynligt, eftersom villaen angiveligt er bygget i 1946, og Hitler tog sit eget liv året forinden. Men på den anden side: Der er også konspirationsteorier om, at Hitler flygtede og slet ikke døde i 1945. Og snak om, at villaen blev opført allerede i 1937.

Fra pejsestuen går vi ud på den store balkon, der engang må have været et scoop. Her er enestående udsigt over det azurblå hav, stranden, bjergene, uendeligheden. Men selve terrassen er afskallet, skæmmet af underlige bassiner, tidens tand og gamle plastikmøbler. Når vi ser op, kan vi øjne tårnet, der stadig er smukt om end forsømt. Indvendigt så forsømt, at Pedro Fumero har lukket det af for turister på grund af fare for sammenstyrtning af trappen.

Casa Winter er ikke velholdt, men indeholder til gengæld en interessant og dramatisk historie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karin Møller-Olsen.

Hemmelige fly og skjulte ubåde

Det er indlysende, at tårnet i sig selv har givet anledning til mange spekulationer. Det kan da umuligt være bygget alene på grund af udsigten. Der er jo aldeles frit og storslået udsyn fra terrassen nedenfor. Altså kan tårnet have haft en funktion som kontroltårn i forhold til ubåde eller spionfly. I hvert fald findes der stadigvæk rester af en landingsbane her på Jandía-halvøen ikke så langt fra Villa Winter.

Ud over avisartikler og uidentificerede rariteter i Villa Winther bærer Pedro Fumero ved til myter og spekulationer gennem YouTube-videoer, hvor han fortæller om egne efterforskninger. Om granatsplinter og kugler i muren, tilstedeværelsen af en gammel vogn fra den tyske stålgigant og våbenproducent Krupp samt fund af rester af torpedoer. Han fremviser et hemmeligt rum samt kabler og elektriske installationer, som han mener må have forbindelse til overvågning og kontakt med omverdenen. Han håber på midler til måske at finde underjordiske tunneller, der gemmer på ubåde. En forestilling, der blandt andet bygger på eksistensen af naturlige hulrum under bjerget, der er frembragt af vulkansk aktivitet.

Og lokale beboere bidrager gerne til diskussionen på lokal TV og i kommentarer til artikler på nettet. Nogle støtter Pedro Furemo, mens andre afviser hans teorier som det rene nonsens.

Konspirationsteoretikere mener, at Hitler boede i denne villa – til trods for at den angiveligt er opført i 1946. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karin Møller-Olsen.

Mysteriet Gustav Winter

Arkitekten bag huset, Gustav Winter, er i sig selv lidt af et mysterium. Fakta er, at han er født i Schwarzwald i Sydtyskland 1893. Som 20-årig tager han til Argentina, hvorfra han vender tilbage i 1914 efter udbruddet af Første Verdenskrig. Her bliver han taget til fange af briterne i den Engelske Kanal, mistænkt for spionage. I 1915 undslipper han fangeskibet og flygter til Spanien, hvor han opholder sig resten af sit liv. Gustav Winter uddanner sig til ingeniør i Madrid og kommer til at stå for en række projekter med opførelse af kraftværker rundt om i Spanien, inklusive De Kanariske Øer. Han kommer til Fuerteventura i 1930erne og ønsker på et tidspunkt at erhverve den sydlige halvø, Jandía. Der er imidlertid forbud mod salg til udlændinge – og Winter er jo tysker – så det ender med, at han får halvøen stillet til rådighed af en spansk virksomhed, der køber den.

Grunden til tyskerens interesse i Jandía-halvøen og opførelsen af villaen fortoner sig imidlertid. Gustav Winter og hans familie bor aldrig i den afsidesliggende villa, selv om han efter krigen har et større hold geder og osteproduktion i området. Selv boede han en overgang i byen Moro Jable, og der verserer historier om, at hans ledelsesstil var tæt på feudal. Pedro Fumero mener at kunne påvise, at Gustav Winter stod under general Francos beskyttelse. Og udelukker ikke, at han var spion. En historie, der nok mest er fantasier næret af hans tilfangetagelse under Første Verdenskrig.

Foto: Karin Møller-Olsen.

Bevaring for eftertiden

Ifølge artikler fra Fuerteventuras turistorganisation og i de lokale dagblade Diario de Fuerteventura og Canarias7 er der i hvert fald ingen af historierne, der har kunnet bekræftes. Og inden sin død i slutningen af 1900-tallet afviste Gustav Winters enke alle historier.

Alligevel er der flere end Pedro Fumero, der mener, at villaen skal bevares for eftertiden. I oktober 2018 stillede det unge spanske parti Podemos forslag om, at villaen skal have status som bevaringsværdig kulturel attraktion. En talsmand for Podemos, Andrés Briansó, udtaler til Diario Fuerteventura, at villaen har stor arkitektonisk og historisk værdi, og den skal sikres mod overtagelse og ombygning til hoteldrift eller lignende.

I mellemtiden fortsætter uvisheden om, hvad villaen har været brugt til. Der er fortsat mange spekulationer, der blandt andet omfatter eksistensen af en plastikkirurgisk klinik, der har forsynet topnazister med nye ansigter inden deres videre flugt. Og på nettet kan man finde flere dramatiserede videoer med historier om den øde og forfaldne skønhed.

Måske kommer der større klarhed i løbet af 2019. På det allerseneste har forfatteren Alexander Peer nemlig fået adgang til arkiver, der kaster lys over historien om Gustav Winter og den mystiske villa. Og på den baggrund udkommer en ny bog, »Winter – myten. Sandheden om den tyske ingeniør Gustav Oskar Winter«. I et interview med Canarias7 30. november 2018 fortæller forfatteren, at han i bogen kan afvise historierne om, at Gustav Winter var nazist, og at der skulle eksistere en underjordisk ubådsbase. Alligevel forsætter mystikken. Udgivelsen af Alexander Peers bog er nemlig blevet udsat. Indtil videre to gange.

Man kan følge med på Facebook.

Foto: Karin Møller-Olsen.