Berlingske udgiver podcast om Hitler – og hvordan nazismen begyndte

I efterkrigstiden var nationalismen stendød i den vestlige verden, og det samme var den udtalte antisemitisme. Begge dele er nu vendt tilbage fra de døde. Hvorfor? Fordi vi er ved at glemme Hitler, hans tid og tiden efter ham, og vi har trivialiseret ham. Ny Berlingske-podcast sætter fokus på Hitler.

En demonstration mod Donald Trump – endnu et tegn på trivialiseringen af Hitler og hans ofre. Fold sammen
Læs mere
Foto: BEN STANSALL

Jeg har tilbragt de seneste to måneder sammen med Hitler.

Jeg har læst eller genlæst standardværkerne om ham og også nye bøger og artikler, jeg har besøgt en af de førende tyske historikere for at tale Hitler og hans tid, og der er nætter, hvor jeg er vågnet ved lyden af en rumlende torden, som jeg troede var lyden af Hitler, der rømmede sig og gik til mikrofonen.

Hvorfor gør man frivilligt sådan noget?

Der er to svar. Det ene svar er arbejde. Berlingske lancerer nu podcastserien »Da Adolf blev Hitler«, og kilderne skulle være i orden. Det andet svar er – for at gå op i den fine stue – en ambition.

Adolf Hitler er den formative historie om det 20. århundrede. Det er den historie, som vi i efterkrigstiden blev født ind i og levede med, og det er den historie, som vi ulykkeligvist nu er ved at glemme.

»Malstrøm« er navnet på Berlingskes nye podcast om historie, og første sæson hedder »Da Adolf blev Hitler«. Fold sammen
Læs mere

Hitler førte til FN, NATO og EU

»Glemme,« lyder protesten i versaler og med spørgsmålstegn og udråbstegn. Er Hitler ikke omnipresent på Facebook og Twitter, hvor enhver opponent er »Hitler!« Drukner populærkulturen ikke i dokumentarudsendelser og tabloidartikler om »Hitlers tænder«, »Hitlers flugt i en ubåd«, »Hitlers vilde våben« og »Hitlers barnebarn?« Og bliver Donald Trump og andre politikere ikke med jævne mellemrum beskyldt for at være netop »Hitler?«

Hitler synes ikke at være glemt; tværtimod synes han at være alle steder.

Men det er faktisk en del af problemet. Hitler er alle steder, fordi Hitler er blevet trivialiseret, og han er bl.a. blevet trivialiseret, fordi han ikke længere er den formative historie om den tid, som vi lever i.

Tænk på hvordan Hitler, Anden Verdenskrig og Holocaust formede efterkrigstiden. Han førte indirekte til FN og NATO, og »EU blev født i Buchenwald«, som en spansk forfatter og politiker sagde. Vi fik den globale menneskeretskonvention, og verdenshandlen var reguleret gennem aftaler som Bretton Woods, GATT og WTO. Og lige så tankevækkende var, hvad vi ikke fik, og det var også indirekte Hitlers skyld. Vi fik ingen eller få krige i Europa, og den hårde nationalisme og udtalte antisemitisme var stendød.

Alt sammen på grund af Hitler og erindringen om ham og konsekvenserne af ham. »Husk og lad aldrig verden glemme«, som der står på et skilt på Holocaust-museet i en forstad til Chicago.

Hitler holder tale. I dag er han ikke længere en farlig mand, men et meme. Foto: Wiki Fold sammen
Læs mere

Jødehad tilbage

Der er mange grunde til, at den efterkrigsorden er under pres. At FN er politisk tæt på irrelevant og EU omtvistet, at nationalismen og kollektivismen på både højre- og venstrefløjen buser frem, og at antisemitismen for alvor er her igen. Men en af grundene er, at vi ikke længere lever i erindringen om Hitler, og at Hitler ikke længere er en mand, men et meme. Jo længere vi kommer fra Hitler, desto mere vil lektionerne fra Hitler fortabe sig.

For eksempel:

Protektionisme og isolationalisme – politisk og økonomisk indadvendthed – er igen i vestlige lande blevet et slagnummer, fordi vi har glemt, hvordan begge dele var så stærkt medvirkende til Hitler. Og antisemitismen har for alvor igen fået fat. Hver femte europæer siger eksempelvis i en ny CNN-megaundersøgelse, at jøderne har alt for stor indflydelse på politik og medier, og den slags kan kun igen blive udtalt, fordi vi har glemt, hvordan præcis de holdninger og fordomme førte til Holocaust.

For alt for mange er Hitler, krigen og efterkrigstiden simpel historie, på samme måde som alt før deres tid er historie. Det er ikke levet historie, men lært historie, og ofte dårligt lært historie. Ovenstående CNN-undersøgelse viser f.eks., at over en tredjedel af europæerne kender lidt eller ingenting til Holocaust.

I 1920erne og 1930erne appellerede Adolf Hitler til så forskellige mennesker som Kaj Munk og Louis Nebel. Fold sammen
Læs mere

Auschwitz

Og der er meget lidt vi kan gøre ved, at den levede historie uddør. Men vi kan gøre noget ved den lærte. Og vi kan lære af den.

Forfatteren og filosoffen Primo Levi overlevde Auschwitz, og som han skriver i »Tøbruddet«: »Der er intet rationale i det nazistiske had; det er et had, som ikke er i os, men uden for os. Vi kan ikke forstå det, men vi må forstå, hvor det kommer fra, og vi må være på vagt.«

»Hvis det er umuligt at forstå, hvad der skete, så er det desto mere vigtigt at lære det – for det skete kan ske igen,« skriver han.

Med »Da Adolf blev Hitler« forsøger Berlingske at lære af Hitlers politiske begyndelse – om hans rejse fra hjemløs og rodløs til kansler.

En podcast i fire afsnit gør ikke meget forskel på den store skive. Det ved vi godt. Men der er 86.400 sekunder i et døgn, og vores podcast er ét af dem.