Adolf Hitlers fødehjem bliver solgt for formue

Huset i Braunau am Inn i Østrig, hvor »der Führer« blev født, er nu endegyldigt ved at blive solgt. Staten sætter ind for at undgå, at huset bliver kultsted for nynazistiske kræfter.

Huset på adressen Salzburger Vorstadt 15 i Braunau am Inn. Her blev Adolf Hitler født i 1889. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Bruna/Ritzau Scanpix

Efter mange års tovtrækning om det hus, hvor Adolf Hitler blev født i 1889, er der nu en afgørelse på vej. Det står klart, efter at en domstol i Østrig har givet landets regering ordre på at betale den tidligere ejer af bygningen et beløb svarende til godt 11 millioner kroner.

Regeringen i Wien har i årtier forsøgt at overtage treetagersejendommen i middelalderbyen Braunau am Inn for at sikre sig, at den ikke blev opkøbt af personer, der ønskede at slå mønt på stedets dunkle fortid. På den baggrund greb regeringen til ekspropriation, da den i 2016 købte ejendommen for 310.000 euro, oplyser radiostationen Deutsche Welle. Beløbet svarer til 2,3 millioner kroner, hvilket både dengang og i dag er en meget lav pris for en historisk bygning af denne størrelse.

Handlingen var da heller ikke efter bogen, afgjorde byretten i Ried im Innkreis, som er administrationsby for regionen Innviertel i delstaten Oberösterreich. Domstolen beordrede regeringen til at betale den nuværende ejer, Gerlinde Pommer, 1,5 millioner euro svarende til 11.195.400 kroner efter dagens kurs – præcis det beløb, hun havde anmodet om efter at have fået ejendommen vurderet.

Staten har mulighed for at appellere dommen, men det er endnu ikke klart, om dette vil ske. Hverken indenrigsministeriet eller Gerlinde Pommers advokat har reageret på anmodninger om kommentarer.

Adolf Hitler blev født i en af lejlighederne øverst oppe i treetagershuset på Salzburger Vorstadt i Braunau am Inn den 20. april 1889, og han boede der, til han var tre år gammel. Selv om han aldrig senere i livet viste ejendommen nogen interesse, blev den noget af et tilflugtssted for nazister under hans styre og en magnet for nynazister efter Det Tredje Riges fald.

De østrigske myndigheder har i mange år bakset med det problem, som huset udgjorde for dem. Skulle man rive det ned og risikere at blive beskyldt for at slette landets problematiske historie? Eller skulle man vedligeholde det og risikere at se bygningen udvikle sig til et valfartsmål for højreekstremister fra hele Europa?

Regeringen overtog lejemålet på ejendommen i 1972. Den tilbød allerede at købe den af Gerlinde Pommer i 1984, men i tre årtier afviste hun tilbuddet.

Forslag om ekspropriation

I 2014 antydede hun imidlertid, at et ejerskifte var en mulighed, men forhandlingerne løb igen ud i sandet et par år senere på grund af »manglende vilje til at sælge«, som den daværende indenrigsminister, Wolfgang Sobotka, sagde.

Et udvalg i parlamentet indstillede i oktober 2016, at huset blev eksproprieret mod en økonomisk kompensation til Gerlinde Pommer.

»Ingen anden historisk bygning i Østrig har samme særlige, globale og politiske betydning,« hed det blandt andet i udvalgets indstilling.

Da parlamentet i januar 2017 havde godkendt udvalgets forslag, indgav Gerlinde Pommer en klage til forfatningsdomstolen for at få forslaget kendt forfatningsstridigt. Domstolen valgte dog at afsige kendelse til statens fordel.

Selv om torsdagens beslutning endeligt afgør den økonomiske side af sagen, besvarer den ikke spørgsmålet om, hvad der fremover skal ske med bygningen. Der har været forslag fremme om at restaurere bygningen med henblik på at anvende den i kampen mod den nazistiske ideologi. Andre så den hellere revet ned og erstattet af en anden uden forbindelser til den nazistiske tid, hvis den da ikke ligefrem skulle »rehabiliteres« som et center for flygtninge.

Oversættelse: Lars Rosenkvist